Læsetid: 5 min.

’Holger Juul Hansen har forladt bygningen’

Niels Ahlmann-Ohlsen savner det hyggelige og familieprægede konservative folkeparti, som Schlüter gjorde stort
18. juli 2002

Hva’ nu, K
»Den 11. marts 2001.« Niels Ahlmann-Ohlsen behøver ikke engang at tænke sig om, inden han svarer. Spørgsmålet lød: Hvornår meldte du dig ud af Det konservative Folkeparti?
I marts sidste år havde Ahlmann-Ohlsen endegyldigt fået nok af det parti, som han på det tidspunkt havde været medlem af i næsten 30 år, heraf i de sytten som folketingsmedlem. I dag er Ahlmann-Ohlsen medlem af CD. Den tidligere miljøordfører forlod partiet i protest mod den højrekurs, som den nuværende ledelse efter hans mening er slået ind på.
Og han anfører, at toppolitikerne i partiet efter hans mening er ved at afvikle de særlige kvaliteter, der i firserne gjorde Det Konservative Folkeparti til det brede, borgerlige parti i Danmark – og som i øvrigt altid har sikret partiet en stilling som blide borgerlige menneskers alternativ til de hårde halse i Venstre.
»Tidligere var det noget godt og trygt over Det Konservative Folkeparti,« siger han: »Sådan noget Holger Juul Hansen-agtigt. Og hermed mener jeg ikke Holger Juul Hansen som bankdirektør Varnæs, fordi det giver støtte til dem, der mener, at de konservative kun er for de rige i Nordsjælland. Jeg tænker på det famileprægede
islæt. Det er væk nu«

Kynisk kalkule
Årsagen til dette skifte skyldes efter Ahlmann-Ohlsens mening især den udlændingepolitik, som partiet har udviklet.
Den har forvandlet Det Konservative Folkeparti fra et nobelt og venligt parti til en mindre, højredrejet regeringspartner med en bidsk retorik.
»Det Konservative Folkeparti befinder sig i dag i en blindgyde,« siger han.
»Partiets folk fremfører konstant budskabet om, at vi skal være stærkt kritiske over for de fremmede. Og de tager ikke afstand fra de ubehagelige retorik, som blandt andet Dansk Folkeparti anvender om dem, der er gæster i vores land.«
– Skyldes det en bevidst strategi fra partiledelsen?
»Naturligvis. De har foretaget en kynisk kalkule, der siger: Hvis vi skal stige i meningsmålingerne, så bliver vi nødt til at skærpe udlændingepolitikken. Sådan har de tænkt. Og deres strategi afslørede sig faktisk allerede sidste år, hvor de begyndte at lægge deres retorik tæt op af Dansk Folkepartis.«
»Samtidig lukkede man en række tidligere fremskridtsfolk ind i partiet og gav dem tillidsposter. I Nordjyllands Amt kom der fremskridtsfolk ind i amtsrådsgruppen. Tom Behnke, der på det tidspunkt var MF for Fremskridtspartiet, blev budt velkommen i Århus. Og Kirsten Jacobsen har jo nærmest udviklet sig til at blive Lene Espersens personlige guru.«
– Men den konservative partiledelse vil sige: Den nye regering fører en god, konservativ udlændingepolitik, som Danmark har brug for.
»Naturligvis vil de det. Og vi skal da også lave nogle ordentlige spilleregler for de fremmede. Vi skal jo ikke være tossegode. Men det er den ubehagelige tone, der dominerede valgkampen og de senere forhandlinger om stramningerne af udlændingeloven, jeg anfægter. Den angriber princippet om, at vi alle er født med lige rettigheder.«

Stolt af miljøpolitik
Udlændingepolitikken er dog ikke Ahlmann-Ohlsens eneste angrebspunkt. Han er også stærkt kritisk over for de tiltag, som partiet lægger navn til på miljøområdet. Og tænker med vemod tilbage på dengang i midt-80’erne, hvor han med Schlüters velsignelse skabte partiets daværende miljøprogram.
»Det var i 1986, at jeg skrev miljøprogrammet ’Pas godt på Danmark – det er værd at give videre’ som vi vedtog på landsmødet samme år. Og jeg kan huske, hvor stolte vi var den morgen, hvor vi tog afsted til landsmødet, fordi den daværende præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Svend Bichel, udtalte i Radioavisen, at vores program betød et gennembrud for nytænkningen i dansk miljøpolitik.«
»Men hele denne årelange, konservative indsats på miljøområdet er regeringen ved at bryde ned. Vi er vidner til en reel afvikling af dansk miljøpolitik.«
– Har regeringen da ikke ret i, at der er behov at for nedbryde en del af det imperium, som Svend Auken gjorde ud af Miljøministeriet?
»Nej, for når den siger det, så glemmer den de tiltag på miljø-området, som vi selv foretog under Schlüter. Det er de borgerliges miljøpolitik fra 80’erne, som den nuværende regering lægger afstand til på den mest utiltalende måde. Den ser blandt andet bort fra de store vandmiljøplaner, som Venstre og de konservative selv lavede. Det er det, man svigter.«
»Jeg er enig i, at Auken mange gange overspillede miljøpolitikken, men jeg er bekymret over, at man angriber det gamle miljøprogram og den ånd, der lå til grund for det.«

Nu har de magt
»Der var et propaganda-argument, som man i sin tid brugte mod den miljøpolitik, som vi førte under Schlüter. Det lød sådan her: Man ser to døde hummere. Og så smider man tolv milliarder efter dem. Den påstand blev anvendt i landbrugskredse, hvor man fandt ud af, at man kunne lægge alle de oprettede puljer sammen i en pulje. Men pengene skulle bruges over seks år. Så det holdt ikke. Men det var heller ikke meningen. Argumentet skulle latterliggøre os.«
– Tror du, at de konservative indvilligede i at overlade råderetten over miljøpolitikken til Venstre i de forhandlinger, der førte op til regeringsdannelsen?
»Det er jeg overbevist om.«
– Så alle dem, der i sin tid gjorde grin med jer ...
»De har nu fået magt, som de har agt.«
– Hvornår besluttede du dig for at forlade partiet?
»Da jeg fandt ud af, at den nye ledelse ikke ønskede min politiske tjeneste. Jeg kunne godt få lov at stille op til Folketinget – og var vel også blevet valgt. Men jeg ville ikke få nogen indflydelse. Jeg ville komme til at løbe rundt som en sur, gammel hanelefant nede bagved. Og det ønskede jeg ikke.«
»Desuden så jeg tegn på, at partiet var ved at dreje skarpt til højre for at tækkes Dansk Folkparti. Og sådan en politisk drejning ønskede jeg ikke at lægge navn til.«
»Det er også mange medlemmer af den nuværende folketingsgruppe, der krummer tæer i skoene, når de ser, hvad regeringen finder på. Men det er åbenbart prisen for at få magten.«
– Krummer partiledelsen også tæer i skoene?
»Nej. De er helt bevidste om, hvad de gør.«

*De tidligere interviews i serien om Det konservative Folkeparti blev bragt den 9., den 11. og den 15. juli. Serien fortsætter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her