Læsetid: 2 min.

Hårde drenge i blid sovs

Mindre udfordrende slagkraft, men en del humor i andenudgaven af ’I Kina spiser de hunde’
12. juli 2002

(2. sektion)

Ny film
I Kina spiser de hunde blev – som den første danske gangsterkomedie – et overraskende sommerhit for to år siden. I Gamle mænd i nye biler forsøger de samme muntert
anarkistiske bagmænd, Lasse Spang Olsen og Anders Thomas Jensen at gentage spøgen, men nu med stærkt formindsket overraskelsesmoment.
Man kan ikke længere hengive sig til mild forargelse over, at vi opfordres til at grine af død, vold og lemlæstelse, som var dette en udenlandsk og ikke en nydelig dansk film. Dertil kommer, at hunde-film nummer to fra starten markerer sig kraftigere end nummer et som en rendyrket komedie med selvironisk forbillede i noget så uskyldigt som Olsen-bandefilm.
Kim Bodnias hårdkogte he-man Harald præsenteres som vore dages Egon Olsen, der i starten løslades fra Vestre Fængsel og må lide den tort at køre i bus til sit køkkenhovedkvarter, for hans håndgangne mænd, de to kokke Peter (Tomas Villum Jensen) og Martin (Nikolaj Lie Kaas), har for travlt med at lave superkringler til at hente ham.

Giv mig et knojern!
Vi er altså i et gennemført eventyr- og tegneserie-univers, hvor morskaben (som i Anders Thomas Jensens langt bedre Blinkende lygter) ikke mindst opstår, når
toughe mænd viser deres blide sider. Vist får Lasse Spang Olsen stadig biler til at slå saltomotaler og kan ikke nære sig for at servere noget så fortærsket som en hektisk biljagt, men det er i kontrasten mellem de hårde hundes gangster-råhed og deres smeltende hjerter, at komikken bliver smittende.
Kim Bodnias tyranniske Harald er for eksempel ikke så gennemført afstumpet denne gang, selv om han stadig kommer med replikker som: »Hun må lære at opføre sig ordentligt over for andre mennesker. Giv mig et knojern!«
Hans store projekt er at redde sin døende stedfader Munken (Jens Okking) med en transplanteret lever samt finde hans biologiske søn, der opspores i et fængsel i Sverige. Han har dræbt fire kvinder.
Men selv for denne svenske seriemorder er der håb, når han kan hulke ud ved
Okkings brede bringe eller lade sig charmere af Iben Hjejles temperamentsgnistrende selvmordskandidat. I en enkelt sengescene lyser Hjejles erotiske sødme op og er lige ved at gøre hendes figur troværdig.
Hvor I Kina spiser de hunde var et frækt slag i bolledejen, er Gamle mænd i nye biler stort set blot en upoetisk kontant drengerøvsudgave af Blinkende lygter, som Anders Thomas Jensen selv instruerede med langt større elegance, konsekvens og fotografisk finesse.

Bodnias comeback
Men Kim Bodnia er tilbage i fin (omend buttet) form som den forskrækkelige Harald, der med urokkelig pondus sætter sin egen dagsorden – et sær blanding af vold og sentimentalitet. Og filmen rummer akkurat tilskrækkeligt med påfund til, at den kan gøre det ud for acceptabel sommerunderholdning. Men spar os venligst for nummer tre!

*Gamle mænd i nye biler. Instruktion: Lasse Spang Olsen. Manuskript: Anders Thomas Jensen. Dansk (Dagmar, CinemaxX, Palads, Empire og ni omegnsbiografer)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her