Læsetid: 4 min.

Korruption smører hjulene

Der er penge under bordet i både stort og småt i Rusland
24. juli 2002

MOSKVA – Olga Nikolajevna er stort set tilfreds med den behandling, hun får på hospital nummer 31 i det sydlige Moskva, men hun beklager sig over, at hun bliver nødt til at betale sygehjælperen for at få tømt sit bækken.
»Jeg må stikke sygehjælperen 20 rubler (fem kroner) i ny og næ for at hun gider komme med bækkenet. Godt at vi har sparet lidt op,« siger Olga, som har brækket benet i en trafikulykke og ikke kommer op af sengen lige med det samme.
De fleste andre tjeneste-ydelser på hospitalet har også deres pris. Således koster det omkring 150 kroner at få afdelingslægen til at undlade at udskrive en patient, der er mere eller mindre rask, men endnu ikke ønsker at komme hjem, siger Olga.
Det er ikke kun på hospital nummer 31, at man må betale under bordet for at få en bedre behandling eller få bøjet reglerne en anelse. Overalt i Rusland, fra skolevæsenet over de sociale myndigheder til toldvæsenet og politiet trives, en omfattende korruption, der strækker sig fra små ’erkendtligheder’, i form af en æske chokolade eller en teaterbillet, til bestikkelse i millionklassen. Den hjælper offentlige ansatte med små indkomster, for eksempel lærere og læger, med at supplere indkomsten, og den har gjort statsembedsmænd og ministre, der officielt tjener nogle få tusinde kroner om måneden, til multimillionærer.
En nylig rapport fra det russiske analyseinstitut Indem anslår den russiske korruption til at udgøre mere end 250 milliarder kroner om året. Det er ifølge Indems leder, Georgij Satarov, en respekteret tidligere rådgiver for ekspræsident Boris Jeltsin, et beløb på niveau med Ruslands statsbudget.

Putins mærkesag
Hovedparten af dette enorme beløb betales af virksomheder – for at få en oliekoncession, for at undgå en skattesag, eller fremskynde typegodkendelsen af en ny vare. Men det er heller ikke små-penge, almindelige borgere betaler til ansatte i uddannelsessektoren, medicinsk personale og politifolk.
Folk bruger flest penge på at blive optaget på universitetet (cirka 3,2 milliarder kroner), derefter kommer bestikkelse af færdselspolitiet (2,5 milliarder), og instanser i retssystemet (2,2 milliarder).
»Det totale omfang af bestikkelse for ydelser i sundhedssektoren andrager op mod 4,5 milliarder kroner,« siger Satarov. Han afviser enhver snak om, at han overdriver problemets omfang.
»Dette er minimumstallene. I realiteten kan de være tre gange så høje,« siger han.
Alle russere er bekendt med fænomenet, fordi man uværgeligt støder på det, så snart man kommer i kontakt med den offentlige sektor. Kampen mod korruptionen har da også i årevis figureret på den politiske dagsorden. Præsident Vladimir Putin har således gjort lov og orden til en af sine mærkesager. Han har slået ned på flere finansmagnater, der angiveligt har været involveret i storstilet korruption. Men i realiteten er den politiske vilje til at gøre noget fundamentalt ved problemet yderst begrænset, måske fordi politikere og topembedsmænd i staten selv nyder godt af systemet.
Tidligere på året advarede Ruslands rigsadvokat Vladimir Ustinov landets politikere mod at gå for hurtigt frem i kampen mod korruptionen. En effektiv kampagne mod bestikkelse kan lamme det russiske statsapparat, fordi den ville berøre op mod 80 procent af embedsværket, sagde Ustinov i en tale til det russiske parlaments overhus.
Små fisk havner dog i nettet fra tid til anden. Ifølge
Moskva-avisen Moskovskaja Pravda rejses der alene i Moskva årligt tiltale mod 200 ansatte på videregående uddannelsesinstitutioner, som har modtaget bestikkelse ved optagelsen af nye studerende. Det er dog kun en dråbe i havet, for ifølge avisen er der penge under bordet i hvert fjerde tilfælde, når unge søger om optagelse på universiteterne i Moskva.

Nødvendigt onde
Det er svært at finde folk, der vil stå åbent frem og forsvare systemet med smågaver og bestikkelse, men mange er i godt tilfredse med det de får og siden giver videre.
Igor, den læge, der behandler Olga Nikolajevnas brækkede ben, har brugt de penge han har fået under bordet af patienter til at hjælpe sin datter med at blive optaget på lægestudiet. Selvom det i princippet er gratis at blive optaget må ansøgere ofte betale store pengesummer til professorerne for at sikre sig adgang. Igors datter kom ind uden problemer, fordi hun stod på ’rektors liste’ over de ansøgere, der skal bestå optagelsesprøven – mod forudgående betaling, forstås.
Nogle økonomer opfatter korruptionen som en form for alternativ skatteopkrævning. Den russiske indkomstskat er på kun 13 procent, en af de laveste i Europa, og det rækker ikke til at finansiere de offentlige udgifter. Derfor fungerer korruptionen som en form for spontan, og ofte effektiv, brugerbetaling.
Georgij Satarov mener bestikkelser er et nødvendigt onde i en økonomi, som stadig langt fra har overstået sin vanskelige omstillingsperiode fra Sovjetårenes altomfattende statskontrol.
»Sagen er, at med en dårligt indrettet økonomisk lovgivning og ringe udviklede markedsmekanismer giver korruption mulighed for at omgå de alt for detaljerede regelsæt, der præger russisk økonomi," siger han og tilføjer lakonisk.
»Alle gør det, og man skal jo leve,« siger han og trækker på skuldrene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her