Læsetid: 4 min.

I Moskva kommer hiv-syge børn i første række

De russiske myndigheder forsøger at begrænse omfanget af en sygdom, som er i hurtig spredning
9. juli 2002

»Uden præventive midler, hvilket er tilfældet for de dårligst stillede mødre, bliver en ud af fire eller fem børn smittet,« fortæller Kouznetsova, som er læge i Moskva.
Den lille Olga, som bliver kaldt Olittjka, ser med sit lyse hår, store blå øjne og små lemmer ud til at være et år gammel. Men hun er to år og har aldrig oplevet andet end hospitalsverdenen. Hun er for tidlig født og vejede kun et kilo ved fødslen.
Det var på fødeklinikken, at Olgas mor fandt ud af, at hun var hiv-positiv. Hun forlod sin nyfødte datter, som blev overført til hospitalet. I børneafsnittet på afdelingen for infektionssygdomme på hospital nr. 2, det eneste i Moskva som behandler de hiv-syge, er der for øjeblikket 42 børn som Olga, født af hiv-smittede mødre, der er under behandling af Valentina Kouznetsova.
Chefbørnelægen viser kuvøserne, hvor de nyfødte sover. På den anden side af gangen beklædt med ældgammelt linoleum er der adskillige hospitalsstuer. På de første ligger de raske, forladte spædbørn, som venter på en formodet adoption. På de andre ligger de syge, forkrøblede eller smittede.

Reduceret risiko
»Med lidt erfaring kan man på et ret tidligt tidspunkt se, hvilke børn, der vil udvikle hiv,« fortæller Kouznetsova. Olittjka er et af syv børn med symptomer, som modtager en kombinationsbehandling, der allerede har givet resultat bl.a. i form af vægtforøgelse.
I Moskva er iværksat et program til behandling af gravide hiv-smittede kvinder under graviditeten og ved fødslen.
»Risikoen for, at barnet bliver smittet, er stærkt reduceret,« beretter Alexej Mazous, leder af Moskvas center for prævention og kamp mod aids, fra sit store moderne kontor blot nogle få hundrede meter fra det faldefærdige hospital.
Hvad han ikke fortæller er, at de, som kommer fra provinsen og ikke er registreret i Moskva, ikke har den famøse ’propiska’, der giver adgang til den gratis medicin. De er dermed udelukket fra dette behandlingssystem.
Men ifølge Dr. Kouznetsova er halvdelen af de børn, som behandles på hans afdeling, netop børn af mødre fra provinsen eller Ukraine eller Hviderusland, for de flestes tilfælde stofmisbrugere som ofte tjener lidt ved prostitution.

Børn har fortrinsret
»Når den præventive behandling sættes i værk, normalt med AZT, er der ingen infektion. Uden præventive midler bliver et ud af fire eller fem børn smittet,« siger lægen.
I Moskva har børnene fortrinsret, og de hiv-smittede børn har alle adgang til behandling, hvilket langt fra er tilfældet for de voksne. Af de 16.000 officielt registrerede hiv-smittede i Moskva modtager kun 400, heraf 100 som allerede har udviklet aids, en ’kompleks antiretroviral’ behandling.
Det er svært at vurdere epidemiens omfang.
»Udviklingen følger andre vestlige lande, hvor man oplever en faldende tendens,« bekræfter Alexej Mazous.

Misvisende tal
Dette rosende vidnesbyrd er langt fra at afspejle virkeligheden. Ifølge FN’s aidskommission oplever man i Rusland en galoperende epidemi med 83.000 nye tilfælde i år 2001. Dermed er antallet af hiv-smittede nu oppe på 200.000 mod 100.000 i 1998.
Vadim Pokrovsky, leder af Ruslands center for prævention og kamp mod aids, vurderer, at antallet af registrede hiv-smittede er fem eller seks gange lavere end det reelle tal.
»Vi har i Rusland en million hiv-smittede, og hver uge registreres mellem 1.000 og 2.000 nye tilfælde, hvilket er en af de værste statistikker på verdensplan.«
Der er også begrænsede midler til rådighed i kampen mod landeplagen.
»Der er brug for 65 mio. dollar øjeblikkeligt for at forhindre aids-spredningen, deraf mellem 10 og 15 mio. blot til behandling af de syge. På budgettet for dette år er kun afsat omkring fem mio. dollars, hvilket rækker til behandling af 450 syge,« præciserer Vadim Pokrovsky.
Endvidere er behandlingen yderst vanskelig at administrere, eftersom langt størstedelen af de syge er stofmisbrugere.
»Man skal være fra Moskva og stå i lange køer. De, som holder ventetiden ud, bliver skældt ud af lægerne over den elendige forfatning, deres tænder er i. Det er alt i alt ikke særligt opmuntrende,« understreger den 30-årige Satja, tidligere stofmisbruger, hiv-positiv og frivillig i foreningen »Tilbage til Livet«.
Foreningen tilbyder stofmisbrugerne psykologisk rådgivning og uddeler rene sprøjter.
»I alle tilfælde er det svært at fortælle et menneske, som er i stand til at skrabe kalk af væggene og sprøjte det ind i årerne, når han eller hun ikke har andet, at de bør passe på deres helbred.«
Satja drømmer ikke om kombinationsbehandlingen – triterapien. Han har ikke råd til at betale de 1.000 dollars, som den koster om måneden, og i dag er han mere bekymret for sin hepatitis. Hans immunsystem fungerer stadig tilfredsstillende.
»Jeg tager ud i naturen med mit telt. Det gør mig godt. En af mine veninder springer i faldskærm, hun påstår, at adrenalinen forbedrer hendes immunforsvar.«

© Liberation og Information
*Oversat af Runa Trosborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her