Læsetid: 4 min.

Orienten eller Europa?

Uffe Andersens bog om Bulgarien giver et nuanceret billede af et traumatiseret folkefærd
18. juli 2002

Ny bog
Journalisten Uffe Andersen og Informations Forlag gør Bulgarien en god tjeneste ved her i opløbet til EU-topmødet om bl.a. Bulgariens medlemskab at udsende bogen Bulgarien – mere end et strejf af Orienten, baseret på 17 samtaler inden for det seneste år, altså efter den historiske omvæltning, der i juli 2001 bragte eks-kong Simeon til den politiske magt som premierminister. En god tjeneste ved at bringe et land i fokus, som i danske medier overskygges af andre ansøgerlande fra Baltikum til Rumænien. Det skyldes både afstanden og mere dramatiske begivenheder ikke mindst i Rumænien.
Men hvad er det ellers for et folkefærd, Uffe Andreasen viser os? En kulturel og militær stormagt, der i Middelalderen rakte fra Sortehavet til både Adriaterhavet og Ægæerhavet, men blev undertrykt under et brutalt tyrkisk åg 1393-1878 og 45 års kommunisme 1944-89.
Derfor er grundtonen i disse 17 bulgarske stemmer mismodig. De 12 år efter den ublodige paladsrevolution, der væltede diktatoren Todor Zhivkov, har ikke været nok til at ændre de dybtliggende traumer og den identitetskrise, historien har påtvunget bulgarerne.
De føler, de har mere end et strejf af Orienten. De længes efter at blive et ’normalt, europæisk land’.
Et gennemgående tema i bogen er identifikationen med den litterære antihelt Baj Ganju Balkanski, som mente, han blev en rigtig europæer ved at tage en belgisk frakke på, men som de i destruktiv selvkritik ser som arrogant, grådig, egoistisk, brutal og doven.

Hvor er mafioso?
Men giver disse 17 personer os nu et rimeligt billede af dagens bulgarere? Næppe, de er ikke repræsentative: Vi hører ikke fra den million, mest unge, der er udvandret siden 1989. Alle er de over 40, den ældste 84, gennemsnitsalderen over 60. Alle kritiske mod magthaverne fra den politiske elite, mest lidt støvede intellektuelle.
Det havde været interessant at høre fra flere unge, en erhvervsleder, en fagforeningsleder, en journalist, en mafioso, en emigrant, fra EU-ambassadøren og en af dem, der er valgt til at bære ansvaret for landets fremtid, såsom kongen, udenrigs- eller europaministeren.
I sammenligning med det bagudskuende, mismodige og mislykkede Baj Ganju-image er der yngre, internationalt orienterede, fremadskuende folk engageret i at genvinde Bulgariens selvværd og integrere landet i EU og NATO. De giver landet et nyt image af lysende intelligens, højt uddannet, stringent tænkning, slagkraftig formulering og grotesk humor – det er også bulgarsk! Man må håbe, EU’s og Danmarks beslutningstagere og deres embedsmænd vil lytte til dem med den åbenhed og forståelse, de fortjener.
Mest prominent blandt de 17 er den tidligere dissident og vicepræsident, digterinden Blaga Dimitrova, der fremhæver Middelalderens Bulgarien som centrum for hele den slaviske kultur, men efterlyser et civilt samfund i dag, en ændring af den mentalitet, kommunismen skabte: Mange kan ikke selv tage initiativer og ansvar. De venter stadig på ordrer.
Markante udtalelser kommer også fra en gammel, fattig violinist, en forfatter af satiriske epigrammer, en bestseller-forfatter, en tidligere korrespondent i Danmark, nu producer af et tv-pornoshow, en professor i statskundskab, et tidligere og et nuværende parlamentsmedlem, en vitsolog, præster fra Den Ortodokse Kirke, en tyrk, en sigøjner m.fl.

Ny totalitarisme
De væsentligste budskaber er, at omkring hveranden bulgarer ser det politiske system før 1989 som mere retfærdigt end dagens demokrati. Fattigdommen er dagens totalitarisme, den gør folk modtagelige for manipulation og fristelse. Samtidig mener de fleste, at kun demokratiet kan give dem en bedre tilværelse. Men det tager tid, kræver den mentalitetsændring, som ikke alle vil vente på. Den materielle fattigdom overgås af frygten for åndelig fattigdom, følelsen af at gå glip af viden og muligheder ved at blive. Intervieweren ser en generationskonflikt mellem dem, der er født frie, og dem, der kæmpede for deres frihed. Trist, at netop mange unge forlader land, familie og venner og samtidig skaber en ond cirkel, der vil forsinke Bulgariens overgang til at blive »et normalt europæisk land, hvor folk har lyst til at leve«. Der er meninger for og imod Simeon, men de fleste tror, at kun han kan bevæge befolkningen hen imod den nødvendige forandring.
Med et godt historisk rids og nyttige facts undervejs er Uffe Andersens bog et prisværdigt initiativ, hvis man vil prøve at forstå dette traumatiserede folkefærd og dets dybe identitetskrise, på tærsklen til EU og NATO. Trods det noget urepræsentative udvalg af vidnesbyrd og trods de generaliseringer, der er uundgåelige i en bog af denne karakter, rummer den en mangfoldighed, der fremhæves af, at de 17 får næsten de samme spørgsmål, hvorved forskellene i svarene markeres. Stereotyperne fjernes noget fra helhedsbilledet, der gør bogen til en interessant og nuanceret indføring i, hvordan folk i Bulgarien tænker i dag.

*Uffe Andersen: Bulgarien – mere end et stref af Orienten. 208 s., 198 kr. Informations Forlag
*Klaus Otto Kappel er tidligere ambassadør i Bulgarien. Nu formand for Bulgarsk-Dansk Forening.
www.25.brinkster.com/buldan

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her