Læsetid: 2 min.

Sandhedens port

Guden blev så fascineret af denne kokosnød, at han tog den med hjem og lagde den i sin seng
13. juli 2002

Verdens skabelse
Dengang alle ting i verden endnu var ved at finde deres plads, var en gud, Ameta, på jagt, fortæller et indonesisk stammefolk. Ameta stødte tilfældigvis på et vildsvin, der havde spiddet en kokosnød med sit ene horn. . Om natten drømte han, at han skulle plante den.
Allerede efter få dage stod der et kæmpestort træ med fine, hvide blomster. Guden ville skære nogen af dem af, men skar sig, og der dryppede blod ned på en af blomsterne. Denne blodbestænkte blomst blev til en pige. Og på tre dage blev pigen til en giftefærdig kvinde.
Hainuwele havde den særlige gave, at hun kunne skabe alverdens kostbare genstande ud af det rene ingenting. Og da der kort tid efter var fest i den nærliggende landsby tog Hainuwele derned med gaver: Smykker, tallerkner, knive. Festen varede i ni dage og ni nætter og hver aften tog Hainuwele derned med nye gaver. Der skulle hun nok ikke have gjort. For pludselig vendte landsbystemningen sig imod hende, og folket var blev jaloux på al den rigdom. Derfor gravede de et stort hul, de smed Hainuwele ned i. De dækkede hullet til med jord og klipper og fortsatte festen oven på hullet. Da Ameta opdagede, hvad der var sket, blev han rasende. Han gravede liget op og delte det i 1.000 stykker, som han begravede 1.000 forskellige steder, så ingen nogensinde skulle finde dem igen. Men selv i døden var Hainuwele gavmild, og der voksede nye rodfrugter op alle de steder, hun lå begravet.
Armene havde Ameta ikke begravet. Dem tog han med til en anden gud, Satene, som blev så rasende over, hvad der var sket, at hun erklærede, at hun ville forlade Alifuru-folket og slå sig ned i de dødes rige. Hun tog Hainuweles arme og lavede en port som Alifuru-folket siden skulle igennem for at komme til hendes rige. Og når de gik gennem den port, kunne man se, hvem de egentlig var. Når de gik igennem den port, faldt der en dom over dem som mennesker, og de blev forvandlet til alt fra grise til slanger, fugle og fisk. Ja, der var selvfølgelig også nogle få, der forblev sig selv.

*Fjortende artikel i en serie, hvor forfatteren Katrine Marie Guldager genfortæller alverdens skabelsesberetninger

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her