Læsetid: 5 min.

Nummer 13 er næsten klar

Tyrkiet frygter ikke et EU med en fælles udenrigspolitik uden vetoret. Det vil gøre EU stærkere i borgernes øjne
20. juli 2002

BRUXELLES – Tyrkiet er land nummer 13 i EU-køen, bagefter de ti næsten sikre lande, og de to efternølere Bulgarien og Rumænien. Men selvom Tyrkiet end ikke har startet forhandlinger om optagelsen i EU, har landet sine folk i konventet. Den tyrkiske parlamentariker Ali
Tekin fra ministerpræsident Bülent Ecevits centrum venstreparti, har længe arbejdet med Tyrkiets forhold til EU. Og han har sit eget syn på, hvad der er galt med EU:
»Der skal mere gennemsigtighed og demokrati til. Det er ikke altid klart, hvem der træffer beslutningerne. EU har til dato været en stor økonomisk succes, men penge gør ikke glad alene. Den moralske tilfredshed mangler. Jeg var meget overrasket over, hvor lav valgdeltagelse, der er i EU, særligt ved Europa-Parlamentsvalgene. I Tyrkiet er den oppe omkring 90 procent, og folk er meget politisk interesserede, de bliver ikke hjemme. Det er et problem, for hvis Unionen skal videre med integrationen og med udvidelsen, bør det ske med befolkningens støtte. EU kan ikke blive ved at være de intellektuelles projekt,« siger Tekin.

EU må stå på egne ben
Han tror dog, at det går i den rigtige retning. Arbejdet i konventet med at forenkle den institutionelle struktur og EU-traktaterne vil hjælpe. En anden redningsplanke for EU’s image i befolkningens øjne er at få skabt
en mere profileret udenrigspolitik:
»Jeg tror, EU er klar til det nu. Under den kolde krig var USA EU’s paraply over for Warszawa-pagten. I dag er det anderledes, og EU må nu have sin egen politik og midlerne til at gennemføre den, hvis ikke EU skal forblive afhængig af USA,« siger Tekin, og understreger, at det ikke handler om, at der skal være konflikter mellem de to stormagter udover det, der sker på handelsområdet.
»Når Unionen bliver mere politisk får den også mere opmærksomhed. Hvis EU fik udviklet en klar Mellemøst-politik ville det vække opmærksomhed. Det er også et emne, der er nemmere at forstå for manden på gaden end den lidt tørre økonomiske politik,« siger Tekin, der mener, at EU er nødt til at udvikle en udenrigs- og forsvars-politik for at få en større global rolle, og vejen går via flertalsbeslutninger, vetoret giver ikke EU handlekraft:
»Flertal skal indføres på mange flere områder. Udenrigspolitikken er dog et be-sværligt område, men hvis EU vil have en stemme på den internationale scene og være i stand til at gå hurtigt i ak-
tion, må man have flertalsbeslutninger. Især efter udvidelsen. Ellers vil det blive ekstremt svært at komme med noget som helst initiativ.«

Flere flertalsafgørelser
– Hvis Tyrkiet var EU-medlem i dag ville flertalsafgørelser så ikke risikere at blive ubehageligt i forhold til nogle af de store udenrigspolitiske uenigheder, Tyrkiet i dag har med Grækenland?
»Måske, men det skal alle lande vænne sig til, ellers kan man ikke have en union. Men ved at lære hinanden bedre at kende, så vil en større modenhed betyde, at det går glattere. Og hvis Tyrkiet bliver medlem vil mange af disse problemer forsvinde. Vi har nogle problemer med nationale lande- og søgrænser, men hvis begge lande er med i EU, vil det ægæiske hav blive et internt hav. Problemet går måske ikke væk, men det vil blive meget ubetydeligt.«
– Når man tænker på den højspændte græsk-tyrkiske strid om nogle små klippeøer i Det Ægæiske Hav for få år
siden, lyder De meget optimistisk?
»Ja måske, men man kommer ingen vegne med at være pessimist. Og begge lande har lært meget af forløbet. Det var en dum sag. Den type problemer skulle folk være i stand til at få løst ved at ringe hinanden op. Der er en bedre stemning mellem landene nu, og en ny græsk holdning over for Tyrkiet. Og hvis
Cypern og Tyrkiet bliver medlemmer vil det problem også være løst af sig selv.«
– Hvor længe forventer tyrkerne, der vil gå, før Tyrkiet er med i EU?
»Der er ingen faste forventninger. Jeg selv tror, det bliver inden for dette årti. Man skal ikke glemme, at Tyrkiet allerede har gjort meget. Siden 1995 har vi en told-union med EU, så vi kender til de tekniske mekanismer. Taler man med EU-bureaukrater siger de, at Tyrkiet på mange områder er forud for andre kandidatlande med at få EU-love indført på områder som konkurrence og indre marked. Så det, vi nu har brug for, er politisk beslutsomhed i Tyrkiet. Vi har en trepartikoalition, hvor Det Nationale Handlingsparti holder igen på spørgsmålet som afskaffelse af dødsstraf og kulturelle rettigheder til kurderne. Så det er lidt usikkert. Men siden 1984 har Tyrkiet ikke brugt dødsstraffen. Folk er idømt straffen, men den bliver ikke brugt. Så vi kunne ophæve den. Men man kan også vende det om og spørge, når nu vi ikke bruger dødsstraf, hvorfor så lave så stor ballade om det fra EU’s side?

Tyrkiet en fordel for EU
– Den konservative tyske kanslerkandidat Edmund
Stoiber har for nylig udtalt sig voldsomt i mod, at Tyrkiet
nogensinde skal med i EU. Hvad mener De om det?
»Tyrkiet vil blive en fordel for EU. Vi deler de samme værdier, Tyrkiet har været en del af Europa i århundreder. Vi skal ikke ind i Europa, kun i EU. Denne idé om, at EU har kristendommen som sin moralske ballast, er en farlig idé. EU har allerede lidt meget under religiøse, etniske krige præget af ultranationalister. Det kapitel bør være over-stået. Det er meget foruroligende, at Stoiber ikke har forstået, at EU i dag er præget af kulturel diversitet, og Tyrkiet bare er endnu en farve. Og en god farve, der vil vise, at EU ikke er en kristen klub. Og i øvrigt er tyrkerne her jo allerede. Forhåbentlig er det bare valgsnak fra Stoiber,« slutter Tekin, der tror at Tyrkiet kan bygge bro til Centralasien for EU, ligesom Spanien har styrket EU’s relationer til Latin-amerika.

*Dette er det fjerde interview med et medlem af EU-konventet. De første blev bragt den 26. juni, 4. juli og 10. juli

FAKTA
Europæisk storvask
*På Laeken-topmødet i 2001 vedtog EU-lederne en erklæring, hvor de i hidtil uset grad hudflettede EU’s mangel på effektivitet og relevans for borgerne.
*I foråret 2002 startede den 106 mand store forsamling, konventet, arbejdet med at diskutere, hvordan EU kan forbedres, og hvor EU skal hen.
*Forsamlingen, der ledes af Frankrigs tidligere præsident Giscard d’Estaing, tæller både regeringsudpegede eksperter, medlemmer af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, og ikke mindst repræsentanter for de 13 ansøgerlande, her under Tyrkiet.
*Konventet skal afslutte sit arbejde om et år, og dets rapport bliver et centralt input, når EU’s statsledere i 2004 tager hul på arbejdet med at lave en ny EU-traktat.
*Information har sat en række af konventets medlemmer i stævne for at tale om EU’s fremtid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu