Læsetid: 5 min.

’Man kan ikke være sikker’

Anonymitet er vigtigt, når man spiller Counter Strike, for man ved aldrig hvem der kan være ude efter en. Andet interview med et klan-medlem
31. juli 2002

Spilkultur
Omkring online-spillet Counter-Strike er der opstået et særligt spillesystem, der på mange måder minder om både skak- og fodboldturneringer. Denne artikel vil gennem interviewet med ’Ackbar’ fokusere på dette aspekt af den virtuelle tilværelse som Counter-Strike-spiller. Ackbar er clanleader i klanen (****) (Four Stars).
– Hvorfor er det farligt for dig at bruge dit rigtige navn i det her interview?
»Vi gør f.eks. meget ud af at få banned cheaters (at få nedlagt spilleforbud for folk, der snyder ved hjælp af små hjælpeprogrammer, der gør, at man f.eks. sigter bedre, red.). Vi har i hvert fald taget en 10-15 stykker, som vi har meldt (til administratorerne af spilserverne, red.). Og man ved aldrig, om de sidder og er pissesure over det. Og man ved ikke, hvad det er for nogle personer, det drejer sig om. Hvis det f.eks. står i avisen, at Ackbar fra Four Stars hedder det og det i virkeligheden, så ved man aldrig, hvad der kan ske. Der er virkelig nogle underlige personer derude. Jeg tør i hvert fald ikke tage chancen.«
– Det er sjovt, hvorfor det bliver taget så seriøst, at man begynder at blive bange for folk?
»Man kan jo ikke se hinanden i virkeligheden. Og nogle gange så bliver folk lidt højrøstede på chatten og lover én det ene og det andet. Og selv om det i de fleste tilfælde nok drejer sig om en lille tiårig knægt, der sidder og puster sig op, så kan man ikke være sikker på, at det ikke er en 35-årig rocker, der synes, det er sjovt at spille Counter-Strike.«
– Tror du også, at det har noget at gøre med, at det er et voldeligt spil?
»Nej, det tror jeg ikke.«
– Tror du, at man i tilfældet skak-online ville være lige så bekymret for voldelige personer på nettet?
»Nej. Af den ene grund, at man aldrig får mulighed for at blive så irriteret på hinanden som i Counter-Strike. Det kan være meget irriterende at blive skudt.«
Gå efter manden
– Har du nogen sinde prøvet at blive personlig i et spil, hvor du f.eks. går efter en bestemt person?
»Ja. Det har jeg. Men det er meget vanskeligt at forfølge. Du når som regel ikke at se navnet på den fjende, der står over for dig, før enten du selv eller han er blevet skudt.«
– Nå, men prøv at fortælle hvem du er.
»I det virkelige liv?«
– Ja.
»Jeg er 26, og jeg arbejder som møbelsælger i IKEA. Jeg er netop i færd med at sige op, fordi jeg vil læse til skolelærer. Jeg kommer fra Virum, og min far reparerer computere, mens min mor er regnskabsfører på et seminarium.«
– Hvordan kom du til at spille Counter-Strike?
»Jeg så det hos en ven, og derefter blev jeg hooked. Som de fleste begyndte jeg med at spille på netcafé, men da det blev for dyrt, fik jeg koblet en computer op derhjemme. Dernæst begyndte jeg at frekventere et chatforum/program som mIRC, hvor stort set alle Counter-Strike klaner holder til. På den måde lærte jeg hurtigt en del folk at kende. Og på store offentlige servere som f.eks. Jubiis mødte jeg også en masse spillere.«
»Jeg startede med en venneklan med nogle venner fra Virum. Men efter et stykke tid gik jeg over i Four Stars klanen. Og så spillede jeg pludselig sammen med nogle folk, jeg overhovedet ikke kendte.«
– Hvorfor gjorde du det?
»Det gjorde jeg på grund af udfordringen. I venneklanen var niveauet meget svingende, og vi havde ikke samme ambitioner. Jeg ville gerne videre.«
– Hvor ligger Four Stars rent niveaumæssigt?
»Den ligger i den bedste tredjedel på landsplan. Der er langt op til de bedste, men vi har f.eks. ikke så langt op til top-30.«
– De bedste er professionelle?
»De er ved at være det. Der er hidtil ikke nogen fuldt professionelle klaner i Danmark, men en klan som f.eks. Team Boomtown, der er sponsoreret af TDC, får betalt udstyr, opkoblinger og rejser til turneringer i ind- og udland. De deltager i f.eks. CPL, der er en slags verdensmesterskab. Der er flere fuldt professionelle hold i Asien og USA. Og præmiesummen er derefter. I Dallas sidste år var præmiesummen f.eks. 450.000 dollar.
– Har du nogen planer om at blive professionel?
»Nej, så meget tid kan jeg ikke bruge på det.«
– Hvor gammel er jeres klan?
»Halvandet år. Det er en meget stabil klan. Andre klaner dannes og opløses i et væk.«
– Hvad er det, der gør jeres klan stabil?
»Det er, at vore ambitioner ikke ligner de andre klaners. Vi har mange gode spillere, men vi spiller for sjov. I andre klaner er der hurtigt nogen, der tror, at de skal blive verdensmestre, og så hopper de fra den ene klan til den næste. Det skaber ofte et dårligt klima i klanerne, hvor de sviner hinanden til for det ene og det andet.«

Almindelige og flinke
»Vores klan er meget stabil, og der er mange, der spiller godt. Og det er også derfor, jeg får mellem tre og ti henvendelser om dagen fra folk, der gerne vil være med i vores klan. Foruden at vi er stabile og gode spillere, så tror jeg også, det er, fordi vi er nogle ganske almindelige, flinke mennesker. Det er der lidt mangel på i mange andre klaner.«
– Du er clanleader i Four Stars. Hvad laver en clanleader?
»Det er meget forskelligt fra klan til klan. Nogle klaner er meget diktatorisk styrede, hvor clanleaderen bestemmer alt. Andre er mere demokratisk prægede, sådan som vores. Jeg beslutter ingenting, uden at de andre er taget med på råd. Vi beslutter kollektivt, hvem der skal optages som medlemmer, hvem vi vil spille imod næste gang, og hvad taktikken i den pågældende kamp skal være.«
– Hvordan finder I ud af, hvem I gerne vil spille mod?
»Inde på f.eks. Boomtown-serveren har de en statistik, hvor du kan se, hvor mange gange du er blevet skudt, og hvor mange kills du har. Dér kan du se din individuelle placering. Og så er der ligaen, hvor du kan se din klans styrke. Vi er tilmeldt en liga, der hedder Clanbase. I ligaen bliver din klan rated efter, hvem den har besejret, ganske som i skak. På den måde kan du udvælge dine modstandere strategisk.«
»Det er lidt lige som at matche modstandere i boksning. Du prøver at sørge for at få en god rekordliste.«
– Hvor ofte spiller i kamp?
»Når vi spiller meget, og alle har tid, så spiller vi to til tre træningskampe om ugen, samt en ligakamp.«
– Det lyder af meget?
»Ja, men vi er også en stor klan på 15 mennesker. Vi har mange at stille med, og der skal kun stilles med fem til en kamp. Det er både en fordel og en ulempe, at vi er så mange. Nogle gange er vi mere sammenspillede end andre. Det er jo ikke det samme hold, vi stiller med fra kamp til kamp.«

*Dette er den anden artikel i serien om online-fænomenet klaner. Den første blev bragt den 30. juli. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu