Læsetid: 7 min.

Når jazzen bliver helt elektrisk

På Jazz-festivalen i København, som åbner i dag, vil man møde mange eksempler på, at det lige nu er i mødet med electronica-musikken, at jazzen har fundet en af sine vigtigste fornyelser. Elektronisk isenkram blev almindeligt i 60’erne, men nu knitrer og summer det på nye måder
5. juli 2002

(2. sektion)

Jazz og electronica
I dag fyldes Københavns gader med hornmusik, når Orion Brass Band traditionen tro blæser Copenhagen Jazzfestival i gang med toner fra Dixieland. Byens cafeer og spillesteder pakkes med mennesker, røg, humle, sved og pulserende stemning. Jazzorkestret med trompeten og saxofonen foran den swingende rytmegruppe står på scenen. Og den romantiske film kan begynde…
Cut! Virkelighedens jazz er ikke en drøm fra en storby sidst i 50’erne. Den rummer, som det f.eks. afspejles i festivalens program, adskillige stilarter tilgængelige på samme tid: trad-jazz, mainstream, bop, soul/funk jazz, free- og world jazz. Og under temaet ’Future Sound of Jazz’ kan man sågar opleve møder mellem jazzfolk, elektroniske musikere og ny teknologi. Koncerterne dér er ikke enlige svaler, men prøver på de nye arbejdsbånd, som jazzen i disse år i stigende omfang knytter med den nye elektroniske musik og dens teknologier.
Det interessante er, at det har betydning for musikkens lyd og
udformning, og at det er med til at nedbryde vores opfattelse af to så forskellige genrer som jazzen og den elektroniske som uforenelige.
I større sammenhæng handler denne udveksling om den elektroniske musiks omsiggribende betydning i musikkulturen. Gennem 1990’erne har den elektroniske musik bredt sig ud i den rytmiske populærmusik, medierne og bevidstheden hos brugere og kunstnere. Techno, trip hop, drum’n’ bass og nyere elektronisk musik – betegnet ’electronica’ – er blevet en indflydelsesrig faktor i dagens musik.
Brugen af maskinfrembragte lydlandskaber, beats og kontrolleret støj via samplere, computere, rytmemaskiner og effektenheder er i stigende grad blevet en integreret del af det musikalske ’sprog’ i en række genrer, heriblandt jazzen.
Ad musikalsk vej afspejler de nye tendenser de elektroniske og digitale frembringelser og fænomener, der gør indhug i og påvirker vores moderne hverdag. Hvem kan være i fred for modemopkald, hvæsende elkedler, zappende fjernsyn, blenderkværnen og motorstøj?

Mødet mellem jazzen og den elektroniske musik foregår på flere planer og er svær at overskue. Men en hovedtendens er, at det ikke kun er jazzen, der henter inspiration fra den elektroniske musik. Det går også den anden vej. I elektroniske musikmiljøer har man i efterhånden adskillige år ’stjålet’ groovebidder, solo- og akkordfraser fra jazzens store lp-lagre ved hjælp af samplere. I 80’erne hed det ’acid-jazz’ og bar præg af hiphop og souljazz. Nu florerer betegnelser som ’dance floor jazz’, der henvender sig til natklubbesøgende unge og kan indeholde lidt af hvert: latin, techno, disco, jazz.
Jazz er det ikke. Snarere en overfladisk blanding af danse- og lyttemusik, selv om visse DJ’s har udviklet så virtuose færdigheder, at deres aktiviteter tangerer en slags improvisation.
Fra den anden side – jazzmiljøets og de beslægtede eksperimenterende genrers – er man til gengæld i stigende omfang begyndt at anvende tidens musikteknologier og elektroniske stiltræk i udførelsen af improviseret musik.
Elektronisk isenkram er så vist ikke nyt i jazzen. Sidst i 60’erne blev det almindeligt med elektriske keyboards, synthesizere, elguitarer og elektroniske effekter som ekko, wah-wah, forvrængning og anden lydteknisk manipulation – særlig markant i Miles Davis’ og Herbie Hancocks musik. Men efter især et 80’erårti, hvor jazzen oplevede en modreaktion på fri jazz og udvandet, populariseret fusionsjazz med en indflydelsesrig bølge af akustisk nykonservatisme anført af unge, jakkesætklædte musikere som den amerikanske trompetist Wynton Marsalis, har det på ny sydet og boblet – eller skulle man sige:
knitret og summet – stadig længere ind i jazzens geledder op igennem 90’erne.

Der er i disse år nye lyde og arbejdsprocesser i gære, og de bliver hyppigere både på jazzscenen og på jazzudgivelser: Forskellige former for ’live electronics’ indgår i skabelsen af musikken og dens udtrykskarakter i form af
soundscapes, programmerede
beats, samplere og loop-maskiner.
I Norge er der udviklet et decideret fornyende miljø for electronica og jazz, etableret især omkring spillestedet Blå i Oslo samt pladeselskaberne Jazzland Records og det avantgarde-prægede selskab Rune Grammofon (se portræt side 6-7).
I Danmark er det mere sporadisk, men tendenserne er her. Visse kunstnere har været i gang længe, og blandt den nye, unge generation af jazzmusikere er interessen for avantgarde-musik og eksperimenter stor.
I jazzen har der siden musikkens vorden i USA i starten af det 20. århundrede eksisteret en indbygget dynamik og åbenhed over for nye musikalske udtryk. Jazzens eksplosive udvikling og stilistiske nydannelser igennem årene viser denne dynamik, som efterhånden har sprængt grænserne for en simpel definition af, hvad jazz er. I dag er jazz en næsten meningsløs fællesbetegnelse for rytmisk præget improvisationsmusik på globalt plan.
I relation til jazzens åbne dynamik er det kun naturligt, at de nye elektroniske tendenser byder sig til som nye muligheder. Problemet er, at repræsentanter for de to genrer ikke altid er gode til at mødes og arbejde sammen musikalsk. De fornyende muligheder ligger blandt andet i, at dette samarbejde lykkes, så jazzmusikere bliver dygtigere til at håndtere de tekniske muligheder og nye stiltræk, men så sandelig også, at folk i de elektroniske miljøer åbner sig for jazzens åbne og dynamiske arbejdsprocesser.

Der, hvor koblingen mellem de to genrer har givet sig klarest udslag i musik, som ikke eksisterede før, er på live-scenen i samarbejdet mellem jazzmusikere og DJ’s. Herhjemme har der været tøvende eksempler. I bredere appellerende stil, ofte med afsæt i rockjazz fra 70’erne eller i hip hop, har både europæiske og amerikanske musikere arbejdet med DJ’s eller set nye muligheder i 90’ernes populære rytmiske stilarter som trip hop, cut up-teknikkerne drum ’n’ bass og jungle samt den funk-baserede techno. Den amerikanske trompetist Tim Hagans har f.eks. blandet Miles Davis-inspireret jazzrock med jungle-rytmer og samarbejder med DJ Kingsize, og i Norge arbejder tekniske troldkarle med toneangivende jazzmusikere som pianisten Bugge Wesseltoft og trompetisten Nils Petter Molvær. Førstnævnte er blevet eksponent for en særlig skandinavisk udgave af technojazz, men det er Molvær, der har rykket renest.

Han har med sine fremragende plader på mærket ECM, Khmer (1997) og Solid Ether (2000) samt den nyligt udsendte og svagere NP3 på Universal, formået at skabe den vel i international målestok mest personlige syntese mellem (nordisk) jazz, rock og nyere elektroniske stilarter som ambient, hektisk drum ’n’ bass og drømmende trip hop. Hans musik er hverken jazz eller elektronisk rock, men noget midt imellem, hvor tingene ofte går op i en højere enhed af fremrullende rytmer, hypnotisk-elektroniske stemninger, støjfordrejet guitar og et trompetspil, der risler melodisk som et varmt, blødt brusebad. Her trives en frugtbar syntese mellem programmerede og improviserede elementer. Molvær har således fået stor opmærksomhed som en brobygger imellem jazzmiljøet og elektroniske techno- og dansemiljøer.
I mere akustisk eksperimenterende stil har den britiske saxofonist Iain Ballamy arbejdet med en anden nordmand, Arve Henriksen, og denne er aktiv i den grænsebrydende gruppe Supersilent. Herhjemme har gruppen Takuan, der tæller den aktive trommeslager Lars Juul, udgivet elektronisk bearbejdet improvisationsmusik. Og andre kunne nævnes.

Det hele er som antydet ikke så vældig overraskende. Med de seneste årtiers globalt orienterede musikalske udvikling bliver det stadig vanskeligere at tale om klart afgrænsede genrer i musikkulturen. Og om man kan lide det eller ej, hverken bør eller kan jazzen kun spejle sig selv som en isoleret musiktradition.
Jazzen har langt på vej været en musikform, hvor udøvere af akustiske og i mindre grad elektriske instrumenter har opdyrket en kollektivt baseret, rytmisk tradition for at spille sammen og udvikle et improvisationens sprog. Virtuositet og evnen til at formulere sig personligt på sit instrument har været fremtrædende med bl.a. Louis Armstrong, Charlie Parker og John Coltrane som skikkelser, der har sat standarder for instrumental improvisatorisk formåen. Dette er et af kernepunkterne i jazzens arv. Og det er det, som jazzen i bedste fald kan tilbyde en halsende, overfladisk musikkultur: afsøgning af kunstnerisk substans, vitalitet, uforudsigelighed.
Mødet med den elektroniske musik peger på nye muligheder,
der er vigtige for jazzens eksistens som nutidsmusik. Miles Davis’
In A Silent Way og Bitches Brew er 30 år gamle eksempler på kunstnerisk vidtrækkende møder mellem improvisation, elektroniske effekter og moderne studieredigering med inspiration fra populærmusikken. Ligeledes er computere og ’live electronics’ en spændende nyskabelse af jazzens instrumentarium og soniske muligheder.
Hvis de vel at mærke bruges ordentligt, og så længe personlighed og uforudsigelighed præger morgendagens jazz.

FAKTA
Jazz på nettet
*Hør eksempler på den elektroniske jazz under Bugge Wesseltoft eller Nils Petter Molvær på www.iclassics.com

FAKTA
Elektronica på Jazzfestivalen
*7. juli: Ixi String Quartet & Sound Of Choice, Borups Højskole, 19.00
*8. juli: Anderskov Accident, Traktor og Parfyme, Luftkastellet, 23.00
Anderskov + DJ, Luftkastellet, 00.30
*10. juli: Universal Funk + DJ Vibezone, Nytorv, 19.00
Lars Juul/Hilmar Jensson/Arve Henriksen, Nationalmuseet, 24.00
*11. juli: Beats & Big Band: The Orchestra Meets Live Elektronica, Copenhagen Jazzhouse, 21.30
*13. juli: Box Of Toads + Total Confusion, Copenhagen Jazzhouse, 21.30
*15. juli: Orgel Accident: Anderskov Accident + Additional Event-kuration & speculation by Camilla & Greta, Luftkastellet, 21.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu