Læsetid: 8 min.

Det inferiøre har også sin værdi

Jan Sonnergaard læser bunker af svært tilgængelig litteratur. Men han har også brug for fænomener som rockmusik, voldelige tegneserier og plat porno til at tegne sit billede af tiden
13. juli 2002

Læselyst
Jan Sonnergaard tager imod iført en stor skjorte med filmplakatmotiv i skrappe kulører og skulderlangt, engleligt bølgende hår om det fi-nurlige ansigt.
Han har en eller anden konkurrence kørende med Morten Sabroe om, hvem der er mest afslappet, og p.t. fører Jan på Hawaiiskjorte og bermudashorts. Håret skal ikke klippes, før det sidste bind noveller i den trilogi, han skød i gang med Radiator og fulgte op med Sidste søndag i oktober, går i trykken.
»Enten bliver jeg meget langhåret, eller også får jeg forbedret min arbejdsdisciplin gevaldigt. Det er det, man i erhvervslivet kalder en win-win-situation,« griner han.
Han er rykket et par etager op i ejendommen på Vibevej i Nordvestkvarteret. Til en større lejlighed, tre værelser godt proppet med bøger og cd’er.
Lejligheden er han glad for. Men at Nordvest er blevet kodeordet for hans forfatterskab, irriterer ham temmelig meget. Alle unge forfattere bor i lavstatus-kvarterer, fordi de ikke tjener ret mange penge, siger han.

En omgang blær
Han oplever ofte, at han selv opfattes – eller måske på en måde uskadeliggøres – som en af de fordrukne bistandsklienter, hvis vrede og afmagt, han har skildret. Den klassiske fejlslutning fra en forfatters figurer til ham selv, siger han. Han er også ude for, at folk kommer og slår ham på skulderen og siger ’hvor er det synd, du dumpede på universitetet’, fordi han har skrevet så bidende portrætter af universitetsmiljøet og dets lærere.
»Det normale er jo, at hvis man har bestået den omgang blær på et mere eller mindre elendigt fungerende universitet, går man ud og bliver højrøvet bagefter og glemmer alt om dem, der måske ikke klarede den,« siger han.
Men faktisk har Jan Sonnergaard klaret sin omgang blær – uden at glemme noget. Efter 10 års studier af »ufatteligt meget teoretisk vrøvl« er han cand. mag. i litteraturvidenskab og filosofi. Og han har været storforbruger af litteratur, siden han som 10-årig tog hul på voksenbøger med at læse Hemingway – hurtigt fulgt op af Orwells 1984.
»Hemingway er på en eller anden måde en drengebogsforfatter. Og som 10-årig hæftede jeg mig jo ved alt det med borgerkrig og tyrefægtning. Det var bare meget bedre skrevet, end hvad folk ellers læste af tjubang-litteratur. Men at det også fungerede på et ganske andet niveau, blev jeg først klar over, da jeg senere læste f.eks. Og solen går sin gang – måske den bedste historie om et ulykkeligt kærlighedsforhold, der nogensinde er skrevet.«

Jeg holder mig åben
Jan Sonnergaard læser – ja, hvad læser han ikke? Aviser, klassikere, Marx – efter Murens fald – og sin samtids nye litteratur. Samt nu og da lidt mere litteraturteori. Men han kan også bruge inferiøre tekster, omfattende viden om whiskeymærker, syret rock-musik og barske tegneserier som The Punisher i det univers, han bygger op som forfatter.
»Jeg bryder mig ikke om, at man fravælger nogle genrer eller inddæmmer dem – hverken på universitetet eller andre steder.«
»Selvfølgelig kan jeg da hilse på E.T.A. Hoffmann, når jeg skriver – det var nogle af de spøgelsesagtige historier i Radiator. Selvfølgelig kan jeg hilse på Tolstoj og Dostojev-skij – i f.eks. den rammefortælling, Dansk eternit, Aalborg, som jeg har i Sidste søndag i oktober. Men samtidig kan jeg også godt hilse på elendige pornofilm, sådan som man ser dem på Kanal København – eller lytte til mere eller mindre obskure rockbands. Og man kan også får noget ud af tegneserier, krimier eller en elendig novelle i Tidens Mand.«
»Jeg prøver i hvert fald at holde mig åben for, at også de inferiøre tekster kan sige et eller andet. De kan effektivt skildre en tid og også meget effektivt give et signalement af en person.

Problemer med skriften
– Hvad læser du, når du selv skriver?
»Aviser og den slags. Seriøs skrivning udelukker seriøs læsning for mit vedkommende.«
– Er der en grænse for, hvor meget man kan isolere sig?
»Jeg har prøvet at lukke helt af for alt. Bedt om pause i mine avisabonnementer og ladet være med at se tv. Den første uge eller to mente jeg, at det var en fantastisk idé. Nej, hvor jeg fik noget fra hånden. Men langsomt ind-snævrede cirklen sig, og så skete der slet ikke noget«.
»Det er det, der sker i den minimalistiske prosa – den lukker helt af. Og det er også sket for mig. Så kommer det til at handle om mig selv og mine problemer med skriften. Og det tror jeg ikke, særlig mange mennesker er interesseret i.«

Fænomenernes magt
– Hvad læser du, når du ikke selv skriver?
»Proust, f.eks. – han viste, hvordan man kan fortælle en historie bare ved at nævne fænomener. Det er fascinerende, hvilken magt fænomener har – som den der berømte Madeleinekage, et visit-kort eller en bestemt slags the.«
»Det har Bret Easton Ellis også lært af i sin American Psycho – den mest efterlignede og mest misforståede bog herhjemme i det sidste ti år.«
»Det var en god bog og også en meget moralsk bog, men samtidig en ekstremt uhyggelig bog – bare på andre steder end dem, pressen hæftede sig ved.«
»Det uhyggelige er jo ikke så meget, at han sprætter alle de kvinder op, eller hvad han nu gør af modbydelige ting. Det er faktisk mere, når de sidder helt sagligt og diskuterer visitkortholdere og restauranter, at det bliver vanvittig uhyggeligt.«
»Hans danske efterlignere, som Mads Brenøe, der svælger i grusomhed for grusomhedens skyld, overser helt, at det chokerende ved Bret Easton Ellis’ voldsfantasier er, at de til en vis grad er virkelighed i USA. Men det er slet ikke den måde volden arter sig på i Danmark.«
»Vi er formentlig lige så voldelige. Vi er det bare på en anden måde. I den måde folk bliver fyret på, i den måde, man blæser på de marginaliserede. Når en kommune som et led i en sparepolitik skærer ned i de handicappedes lillebitte løn på et beskyttet værksted – så er det meget, meget voldeligt. Vi er strukturelt voldelige.«

De nye stemmer
– Hvilke nyere europæiske forfattere har du læst med udbytte?
»Der er en ny vestberliner, Judith Hermann, med en bog, der hed Sommerhaus später, som heldigvis er blevet oversat til dansk på Høst & søn.«
»Det er den første beskrivelse af det, man kan kalde
techno-generationen – en virkelig overbevisende bog om en generation, som har svært ved at orientere sig, mens medierne hamrer ned over dem. Vi har måske en ideologi om, at alt er lige godt og en form for egoisme. Man vil det gode, men det skal ikke være lige nu, for først og fremmest skal man jo ikke gå glip af noget.«
»Den østtyske forfatter Ingo Schulze med sine Simple storys er ved siden af Her-mann noget af det bedste nyere litteratur, jeg har læst. Men for begge bøger gælder det, at jeg er glad for, at jeg først har læst dem, efter at jeg var færdig med mine egne to bind. Ellers kunne det måske have stoppet mit eget projekt.«

Ubehagelig sandhed
»Michel Houellebecq har også skrevet noget af det bedste, jeg har læst, fordi han viser, hvor meget man kan opnå ved at være tragisk-misantropisk og, hvis man er dygtig nok, også hvor morsom man samtidig kan være.«
»Og det synes jeg, Houellebecq er, selvom nogle af hans pointer er langt ude – f.eks. i forholdet mellem kønnene er han meget grovkornet. Men stadig ligger der en form for sandhed gemt, som er ubehagelig, både hvad angår kvinder og mænd. Og der ligger også en form for sorg i det, han skriver om dem.«
Den danske forfatter, som Sonnergaard først nævner som et forbillede, er Hans Scherfig – hans sproglige mesterskab og evne til at gengive en ubehagelig sandhed gennem en eneste sætning.
»Som i Den forsvundne fuldmægtig, ved begravelsen, hvor der bare står: ’Hans kone var også ked af det’. Jamen, det siger alt om det ægteskab, ikke? »En anden forfatter, jeg beundrer meget, er Dan Turèll, især fordi han gjorde sproget så plastisk og viste, hvordan man kan flippe ud med sproget, hvordan man kan gå bersærk i det.«

Troen på kunsten
– Er der noget af alt det, du har læst, som har haft afgørende betydning for dig?
»Der må jeg svare Kant og Schopenhauer. Kant med sin talen om de universelle menneskerettigheder og forpligtelsen til at handle etisk – Schopenhauer for hans ufatteligt store tro på kunsten.«
»Schopenhauer siger jo til syvende og sidst, at kunsten er det sted, hvor man tydeligst ser, at mennesket har en moralsk forpligtelse. Hvis man oplever stor kunst eller læser en utrolig god bog, glemmer man sig selv. Man forsvinder og glemmer, hvor nærig, hvor bitter, hvordan man nu er. Og på et tidspunkt vender man beriget tilbage, også fra de dystre universer, og ser tingene på en helt anden måde,« siger Jan Sonnergaard.

Blixen til gode
– Er der nogen forfatter, du ikke har kunnet få dig til at læse?
»Ja. Karen Blixen. Da jeg var først i 20’erne mente jeg, at hende måtte jeg da læse, også fordi jeg følte, at jeg læste for få kvindelige forfattere. Men så kom den bølge med Karen Blixen. Intet var for uvæsentligt til, at der ikke kunne komme en bog ud af det. Om hvordan baronessen arrangerede sine blomster og fanden og hans pumpestok. Og så gad jeg simpelthen ikke læse hende, men læste Jean Rhys i stedet.«
»Det var et af de gode trip, en slags fantastisk kvindelig udgave af Hærværk.

*Før en forfatter blev forfatter, var han eller hun oftest læser. Men hvilke skumle læsevaner går i svang i de bedste læserkredse? Vi spurgte en række danske forfattere, hvad og hvordan de læser. Første artikel blev bragt 11. jul.

FAKTA
Sonnergaards hits
Hemingway: Og solen går sin gang
Arthur Schopenhauer: Die Welt als Wille und Vorstellung
Jean Rhys: Kvartetten: Rejse i mørket, Kvartet, Efter bruddet, Godnat dag
M. Agajev : Roman med kokain
E.T.A. Hoffmann: Lebens-Ansichten des Katers Murr
Herbert Selby Jr.: Sidste udkørsel til Brooklyn
Tom Kristensen: Hærværk
Jean Paul Sartre: L´être et le neant
Tom Peyer & Manuel Gutierrez (m.fl): Marvel tegnese-rien The Punisher
Celine: Rejse til nattens ende
Sylvia Plath: Glasklokken
Marquis de Sade: Justine

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu