Læsetid: 2 min.

Når fisk bliver til chokolade

26. juli 2002

(2. sektion)

Store fisk spiser de små, men de små kan også bruges som menneskeføde

Som fødekilde
Der er konsumfisk, og så er der industrifisk. De første er lige til at spise – torsk, kuller, sej og sild. For ikke at tale om flyndere og fladfisk. De andre – først og fremmest brisling og tobis – skal en tur rundt om fiskemelsfabrikken, før de bliver til margarine, chokolade, eller foderpiller til ørreder i dambrug og fjordfarme.
»Man kan også godt lave mad af dem. For 10 år siden lavede vi forsøg med tobis her i Hirtshals som snacks. De smagte udmærket!«
siger erhvervschef Jørn Munck
Nielsen til i2.
»Det er et spørgsmål om at køle tobisen og brislingen straks efter fangsten. Og det gør man nu, så de holder sig friske, til de er fremme på fabrikken, altså først og fremmest for at gøre olien og fiskemelet bedre.«
»Men i Hirtshals har vi nedlagt den del af industrien. Det gælder godt nok om at give fisken et længere ophold i byen af hensyn til beskæftigelsen, men andre steder er de længere fremme med køling af industrifisk.«
Det er Esbjerg og Skagen, der har overtaget hovedparten af fiskemelsproduktionen.
– Hedder det toBIS eller TObis?
»I Esbjerg siger de tåbis, heroppe nordpå sier vi tooobis« – forklarer Jørgen Ottesen fra Fiskernes Fiskeindustri.
– Hvad kan I i Skagen, som de ikke kan i Hirtshals?
»Det er sådan set Superfoss, der har bestemt slagets gang. De var inde både her og i Hirtshals. Ikke bare med tobis og brisling, men også med den del af silden, der ikke bruges til konsum. Alt det, der bliver skåret fra sildefileterne – og det er omkring 50 procent – ender som olie og fiskemel.«
– Kan man ikke få lov at smage en grillstegt brisling?
»Jamen det kan du da! Du skal
bare tage til østlandene. De fanger dem i Østersøen og frituresteger dem.«
– Hvorfor friterer vi dem så ikke også her landet?
»De har nok nogle andre spisevaner derovre, tror du ikke?«
– Men jeres køleanlæg på skibene er gode nok til de lange transporter fra Nordsøen nutildags?
»Ja, det er afgørende for fiskemelsproduktionen. Vi afregner landingerne efter kvalitet og friskhed. Det er vigtigt både for olien og for fiskemelet.«
– Og hvor ender det så? På bunden af ørredsuppen...
»Ja, og i maven på smågrise og kyllinger!«
– Det er derfor, morgenægget nogle gange smager så pikant af fisk?
»Det skal nok være rigtigt. Sildeaffald kan også bruges til en slags krabbekød. Surimi hedder det.
– Det lyder japansk...
»Ja, men det er lavet oppe på Færøerne. Det er det der hvide med rødt udenpå, som man får i rejecocktail...«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her