Læsetid: 5 min.

Pashtunernes store krise

I 200 år frem til 1992 styrede de Aghanistan – men i dag er pashtunerne splittede og uden reelle lederfigurer
29. juli 2002

PESHAWAR - »Krigen i Afghanistan har udviklet sig til en katastrofe for USA. Det ender måske med en tragedie. De opfører sig som Sovjetunionen for 10 år siden ved at indsætte egne ’ledere’, og de trækker i alle tråde bag scenen og tager afghanerne for givet.«
Den 57-årge Rahimullah Yusufzai er lokalredaktør på avisen The News i Peshawar, som er blevet en af de store autoriteter på konflikten i Centralasien. Det er ham, som har bragt de fleste scoops og som først af alle interviewede Mullah Omar, Osama bin Laden og adskillige andre krigsherrer.
Jeg har kendt ham i 15 år men har aldrig tidligere oplevet ham så pessimistisk.
»Alle taler om, at USA har givet Afghanistan en ny chance for at overleve,« siger han. »CNN, Time og mange andre medier gør alt for at indbilde verden, at Hamid Karzai samler stumperne og alene kan redde landet. Men det er som kejserens nye klæder. Alle kan se, at han er nøgen, men ingen tør sige det. Der er jo ikke andre ledere, og det har der ikke været siden Najibullah blev væltet.«
Hvem kan huske Najibullah?
Som en god muslim var Rahimullah lige så kritisk overfor Najibullah som alle andre, og hans lille redaktion var hver dag det naturlige samlingspunkt for mujahedinere fra alle fraktioner, som kom med seneste nyt om krigen mod ’quislingen’ og kafirerne.

Den sidste leder
I dag har han totalt ændret sin holdning til Najibullah.
»Han var den sidste pashtunske og afghanske leder,« siger han. »Til forskel fra sin forgænger Babrak Karmal var han ikke en sovjetisk lakaj, som han blev kaldt i den kolde krigs propaganda, og som vi alt for ofte tog for gode varer. Najibullah gjorde præcist det, som alle ønsker i dag. Han ville satse på skolerne, han gik ind for ’kvindernes frigørelse’, han forbød handel med piger og forsøgte at gennemføre jordreformer. Hvis de politiske omstændigheder havde været anderledes, så kunne han have skabt grundliggende forandringer i Afghanistan og sparet millioner af menneskeliv. I dag skriger afghanerne efter en leder som ham.«
Jeg har opsøgt Rahimullah for at tale med ham om den etniske gruppe, han selv tilhører, pashtunerne, som styrede Afghanistan i over 200 år frem til 1992, men som i dag er splittede, savner ledere samt trues af rivaliserende tadsjikere og usbekere i den såkaldte nordalliance.
»Pashtunernes store krise er hele Afghanistans krise,« siger han. »Vi så, hvad der skete i 1992, da tadsjikkerne med Rabbani og Massoud forsøgte at styre landet på egen hånd. Det gik ikke, og pashtunerne lod sig ikke undertrykke.«
Det spiller ingen rolle, at Karzai er pashtun. Han er en ’leder’, som de er blevet påtvunget af udenforstående, og som søger at konsolidere sin magt uden for sin egen etniske gruppe. Han betragtes allerede som et talerør for regeringen i Washington, som tvinges til at bukke for krigsherrerne fra nord, som totalt dominerer hans regering. Han er politisk isoleret.
En af årsagerne til pashtunernes nedtur er, at de fleste lokale ledere havde allieret sig med talibanerne og blev trukket med i deres fald. En hel generation af pashtunere er kommet i miskredit. Tilbage er blot et fåtal af krigsherrer, hvoraf de fleste er miskrediterede af den blodige borgerkrig fra 1992-1996, og det er de figurer, som nu forsøger at udfylde det enorme vacuum,som er opstået på højeste plan.
Rahimullah betragter dog ikke mullah Omar og hans trojka som pashtunske ledere.
»De drives af islamisk fanatisme og fremhæver aldrig deres etniske tilhørsforhold. De repræsenterer kun et udsnit af pashtunerne, nemlig den laveste underklasse. Nu har nordalliancen endda fået USA til at betragte alle pashtunerne som suspekte. Der er for få ’loyale’ pashtunere, og USA belønner de, som hjælper dem. Der var forhåbninger om en ændring med Loya Jirga i juni, men det blev omgående slået ned. Karzai var ikke i stand til at hævde sin egen etniske gruppes legitime krav og ikke nok med det. Han gav også USA sin tavse støtte til marginaliseringen af eks-konge Zahid Shah, hvis tiltænkte rolle som en slags landsfader dermed gik op i røg.
Rahimullah beskriver pashtunerne i dag som »bitre, vrede, ydmygede og splittede«.
»Folk er trætte af krigen. De tænker ikke længere på at få magten, nu ønsker de blot medbestemmelse, en repræsentation i Kabul som modsvarer deres andel af befolkningen. I stedet fortsætter ’sejrsherrerne’ med at tage alt. De pashtunere, som protesterer, bliver stemplet som Taliban-tilhængere og bliver ofte smidt i fængsel. Mange pashtunere betragter sig selv som retsløse, og deres blod koger over i frustration, magtesløshed og fornedring.«

Had til USA
Oven på alt andet kommer mordet på vicepræsidenten og krigsherren, den 48-årige Abdul Qadir og bombeattentatet ved bryllupsfesten i Uruzgan-provinsen, hvor 48 mennesker blev dræbt. Den anti-amerikanske stemning er nu ved at blive til had med anklager om, at USA nu er blevet en besættelsesmagt.
Til trods for at Abdul Qadir havde »millioner« af fjender, falder mistanken på nordalliancen og forsvarsminister Fahim, og mange pashtunere taler allerede om »etnisk udrensning«, som i næste fase kan koste Hamid Karzai livet.
Pashtunerne løfter allerede oprørsfanen. Den berygtede krigsherre og guvernør Gul Agha Sherzai i Kandahar sammenkaldte for nylig en gruppe, som krævede, at hver enkelt af USA’s militæraktioner mod talibanerne og al-Qaeda først skulle godkendes af dem.
To andre ultra-konservative krigsherrer, den tidligere saudiarabiske financier Rasul Sayyaf og lederen af Yonus Khalis fraktion har indgået en alliance og mobiliseret 5.000 mand.
I Jalalabad truer en blodig magtkamp, når pashtunerne forsøger at forhindre Fahims folk i at tage over.
Rahimullah tror ikke, at fælles utilfredshed er nok til at samle pashtunerne, som er splittede i op mod 40 stammer og klaner.
»En folkebevægelse mod USA skal være stærkt islamistisk, og de politiske forudsætninger for en sådan savnes fortsat, til trods for at mullah Omar og de fleste Taliban-ledere blev oplært netop under Yonus Khalis. Det kommer til at tage tid, før pashtunerne får en ny leder. Talibanerne udhængte og skændede Najibullah, ikke blot fordi han var en tyran, men fordi han var den eneste, som på længere sigt kunne stå op imod dem. Og jeg tvivler på, at pashtunerne kan enes under en civil lederskikkelse.«

*Oversat af Runa Trosborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her