Oplysning blandt somaliere i Danmark har ført til et markant fald
i antallet af kvindelige omskæringer
Kvindelig omskæring blandt somaliere og andre afrikanere i Danmark er i dag mindre udbredt end for få år siden.
En af forklaringerne er Sundhedsstyrelsens oplysningskampagne, som er gennemført i tæt samspil med medlemmer af de somaliske grupper i Danmark.
»I dag er der heldigvis langt færre somaliere, der ønsker at få deres pigebørn omskåret,« vurderer Vibeke Jørgensen fra Danske Kvindelige Lægers Forening. Hun var sagkyndigt medlem af Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, som i slutningen af 1990erne var med til tilrettelægge at styrelsens kampagne mod omskæring af piger.
Formanden for IND-sam, Mohamed Gelle, der også sad i arbejdsgruppen, mener, at antallet af kvindelige omskæringer i herboende somaliske familier er faldet »drastisk« blandt andet som følge af kampagnen:
»Vi er nået dertil i dag, hvor vi kan sige, at der ikke er stor risiko for, at små somaliske eller andre piger bliver ført ud af Danmark og omskåret,« siger Mohamed Gelle.
Lægen Abdi Farah Ali arbejder på Odder Centralsygehus og er en af de foredragsholdere, Sundhedsstyrelsen anbefaler i kampagnen mod omskæring af piger. Han har ikke hørt om ét eneste tilfælde i Danmark de seneste tre år:
»Det er faldet markant,« siger han.
Midt i august stifter Vibeke Jørgensen sammen med andre medlemmer af Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe en forening mod kvindelig omskæring. Foreningen vil arbejde med oplysning om kvindelig omskæring, men der er også andet på programmet.
»Kravet om at fravige princippet om dobbelt strafbarhed under henvisning til FNs Børnekonvention er et af de punkter, foreningen vil tage op,« siger Vibeke Jørgensen. Hun påpeger, at man for eksempel i Sverige har valgt at sætte FNs Børnekonvention over det såkaldte princip om dobbelt strafbarhed. På den måde har Sverige gjort det muligt at straffe kvindelig omskæring også når den foregår uden for Sverige i et land, hvor den ikke er forbudt.
Forslag i 1996
Allerede i 1996 foreslog den daværende konservative ligestillingsordfører, Lene Espersen, at kvindelig omskæring skulle gøres strafbar også for herboende, der fik den foretaget i udlandet. Det blev afvist af SR-regeringen og et flertal i Folketinget. I juli 1998 lod daværende justitsminister Frank Jensen (S) sine embedsmænd udarbejde et notat, som konkluderede, »at der næppe er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fravige« princippet om dobbelt strafbarhed i sager om omskæring af piger. I dag er Lene Espersen justitsminister og nedsætter i nær fremtid et jurisdiktionsudvalg, der blandt andet skal undersøge mulighederne for at fravige princippet om dobbelt strafbarhed, når det gælder sager om kvindelig omskæring.
Mohamed Gelle frygter imidlertid, at en isoleret afvigelse fra princippet blot i sager om kvindelig omskæring kan føre til diskrimination af somaliere. Og han mener ikke, at problemerne skal løses ved at straffe:
»Når vi har holdt møder, har vi brugt information som vores redskab for at overbevise folk. Det er lykkedes. Jeg er ikke sikker på, at det ville være lykkedes, hvis vi var kommet med sanktioner, straf og løftede pegefingre,« siger Mohamed Gelle.
Lægen Abdi Farah Ali påpeger, at man risikerer at straffe de forkerte, hvis man fraviger princippet om dobbelt strafbarhed:
»Man kan forestille sig, at forældrene rejser på besøg i Somalia med deres datter, og at for eksempel bedstemoderen beslutter at foretage omskæringen, uden at forældrene har noget ansvar for det. Så vil det være forkert, hvis forældrene bliver straffet, når de kommer tilbage til Danmark. Hvis man vil straffe nogen, skal man kunne bevise, hvem der har gjort det, og det kan være svært,« siger Abdi Farah Ali.
*Sundhedsstyrelsens bog Forebyggelse af omskæring af piger findes på: www.sst.dk
