Læsetid: 3 min.

Nye jazz-tendenser

5. juli 2002

(2. sektion)

Nils Petter Molvær: Solid Ether (ECM, 2000)
*Denne udgivelse er med sin helstøbthed et mesterværk og en milepæl ved indgangen til det nye årtusind som et miks af jazz, rock og 90’er-elektroniske stiltræk, der tager afsæt i Miles Davis 70’er-epoke, men skaber et nyt og selvstændigt udtryk. Trompetist Nils Petter Molvær overraskede alle, da han introducerede den prisvindende Khmer 1997. Solid Ether er nummer to i en foreløbig trilogi. Det er musik med frysende atmosfære og lurende skæbne, der når vidt omkring i dynamiske udsving og udmærker sig ved en overdådig sonisk iscenesættelse af kontante, tunge rock-rytmer og break beats, afventende trip hop-stemning og Molværs ømme, sprukne melodier og soli.

Bugge Wesseltofts New Conception of Jazz: Sharing (Jazzland, 1998)
*Den norske pianist Bugge Wesseltofts anden og mest vellykkede ud af indtil videre tre udgivelser, hvor techno-grooves og ambiente lydflader sammenføres med soul- og jazzelementer og en kølig skandinavisk elegance. Disse plader har fået stor udbredelse, men er temmelig glatte produktioner, der på ingen måde er nyskabende med Wesseltofts hovedinspiration Herbie Hancocks 30 år gamle værker in mente.

Luigi Archetti & Bo Wiget: Low Tide Digitals (Rune Grammofon, 2001)
*Et eksempel på, hvordan musik med to akustiske strengeinstrumenter kan indgå i frugtbar og overraskende dialog med elektronikken og dens transformerende musikalske processer. Musikken af guitarist Luigi Archetti og cellist Bo Wiget er baseret på kompositoriske vignetter og repetitionsforløb af dvælende og minimalistisk karakter. Elektroniske loops, summen, ringen og rallen flettes ind i de akustiske forløb.

Takuan: Push (dacapo, 2001)
*Push bør betragtes som et originalt bidrag til den elektronisk prægede jazz herhjemme. Trioen, der består af Flemming Agerskov (trompet, effekter), Jakob Davidsen (keyboards, samples) og Lars Juul (slagtøj), går egne veje med en udgivelse, der brød med deres tidligere akustisk fabulerende musik og dekonstruerer de frie improvisationer med samplede indhug, loops og humoristiske påfund. Push gav Takuan en Music Award-pris som ’Årets danske jazzoverraskelse’ i 2001.

Yael Ackers ’Kat’ Industrial: Redcar (Modiano, 2001)
*Et sjovt og anskueliggørende eksempel på den nye tendens i jazzregi. Den israelske komponist og fløjtenist Yael Acker, der bor her i landet, sammensætter samplede, lydteknisk manipulerede og rytmificerede soundscapes af industrimaskinlyde og bl.a. centrifugerende vaskemaskiner med arrangerede passager og improvisationer af sig selv på fløjte, Nils Davidsen (kontrabas) og Peter Dahlgren (trombone).

Supersilent 5 (Rune Grammofon, 2001)
*Kvartetten Supersilent, opkaldt efter en lastbil i Oslo, udfordrer konventionerne med et kollektivt improviseret koncept, hvor musikerne, der bl.a. tæller Arve Henriksen (trompet, elektronik) på deres mest afdæmpede udgivelse byder på frit spil i et knitrende og grumset lydbillede, hvor elektro-akustiske instrumenter parrer sig med Helge Sten alias Deathprods selvbyggede elektroniske grej. Europæisk free jazz møder bl.a. noise, rock, kirkemusik og ambient elektronica i en genremæssig smeltedigel.

Innerzone Orchestra: Programmed (Talkin’ Loud/Mercury, 1999)
*Tangentspilleren, komponisten og programmøren bag Innerzone Orchestra, Carl Craig, der bl.a. har inspireret Bugge Wesseltoft, tilhører technoscenen i Detroit. Denne ambitiøse plade, der emmer af millenaristisk undergangsstemning, ligger langt fra konventionel dansetechno med varierede og undervejs ganske spændende rytmiske og soniske sekvenser. Speciel er udviklingen igennem de 14 numre fra programmeret elektromusik til håndspillet moderne jazz.

St. Germain: Tourist (Blue Note, 2000)
*Franskmanden St. Germain fik betydelig popularitet med denne udgivelse på Blue Note, der dog ikke er specielt banebrydende, men langt på vej er kendt stof i tidssvarende og kommerciel indpakning: swingende og gyngende, ostinat-prægede rytmespor i soul- og latin-jazz-stil bl.a. tilsat programmerede house- og hiphop-rytmer, samplinger og elektroniske ekko-effekter.

Flanger: Templates (Ninja Tone, 1999)
*Nogen har kaldt dette for sampler-jazz. Instrumentalisterne og programmørerne Atom Heart og Burnt Friedman nærmer sig jazzen fra den elektroniske musikscene. Her leveres en studieteknisk redigering af egen håndspillet musik med samplinger og elektroniske lydkilder på en overraskende organisk måde. Musikken er nedtonet og stemningsfuld. Elektronisk støj og akustiske samplinger rytmificeres på en så varieret, abrupt og legende facon, at gruppen i perioder agerer som et jazzorkester bl.a. med en udstrakt brug af virtuost klippede bækkener og baslinjer.

DJ Smash Presents Phonography (Blue Note, 2001)
*Den amerikanske tradition for hip-hop-, rap-, soul-grooves og funk er fremherskende i disse remixes af jazzvokalister og instrumentalister udført af en række DJ’s og re-producere såsom
Smash, Kingsize, Spinna, Guru og Joe Claussell. Det musikalske sprog er på ingen måde nyt, men viser bl.a. en dekade tilbage, hvor jazz og hiphop en overgang blev spået som en ny og holdbar syntese. Cd’en afspejler den remix-trend, som mange jazzkunstneres optagelser udsættes for i transformeringen til radio- og danseegnet musik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu