Stenhuggeri
LONDON Storbritannien har fået sin egen lille havfrue sag nærmere betegnet en halshugget statue af en kvindefigur. Dog ikke af nogen nuttet, lille havfrue, hvis eneste brøde vist består i at lokke en vældig masse turister med klikkende kameraer til den danske hovedstad. Men af en statue i hvid marmor af den tidligere premierminister Margaret Thatcher.
Den er 2,6 meter høj, vejer to tons og modsvarer således meget godt den dominans, som Margaret Thatcher udøvede i britisk politik i 11 år, fra valgsejren i 1979 og til hun gik af som premierminister.
I modsætning til den danske halshuggerskandale har vandalen heller ikke leget kispus med verdenspressen om skyldsspørgsmålet men er stået åbent frem. Paul Kelleher, som er teaterdirektør, blev løsladt mod kaution i går. Men ikke før han havde fået hele landets opmærksomhed. Det var også meningen. Paul Kelleher har ikke lagt skjul på, at han iværksatte den rabiate happening for at få fortalt offentligheden, at Margaret Thatcher havde fremmet kapitalismen og bragt verden i fare, og at han er så nervøs for fremtiden både for sig selv og sin to år gamle søn, at han måtte gøre noget opsigtsvækkende.
Gør det aldrig mere
Men den 37-årige politiske aktivist bedyrede, at han ikke havde tænkt sig at fortsætte den happeningske løbebane.
»Der er absolut ingen risiko for, at jeg gør dette her igen....Det er bare en statue,« sagde han i retten som argument for, at han ikke skulle sættes fast, men at retten roligt kunne løslade ham mod kaution.
»Det var bare én gang. Jeg sikrede mig endda, at området var helt tomt, så ingen ville blive det mindste forskrækket af mine handlinger. I alle mine 37 år har jeg aldrig gjort noget lignende«, sagde han.
Hvad de juridiske repressalier bliver, vil vise sig. Statuen er forsikret for 150.000 pund cirka 1,7 mio. kroner. Den står eller rettere stod, for nu er den halsløse version blevet trukket væk fra udstillingen i City of Londons smukke, gamle Guildhall. Det var meningen, at den efter næste valg skulle udstilles i parlamentet. Men det bliver den ikke, før hovedet kommer på plads igen.
Formanden for parlamentets kunstkomité, socialisten Tony Banks, sagde til britiske medier, at man ikke kan tolerere vandalisme mod kunstværker.
»Nu skal vi have den repareret, og hvis vi ikke kan få den repareret, blive vi nødt til at få en ny én lavet«, sagde Banks irriteret til BBC radio.
»Det er ekstremt generende og helt uacceptabelt i et civiliseret og demokratisk samfund«.
Tankeløs vold
Kunstneren Neil Simmons, der har lavet statuen, var heller ikke spor begejstret.
»Det er tragisk, at noget jeg har brugt så megen tid og energi på, er blevet beskadiget i nogle få sekunders tankeløs vold. Jeg er dybt bedrøvet«, sagde han.
Margaret Thatcher, derimod, sagde ikke noget. I det mindste ikke umiddelbart. Hun holdt ellers meget af statuen. Da den først blev fremvist for offentligheden efter at hun havde siddet for kunstneren otte gange sagde hun anerkendende om den, at den portrætterede hende »for eftertiden på en måde, som behager mig særdeles meget«.
Thatcher noterede sig også, at statuen udstyrer hende med »en god, stor håndtaske«.
Dét symbol på Thatchers regime lod den halsløse statues banemand dog være i denne omgang.
