Læsetid: 1 min.

Ny musik

12. juli 2002

(2. sektion)

Per Nørgård er ikke blevet kendt og elsket som de jævnaldrende tårne i de andre kunstneriske genrer. Nørgård og hans musik kandiderer ikke til at blive folkeeje. Tilsyneladende. Nogenlunde på samme måde som den aldersstegne Carl Nielsen heller ikke entydigt var folkets musikalske helt. Både Nielsen og Nørgård har skrevet enkle sange og komplicerede symfonier, de har begge demonstreret en bemærkelsesværdig mangefacetteret produktion. I tilfældet Nielsen skulle der en Leonard Bernstein til at overbevise danskerne om Nielsens geni.

I tilfældet Nørgård hævdede en anden berømt dirigent, Sergiu Celibidache, at der skulle et nyt århundrede til, før publikum ville kunne forstå Nørgårds format.
Nu foreligger væsentlige dele af Nørgårds musik på cd – vi kan begynde at få et overblik over 50 års musikalsk produktion. Vi kan tage musikken med hjem, fordybe os i den og sammenligne den med andre udtryk i perioden.
Den nyskrevne musik har alt for længe været parkeret på et sidespor i forhold til film, maleri og litteratur, der indgår i dagligdagens diskussioner og reflektioner.

Med anledning i komponistens runde fødselsdag i morgen opfordrer vi til en rundgang med Nørgård og hans musik. En betingelse for en vurdering er dog at stifte bekendtskab med den. Det kunne være, at der lå helt uventede oplevelser og ventede. Nørgårds verdenssyn og nodesyn inviterer og inspirerer til dialog, til møder mellem mennesker, hvor vigtige sager om os selv og vores samtid kan drøftes. Samtalen kan begynde her.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu