Læsetid: 2 min.

Da kvinden kom dumpende

To fugle så hende falde ned fra himlen og fløj til og greb hende
10. juli 2002

Verdens skabelse
I begyndelsen var der kun vand og de dyr, der levede i vandet, fortæller en nord-amerikansk indianerstamme. Men pludselig faldt en kvinde ned fra himlen. To fugle så hende falde ned fra himlen og og fløj ind under hende og greb hende. Men hun var tung, så de råbte om hjælp. En skildpadde kom dem til undsætning og fik kaldt på alle de andre dyr. Man blev enige om, at kvinden havde brug for noget jord at stå på. Skildpadden sagde til alle de andre dyr:
»Dyk ned i vandet og find noget jord.«
Bæveren dykkede. Og rotten. Nogle dyr blev så længe dernede, at de druknede. Hver gang et dyr kom op, blev det eksamineret af skildpadden: Den åbende dyrets mund og så om der var noget jord. Og alle var ivrige efter at gøre skildpadden tilpas. Den første der fandt lidt jord var skrubtudsen. Kvinden tog jorden og smurte det ud på skildpaddens skjold. Det blev begyndelsen til jorden.
Efter nogen tid fik kvinden tvillingedrenge. Den ene blev født, som børn normalt bliver det gennem kvindens skød, den anden borede sig vej ud gennem kvindens side, og det døde hun af. Da hun blev begravet, voksede der heldigvis grønsager og korn ud af den jord, man havde kastet på hende. Så havde drengene noget at leve af. Deres opgave var nu at forberede jorden, så menneskene kunne leve der. Men de to brødre var så forskellige, at de ikke kunne enes. Derfor delte de jorden mellem sig.
Den ene bror brugte sin tid på at skabe store, forfærdende og frygtindgydende dyr. Giftige dyr. Han skabte enorme slanger og myg på størrelse med fugle. Og så skabte han en skrubtudse som drak al vandet på hele jorden. Det var noget, der også kunne mærkes i den anden lejr hos hans bror, der skabte de dyr, mennesker siden har tæmmet. Denne bror fik besøg af sin mor i en drøm.
Hun fortalte ham, at han skulle skære hul på skrubtudsen, så vandet igen kunne strømme ud over jorden. Og hun fortalte ham, at han måtte tage den endelige konfrontation med sin bror. Og således holdt alle dyrene vejret, mens de to brødre kæmpede på skildpaddens ryg. De havde ingen våben og kunne kun bruge deres tænder. De hev og sled og brækkede hinandens knogler. Men det var ikke til at sige, hvem der ville vinde og hvem, der ville tabe, for de var begge to meget stærke. Så stærke, at kampen ikke er afgjort den dag i dag.

*12. artikel, hvor forfatteren Katrine Marie Guldager genfortæller alverdens skabelseshistorier

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her