Læsetid: 1 min.

Regines gravsten stjålet

Den kvindelige halvdel af Danmarkshistoriens mest berømte forlovelse har mistet sit mindesmærke
20. juli 2002

Det er ikke nogen hemmelighed, at Søren Aabye Kierkegaard ligger begravet på Assistens Kirkegård. Og hans berømte forlovede Regine Olsen ligger begravet samme sted under det navn, hun giftede sig til: Regine Schlegel.
Til gengæld har det indtil nu været hemmeligt at Regine Schlegels gravsten er blevet stjålet. Informations kilder oplyser, at gravstenen forsvandt sidste sommer, men at man fra kirkegårdens side har forsøgt at hemmeligholde tabet. Man vil nemlig ikke inspirere tyveknægte til lignende kriminalitet.
Motiverne til forbrydelsen er uklare. Eksperter skønner, at det kræver betragtelig indsigt at identificere fru Schlegel som den frøken, filosoffen var forlovet med. Stenen er af marmor af den konstitution, som ofte forsvinder fra kirkegårde, fordi de fungerer fortrinligt som stabiliserende underlag for stereoanlæg.
Joakim Garff fra Søren
Kierkegaard Forskningscenteret bekræfter tabet, men som han siger til Information:
»Mesteren ligger der jo stadig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu