Læsetid: 4 min.

Vi er ikke til at komme udenom

Selv om EU-lederne ikke er forpligtet til at følge konventets oplæg til en ny EU-traktat, kan de politisk ikke holde til at ignorere konventet, vurderer fransk socialist
27. juli 2002

Konventet taler
BRUXELLES – Pervenche Berès er en af konventets relativt få kvinder. Hun er til daglig socialistisk medlem af Europa-Parlamentet, der som institution hidtil været henvist til en yderst begrænset rolle i udfærdigelsen af nye EU-traktater.
Hun har derfor kastet sig ud i konvent-arbejdet med særlig energi.
– Hvordan kan konventet bekæmpe borgernes mistillid til EU som sådan?
»Et af konventets mål er at redefinere kontrakten mellem den politiske klasse og borgerne. En ting, der slår mig, når man spørger borgerne om deres mening om EU i bred forstand, er, at de ofte svarer, at EU er fjernt, uigennemsigtigt og blander sig i mange ting, som EU burde holde sig fra. Men når det kommer til konkrete problemer, der vedrører flere EU-stater, hvor der skal findes en løsning, så forlanger de ofte mere af EU. Vi skal have denne selvmodsigelse ud i lyset her i konventet og drage konsekvenserne af den. Hvis man virkelig vil kæmpe imod organiseret kriminalitet og sikre, at EU’s stemme bliver hørt på globalt niveau, må EU også have redskaberne til det. Man kan ikke på én gang sige, at EU skal gøre dette og hint, og samtidig undlade at udstyre EU med midlerne til at gøre noget i praksis. Ellers skaber vi frustrationer og bitterhed over for EU,« siger Berès, og nævner EU-målet om fuld beskæftigelse som et klart eksempel på en flot ambition, hvor EU har fået tildelt en opgave, uden reelt at have midler til at løse den, fordi beskæftigelsespolitikken først og sidst er forblevet de enkelte landes ansvar og kompetence.

Klarhed fra konventet
Hun mener derfor, at konventet skal sikre, at der kommer større klarhed, over de opgaver og midler EU har.
– Når man ser på medlemmerne af konventet, er de hovedsageligt fra cirklen af etablerede politikere, eks-kommissærer og gamle ministre, der allerede grundlæggende set er enige om EU – det skal højst forbedres lidt. Risikerer konventet ikke at tage helt fejl af folkets mening om EU’s fremtid med sådanne medlemmer?
»Du sætter fingeren på et ømt punkt og en af de helt store udfordringer for konventet. Vi har fra Europa-Parlamentets side arbejdet for konventet, fordi vi ser det som en mulighed for at komme væk fra de tidligere meget lukkede forhandlinger i de regeringskonferencer, hvor en håndfuld EU-statsledere lavede de hidtidige EU-traktater. Konventet er et rigtig skridt, men nu, hvor vi har fået det, er det klart, at det kun var en start. Det er vores ansvar – de 106 personer i konventet – at få organiseret nationale debatter. Hvis vi ikke benytter os af den offentlige debat her i konventet til at bygge bro til offentligheden hjemme i EU-landene, så er vi på vej mod en katastrofe,« siger Berés og understreger, at de debatter, der afholdes i konventet med det såkaldt civile samfund i skikkelse af græsrodsorganisationer, slet ikke er nok:

Muren skal ned
»Dette civile samfund er ikke borgere, men endnu en gang folk fra kasten af organiserede NGO’er. Vi er nødt til at bryde denne mur mellem det, vi i Frankrig kalder høj og lav, og sikre at folk uden for det etablerede er i kontakt med det, der sker i konventet. Ellers ender det med, at alt det, vi laver, måske nok er ekstremt ambitiøst, men ikke rigtig kan lykkes uden støtte fra borgerne.«
– Hvad gør Du selv for at bryde denne mur?
»På mit beskedne niveau deltager jeg i mange offentlige møder, og den franske valgkamp har været en fin anledning til at fortælle om konventet. Vi skal forsætte det arbejde og også inddrage universiteterne, radio og tv. Men lige nu er vi måske lidt tidligt i konventets forløb. Fronterne i diskussionen er ikke så klart tegnet op, og det kan gøre det svært for pressen at formidle det. I sidste ende kommer det vigtige spørgsmål om, hvordan den sluttekst, som konventet producerer, kan træde i kraft. Jeg mener, der bør afholdes en folkeafstemning med et klart ja eller nej til en forfatning for Europa,« siger Pervenche, der med et grin afviser, at støtte Junibevægelsens Jens Peter Bondes og hans krav om, at konventet skal producere to forskellige tekster, så befolkningerne kan få to forskellige versioner af EU’s fremtid at vælge imellem, når de skal stemme. Hun mener, at en folkeafstemning om én klar tekst er nok til at give politikerne en indikation af, om de er på rette vej.
– Men EU’s statsledere vil i sidste ende slet ikke være forpligtet til at følge den anbefaling, der kommer fra konventet, folkeafstemning eller ej?
»Det tror jeg ikke meget på. Når 106 medlemmer gennem et år i mediernes fulde lys har udarbejdet en tekst, kan den ikke blot afvises.«
»Det vil selvfølgelig afhænge af teksten. Hvis den er åben for fortolkning med 15 forskellige muligheder på hvert punkt, så vil EU’s stats- og regeringsledere føle sig fri til at gøre med den, hvad de vil. Men hvis det er en sammenhængende og solid tekst, har jeg svært ved at se, hvordan de kan vælge at sige pænt tak og så bare begynde forfra. Det vil være politisk umuligt,« slutter Pervenche Berès.

*Dette er det femte og sidste interview med et medlem af EU-konventet. De fire foregående blev bragt 26. juni, 4., 10. og 20. juli

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her