Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

26. juli 2002

Af ross, kyed & Pim.
Gus Dudgeon, 59
*I 1969 producerede Gus Dudgeon nummeret »Space Oddity« for David Bowie – og hans lykke var gjort. Ikke fordi der var hverken sikkerhed i ansættelsen eller harmoni på arbejdspladsen hos Bowie på det tidspunkt, men det banede Dudgeons vej til Elton John og dennes første 14 album – indspillet de følgende syv år.
Dudgeon kom fra de hos feinschmeckere så elskede Decca-studier, hvor han i midten af 60’erne havde arbejdet med bl.a Tom Jones og The Rolling Stones. Men han var også kontrolknap-manden bag den lp, der kom til at fungere som affyringsrampe for den britiske blues-rock- scene, John Mayall’s Bluesbreakers with Eric Clapton, i 1965. På det tidspunkt var teknikken mildtsagt begrænset, og som Gud Dudgeon sagde i et senere interview: »Der var ikke plads eller tid til perfektionisme.«
Med Elton John og dennes tekstforfatter, Bernie Taupin, var det fast arbejde de næste syv år, med storsælgende pop-album som klassikerne s Goodbye Yellow Brick Road, Tumbleweed Connection og Captain Fantastic... .
På arbejdssedlerne hos denne, de engelske pladestudiers svar på Monty Python, stod endvidere navne som Kiki Dee, Joan Armatrading, Fairport Convention, Marianne Faithfull og The Beach Boys.
Blandt de seneste navne er XTC og Menswear, men der var ikke meget bud efter ham længere. Selv mente han, at det skyldtes pladeselskabernes frygt for at han med sin fornemme baggrund, ville forlange uhyrlige priser for sit arbejde.
Ved sin død var han involveret i to retssager, som skulle indbringe ham de millioner, han mente Elton John og David Bowie skyldte ham i royalties.
Gus Dudgeon blev dræbt ved en trafikulykke nær Reading. Også hans hustru, Sheila, omkom ved ulykken.ross

Leo McKern, 82 år
*Den australsk fødte skuespiller Leo McKern spillede gennem sin karriere en lang række store roller i engelsk teater, hvor han bl.a. gjorde indtryk som Peer Gynt. Også betydelige filmroller blev det til, bl.a. som Thomas Cromwell i A Man for all Seasons.
Men for en bredere offentlighed blev McKern nærmest synonym med forsvarsadvokaten Horace Rumpole i tv-serien Rumpole of the Bailey – en rolle han spillede i hele seriens 15 år lange levetid fra 1975-1990. Serien hører til de mest elskede på tv og genudsendes stadig verden over.
Mange skuespillere, som er vokset sammen med én rolle, har fortrudt det, men McKern elskede Rumpole-figuren.
»Når det gælder Rumpole, bliver man klar over, at det slet ikke er nogen ringe rolle at hænge på«, sagde han engang.
McKern var med sin korte, stovte og runde skikkelse og en prominente næse som skabt til at spille den tilsyneladende distræte og naive advokat med den knivskarpe hjerne og den åbenlyse forkærlighed for et glas god vin.
Rumpoles kone Hilda spiller en fremtrædende rolle i serien, og hans reference til hende som »she who must be obeyed« er indgået som fast vending i det engelske sprog.
McKerns Rumpole var i samspillet med Hilda et overbevisende billede på det modne ægteskabs varme under en tilsyneladende småvrissen overflade.
På sine gamle dage var McKern plaget af helbredsproblemer som diabetes og delvis døvhed.kyed

Ivan Moffat, 84 år
*»Hvor er Ivan dog en interessant figur! Jeg føler at jeg gerne vil vide mere om ham – hvad han virkelig ønsker sig, hvad han håber på. Er det at blive en god forfatter? En god Instruktør?«
Sådan skrev den engelske forfatter Christopher Isherwood i sin dagbog i juni 1956, da Ivan Moffat netop havde indtaget sin plads i solen som med-manuskriptforfatter til George Stevens’ næsten-klassiker, Texas-sagaen Giganten med James Dean, Elizabeth Taylor og Rock Hud-son.
Som Isherwood var Moffat var en engelsk indvandrer i Hollywood, barnebarn af den legendariske skuespiller Sir Herbert Beerbohm Tree og dermed nevø til Den tredje mands instruktør Carol Reed. Han startede som instruktør af beredskabsfilm i England under Anden Verdenskrig, men blev så – som forfatter og instruktørassistent – tilknyttet den etablerede Hollywoodinstruktør George Stevens’ betydningsfulde produktionsenhed i Tyskland, hvor han bl. a. var med til at filme koncentrationslejrenes befrielsesstund.
I Hollywood blev han igen knyttet til George Stevens, først som med-producer af klassikere som Dreiser-filmatiseringen En plads i solen (1951) med Montgomery Clift og western-dramaet Shane – den tavse rytter (1953) med Alan Ladd. Men Stevens gav ham en større opgave, da han skulle sammentrænge Edna Ferbers store Texas-roman Giganten til en helaftensfilm. Det lykkedes overmåde godt – Giganten har både mytisk storhed og intim varme i sit billede af olie-statens udvikling gennem et lille halvt århundrede. Men selv om Stevens for en gangs skyld ikke lavede voldsomt om på manuskriptet under optagelserne, gav Moffat sin læremester hele æren for succesen. Han var en gentleman, der helst fremstod som den begavede dilettant.
Som helhed var han en af de Hollywood-skikkelser, der virkede stærkere ved sin personlige charme og menneskeklogskab end gennem sine credits som forfatter. Skønne kvinder faldt for ham på stribe, og hans første kone var russerinden Natasha Sorokin, der en tid levede i et trekantforhold med sin tidligere lærerinde Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre. Det beskrives i Beauvoirs L’invitée, hvor Natasha er Natalie.
Moffat selv var delvis model til fortælleren i Isherwoods Gæst blandt skygger og til Patrick i Møde ved floden. Han skrev ialt 11 filmmanuskripter (næsten altid sammen med andre forfattere), deriblandt George Cukors Sabotage i Indien (1956) med Ava Gardner, Henry Kings udvandede Scott Fitzgerald-filmatisering Tender Is the Night (1962) og John Frankenheimers terrorist-spændingsfilm Sort Søndag (1977).Pim.

William L. Pierce, 68
*William L. Pierce, en af USA’s mest indflydelsesrige racister, hvis roman fra 1978 The Turner Diaries bl.a. inspirerede Oklahoma City-bombemanden Timothy Mc-
Veigh, er død af kræft i sit hjem i West Virginia, oplyser hans organisation the National Alliance.
»Han havde en enorm indflydelse på højreekstremister i USA og Europa«, siger Graeme Atkinson, medredaktør af det britiske antifascistiske månedsblad Searchlight.
Atkinson, der har fulgt den nynazistiske scene i Europa og USA tæt i mange år, kalder The Turner Diaries for »en bibel for nynazisterne og en drejebog for terrorisme«.
Ud over Oklahoma-attentatet i 1995 inspirerede bogen også i USA til dannelsen af den indflydelsesrige, højreekstremistiske gruppe The Order, der direkte tog sit navn fra The Turner Diaries.
»William Pierce havde tætte kontakter til NDP i Tyskland og til de britiske nynazister i Combat 18,« forklarer Atkinson.
Danmarks National-Socialistiske Bevægelse (DNSB) betegner Pierces dødsfald, som ’tragisk’.
William L. Pierce var fysikprofessor i Oregon i 1960’erne inden han indledte sin racistiske kampagne, der indbefattede dannelsen af The National Alliance, der helliger sig »bevarelsen af den hvide race«.ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu