Verdens skabelse
For lang tid siden, da jorden endnu var dækket af mørke, viste der sig en meget stor fugl på himlen.
Sådan fortælles det i hvert fald i den vietnamesiske skabelses-mytologi. Fuglen satte sig på en klippe på den mørke, kolde jord, og der sad den og stirrede i millioner af år.
Til sidst lagde den to æg, ét der blev til solen og ét, der blev til månen. Da solen begyndte at kredse om jorden, og det stærke lys bredte sig, kunne det ses helt op i den 36. himmel, hvor der boede en masse skønne gudinder. Den yngste gudinde fik øje på det lys, der var begyndt at stråle på jorden, og hun foreslog alle sine søstre, at de tog ned og udforskede den nye planet. Gudinderne forvandlede sig til fugle og fløj ned på jorden.
De holdt en stor fest, hvor de sang og dansede, og fejrede den nye planets skønhed. Men pludselig var den yngste af gudinderne trukket lidt væk. Et stykke fra de andre knælede hun ned for at undersøge jorden nærmere, og hun lod lidt af den sandede jord løbe gennem sine fingre. Den lugtede godt, og derfor fik hun også lyst til at smage på den.
Da de andre gudinder så det, blev de forfærdede og råbte til den yngste gudinde, at hun øjeblikkeligt skulle smide jorden fra sig. Det tilkommer nemlig ikke gudinder af den 36. himmel at have lyst til noget som helst. De forstår sig kun på skønhed.
Det var for sent. Gudinden havde allerede fået lidt af jorden på sin tunge, og da hele selskabet igen skulle forvandles til fugle for at flyve hjem til den 36. himmel, var hendes vinger så tunge, at hun ikke kunne løfte dem så meget som en centimeter. Da de andre fløj hjem, måtte hun blive tilbage, og snart satte hun sig på en sten og græd.
Men hendes tårer forvandlede sig til en flod. En flod med vand, der var så dejligt og klart, at det, mens det løb hele vejen ned til havet, fik de dejligste planter til at vokse op omkring sig. Faktisk udsprang selve livet fra denne flod af tårer. For snart kom der planter, og blomster og små sommerfugle, og snart holdt den yngste gudinde op med at græde. Men udviklingen af verden var gået i gang.
*Den 13. artikel hvor forfatteren Katrine Marie Guldager genfortæller alverdens skabelsesberetninger
