Læsetid: 3 min.

Principiel sag om feriepenge

Hvis 35-årig bistandsklient får medhold i Østre Landsret, må regeringen ændre lovgivningen om aktivering
5. juli 2002

35-årige Peter Koch Sørensen fra Køge er kontanthjælpsmodtager og godt vred på kommunen. Han har været aktiveret og i jobtræning ved Skolefritidsordningen i Hastrup. Men selv om Peter fik 11,50 kroner for hver time, han arbejdede oveni kontanthjælpen, så er det ikke noget, han mærker, når han skal holde ferie. Efter 11 måneders aktivering har en kontanthjælpsmodtager ret til fire ugers aktiveringsfri periode.
Men i de fire ugers »ferie« kan Peter kun få den normale kontanthjælp. Og det rækker ikke så langt. Især ikke, hvis han ønsker at gøre noget ekstra i sommerferien sammen med sin 12-årige datter. Derfor har han anlagt en retssag, der i sidste ende kan betyde, at regeringen må ændre loven om aktivering. Og den udsigt er Peter ganske godt tilfreds med:
»Efterhånden finder vi kontanthjælpsmodtagere ud af, at vi også har nogle rettigheder. Og vi vil da have de rettigheder, der tilkommer os. Vi vil behandles som mennesker,« siger Peter til Information.
Han har forlangt knap 5.000 kroner af sin arbejdsgiver, Socialforvaltningen i Køge Kommune. Og da kommunen har nægtet at betale, er sagen kommet for retten.

For svære regler
Det er advokat Henrik Karl Nielsen, der har stævnet Køge Kommune. Han mener, at den danske lovgivning, der udtrykkeligt bestemmer, at aktiverede kontanthjælpsmodtagere ikke skal have feriepenge, er i modstrid med EU’s direktiv om arbejdstid.
»Der er formentlig aldrig nogen, der har tænkt det her rigtigt igennem før,« siger advokaten til Information.
Han finder, at der er åbenlys modstrid mellem direktivet og den danske lovgivning:
»I den ene hånd kan du tage direktivet, i den anden den danske lov. Direktivet fastslår, at alle arbejdstagere har ret til ferie med løn, mens dansk lovgivning bestemmer, at der er nogle, der ikke har det. Det hænger jo ikke sammen,« siger han.
Kommunerne følger traditionelt en socialpolitisk tankegang i forhold til de aktiverede og er nok ikke tilstrækkelig opmærksomme på de regler, der gælder for arbejdsmarkedet, mener Henrik Karl Nielsen, der også kritiserer, at reglerne er så komplicerede:
»Når selv akademisk uddannede har svært ved at forstå reglerne, hvordan er det så ikke for mange af kontanthjælpsmodtagerne, der ikke har en akademisk uddannelse. Det er da bestemt et problem, at reglerne er så svære.«

Intet svar fra ministeriet
Socialdirektør Ebbe Holm fra Køge Kommune henholder sig til, at kommunen blot følger lovgivningen. Og hvis lovgivningen skulle være forkert, så er det en sag for Folketinget og ikke mindst Justitsministeriets Lovkontor.
»Men sagen har principiel betydning for alle landets kommuner. Derfor er det Kommunernes Landsforening, der kører sagen for os. Og derfor skal den for Østre Landsret, så man eventuelt senere kan få en højesteretsprøvelse,« oplyser socialdirektøren.
»Hvis dommen fastslår, at direktiverne ikke er korrekt implementeret i dansk lov, så må loven ændres. Så dommen kan få stor betydning for lovgivningen og ikke kun på den praksis, kommunerne anvender,« siger Ebbe Holm.
Kommunen har for mere end tre måneder siden henvendt sig til Beskæftigelsesministeriet for at høre, hvordan ministeriet ser på spørgsmålet. Men selv om kommunen har rykket, har den stadig ikke modtaget et svar.
Det kommer først efter sommerferien, oplyser Leo Torp fra Beskæftigelsesministeriets Ydelseskontor. Og svaret vil være en støtte til den linje, Køge Kommune har lagt:
»Ferie og aktiveringsfri periode er ikke det samme,« mener Leo Torp og forklarer, at aktiveringstillægget på 11,50 krone pr. time ikke er en slags løn, men derimod dækning for visse udgifter som transport mv.
»Vi mener ikke, at man skal have udgiftsdækning for udgifter, man ikke har, når man er aktiveringsfri. Det er det, der er omstridt,« vurderer Leo Torp.
Ydelseskontoret mener heller ikke, at en aktiveret kontanthjælpsmodtager er en arbejdstager i EU-rettens forstand. Og derfor er henvisningerne til EU’s Arbejdstidsdirektiv ikke relevante.
Leo Torp mener, at nogle
af kontantshjælpsmodtagerne har »fået blod på tanden«, efter at Landsretten i januar gav medhold i, at aktiverede skal have et ansættelsesbevis, hvor det noteres hvilke rettigheder, de aktiverede har.
»Vi mener fra Beskæftigelsesministeriets side ikke, at det er blevet prøvet i retten, om de aktiverede er arbejdstagere.«
– Og det fører til?
»At de danske regler selvfølgelig er i orden. Man kan ikke slutte fra at mene, at fordi man skal have et ansættelsesbevis, at så kan man også betragtes som arbejdstager i EU-rettens forstand.«
»Der er nogle rettigheder forbundet med at være arbejdstager i EU-rettens forstand, og derfor vil man gerne have begrebet udviddet. Det er det, den her retssag går ud på,« siger Leo Torp.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her