Læsetid: 2 min.

Missilskjoldet på vej med europæisk hjælp

USA’s missilskjold, som ellers har været ret upopulært på den østlige side af Atlanten
25. juli 2002

Europæiske firmaer skal bidrage til

Flygiganten Boeing og en række europæiske firmaer går sammen om fælles forskning i missilforsvar. Det drejer sig først og fremmest om EADS, det konsortium, der ejer størstedelen af Airbus flyfabrikkerne. Men Boeing har også lavet mindre aftaler med det britiske BAE og ita-lienske Alenia Spazio.
EADS kaldte samarbejdet for »historisk« under en pressekonference på Farnborough Airshow uden for London, hvor det nye projekt blev præsenteret.
»Vi tror, at missilforsvar er en vigtig fokus i et forsvarsmiljø, der er under hastig forandring, og et nøgleredskab til sikring af fred i verden,« sagde virksomheden i en pressemeddelelse.
I Europa er missilskjoldet ellers ofte blevet kritiseret for at ville gøre det modsatte – bidrage til usikkerhed og et nyt våbenkapløb. Ikke mindst opgraderingen af lyttestationer i Storbritannien og Grønland har vakt kontrovers.

Modstanden brudt
Men det nye industrisamarbejde tværs over Atltanten tyder på, at den europæiske modstand er ved at være brudt.
»Jeg hører hist og pist, at USA og europæerne er begyndt at aftale, hvem der gør hvad,« siger Peter van Ham fra den udenrigs- og sikkerhedspolitiske tænketank Clingendael Instituttet i
Haag.
»Det ville aftalen mellem Boeing og EADS være et eksempel på,« siger han til Information.
I forvejen har Rusland opgivet sin modstand mod missilforsvaret, og europæerne synes nu også at have indstillet sig på, at det kommer. I stedet for at bekæmpe missilskjoldet, kan man ligeså godt forsøge at få noget ud af det.
»Den europæiske forsvarsindustri vil koble sig på amerikanerne for at få fordele i form af delt forskning og offentlige projekter,« siger se-niorforsker Gary Samore fra tænketanken International Institute for Strategic Studies i London.
»Europæiske regeringer har for længst indset, at mis-silforsvaret kommer, og de har derfor ikke noget imod, at store, europæiske virksomheder drager fordel af det,« siger Gary Samore til Information.
Samarbejdet på industriplan kan også få omfattende politiske konsekvenser. Det kan muligvis være et vig-
tigere element i aftalen end selve udkommet af samarbejdet.

Skovlen under Europa
»USA vil da ikke have, at vigtig højteknologi til missilforsvaret skal udvikles uden for USA. Jeg ser det mere som, at USA forsøger at få en løftestang under europæiske regeringer for at få dem til at støtte projektet,« siger William Hopkinson fra Royal
Institute of International
Affairs i London.
»Europæerne har ikke meget at bidrage med til den forskning, som er nødvendig,« siger han til Informa-
tion.
Spørgsmålet er så, om den offentlige debat og opinion kan genoplive den europæiske modstand.
»Jeg tror det ikke. Jeg ser ikke nogen demonstrationer og nogen voldsom modstand mod projektet,« siger Gary Samore fra IISS.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her