Læsetid: 3 min.

I sommerhus med Olsens

Jeg stifter bekendtskab med den særlige byggemarkedskultur, som en hel del danskere sværger til i deres fritid, selv om det gør ondt
9. juli 2002

Mars Avis
JORDEN – Danmark er et gammelt landbrugsland, og det har danskerne ikke helt glemt. Med jævne mellemrum popper det op i dem, at de må ud, de må bort, de må væk fra byerne. Derfor har de opfundet sommerhuse. De, der har købt et sommerhus, tager ud til dem i ferier og weekender for at slappe af og nyde solen og den fri luft.
Slappe af! Olsens har et sommerhus i Nordsjælland, ikke i selve Hornbæk, men nogle kilometer derfra, og de inviterede mig med derop. Aldrig så snart var vi ankommet, førend de begyndte at lægge planer for alt det arbejde, der skulle udføres i den weekend.
Der var mange muligheder. Man kunne f.eks. rive sommerhuset ned og bygge det op igen.

Flytning af hegn
Så vidt kom det dog ikke. Det, de valgte i denne weekend, var, at vi skulle flytte et hegn fra den ene ende af grunden til den anden. Det havde tidligere stået et helt tredje sted, men de syntes ikke, det helt havde fundet sin plads. Endelig skulle der sættes nogle trælister op hele vejen rundt om huset, da de ellers frygtede, at det ville brase sammen, eller der ville komme mus ind, når det blev efterår. Mus frygtede fruen værre end noget andet. (Undtagelsen er de mus, der bruges til computere. Dem er hun ikke bange for, og de gør da heller ikke en kat fortræd.)
Først skulle vi på byggemarked og købe de nødvendige råstoffer.
Vi kørte til byen Helsinge, og vi var ikke de eneste, der havde fået den ide at opsøge byggemarkedet den lørdag formiddag. Der var en sand trafik på parkeringspladsen, til og fra, og alle var de i et vældigt humør, endogså bilerne, der vrinskede højlydt i sommervarmen. Det var tydeligt, at alle var lykkelige, fordi de havde fri fra det daglige arbejde.
Det svimlede for mig, da vi kom ind i selve markedshallen. Her var en overflod, stræde op og stræde ned, af træ, tømmer, spånplader, tagrender, fliser og klinker, vinduer og døre, brændeovne, stiger, søm og skruer, økse, save, vandingsanlæg, plæneklippere, græstrimmere og kompostkværne. Ting, som jeg ikke anede, hvad var. Olsens var rigtigt i deres es, de hilste til højre og venstre, og til sidst valgte de deres lister.
På vejen hjem skulle vi dels have kaffe i en lille café i gågaden, dels købe ind i Netto – ikke at forveksle med NATO. Sidstnævnte er en forsvarsalliance, førstnævnte en angrebskæde. Jeg må tilstå, at jeg blev siddende i bilen, endnu ør efter oplevelserne i byggemarkedet. Efter en ganske rum tid kom Olsens ud af Nettos favntag, belæsset med grillpølser og anden proviant, fordelt i tolv store plastikposer.

Scener fra en krig
Tilbage i sommerhuset gik vi i gang med det indviklede med at flytte hegnet efter en tegning, de i forvejen havde udfærdiget efter alle kunstens regler. Tegningen gjorde det ikke mindre indviklet.
De brækkede hegnet ned med et brækjern, og så skulle det slås op igen med hammer og søm. Det tog det meste af dagen, men de nød det, og det var bevægende at se på. Kald det kærlighed. Sidst på eftermiddagen skulle listerne saves til, skønt vi var godt trætte.
Der lød et skrig, da Olsen savede sig selv i fingrene med en motorsav, og nu viste det sig, hvad et menneske indeholder, en rød væske. Det gjorde ondt, og i en fart fik han bundet en klud om tommelfingeren, hvorefter vi bilede alt, hvad vi kunne ind til hospitalet i Hillerød, den akutte modtagelse, skadestuen. Her skulle vi vente nogen tid i venteværelset, da der var kødannelse.
Jeg kiggede mig rundt. Nogle havde ligesom Olsen skåret sig i fingeren. Andre havde ramt foden, og atter andre havde bind om hovedet. Det var, som havde der været en krig i gang. Hvor var det, jeg havde set disse mennesker før? Byggemarkedet selvfølgelig...
(Fortsættes)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her