Læsetid: 6 min.

Stærkere end Mosselugt

Fremskridtspartiet er nu Norges største parti. Information har besøgt byen Moss, en af Fremskridtpartiets bastioner
4. juli 2002

National-populisme
MOSS – Indtil i år har Moss været mest kendt for lugten fra byens cellulosefabrik. Lugten er så stærk, at mange ruller bilvinduerne op, holder sig for næsen og kører videre så hurtigt som muligt. Men siden april i år er den såkaldte Mosselugt trådt i skyggen af tre drab, alle begået af udlændinge. Dobbeltdrabet på dørvogterne på baren Chez og drabet på en ung vietnamesisk kvinde.
Ifølge Fremskridtspartiets sekretariat er medlemstallet steget markant siden drabene. Alligevel er mange mossinger tilbageholdende med at udtale sig offentligt om, hvorfor de sympatiserer med partiet, den norske udgave af højrepopulismen i Europa.
Men i spørgsmål om indvandring er folk i almindelighed stort set enige med Frp’s formand, Carl I. Hagen.
»Vi synes, der er ved at være nok af dem nu. De, som er kriminelle, bør sendes ud af landet.«
Sådan lyder det fra Arne og kammeraten, før de tømmer ølglassene og forlader tag-terrassen på Chez, mens det rasler i schæferhundens lænke bag dem.

Lykkejægere
At ikke hvem som helst skal have adgang til Norge er både Erlend Wiborg (18) og Andreas Nicovic (18), to nydelige unge mænd på tagterrassen, helt enige om. Erling har planer om at blive Frp-politiker, og Andreas befinder sig et sted mellem det traditionelle højre og Fremskridtspartiet.
»Lykkejægerne, de som ikke vil arbejde og kommer for at udnytte systemet, bør nægtes ophold,« mener Andreas, som selv har en kroatisk far og en norsk mor. Faren kom til Norge for 15 år siden. Da boede han på gaden i et halvt år. Nu ejer han to virksomheder.
»Den slags mennesker,
synes jeg, skal have lov at komme hertil,« bemærker Andreas.
Erlend på sin side holder på Frp’s restriktive indvandrerpolitik. Det bedste er at hjælpe folk i deres hjemland:
»Du kan forsørge 100 familier i et u-land for den samme pris, som det koster at hjælpe én familie i Norge. Men de, som er kommet ind i landet, må tilpasse sig vores kultur. Hvis ikke en familie lærer norsk, skal børnebidrag og kontanthjælp tages fra dem. Og de bør have mere undervisning i vores kultur og vestlige værdier, ikke mindst kristendommen. For det er fundamentet i vort samfund,« pointerer Erlend, som selv er med i en af frikirkerne i Moss.
Muslimske bønneopråb, det vil sige uforståelige bønneopråb, har han kun lidt til overs for.
»De muslimer, som får ophold i Norge, må indordne sig under vore værdier og norsk lov,« siger Erling, før han drikker det sidste af sin cola og tilføjer:
»Frp forsvarer de tradi-
tionelle kristne værdier, og derfor er mange af Kristelig Folkepartis (Krf) vælgere gået over til os. Det er også, fordi Frp støtter Israel. Det er klart, at Israel har ret til at forsvare sine indbyggere mod terroraktioner. Tænk, nu omtaler Norsk Statsradio de
palæstinensiske terrorister som selvmords-aktivister. Andreas, som er katolik, nikker samtykkende.
At Frp’s Israel-politik tiltrækker vælgere i kristne miljøer, bekræfter også Liv Leirstein. Hun har været med i Frp i 20 år og er synlig stolt over, at sønnen Ulf både er Frp-mand og viceborgmester i Moss. Før stemte Livs mor og søster på Krf, men ved sidste valg gik de over til Frp. I boligblokken, hvor Liv har lejlighed, kender hun mange ældre kvinder på 70-80 år, som er begyndt at stemme Frp. Men det er også, fordi partiet vil hæve pensionerne og satse på private syge- og plejehjem.

Kristen frygt
»Mange kristne er bange for, at muslimerne overtager alt. Og måske med rette. Det er jo et muslimsk mål at underlægge sig andre,« bemærker Liv.
»Statsminister Kjell Bondevik (Krf) har en alt for liberal indvandrerpolitik. I går havde jeg et ærinde i det indre Østfold. Der var landmændene rystede over, at flykaprere får asyl i Norge. I øvrigt sympatiserer flere og flere landmænd med Frp. De er lede og kede af statslige kvoter og reguleringer,« fastslår Liv Leirstein. Hun er en kvinde i tresserne, ulasteligt klædt i mørk buksedragt og håret holdt væk fra ansigtet med gyldne hårspænder. Vi mødes uden for en vietnamesisk café i Moss centrum.
»Vietnameserne er bedre til at integrere sig end muslimerne. Og de beder ikke om fritagelse fra kristendoms-undervisningen. Muslimerne derimod sætter Koranen med tvungne giftermål, omskæ-ring og æresdrab over norske love,« sukker Leirstein og tilføjer, at der er 20 forskellige nationaliteter i Moss. De største grupper er fra Vietnam, Pakistan og Tyrkiet.
»Men de, som allerede er i landet, skal vi opføre os
ordentligt over for. Jeg ser
ikke ned på dem,« tilføjer Liv Leirstein.
Mens hun taler, siver røgen ud fra høje frabriksskorstene på cellulosefabrikken Peterson Linerboard. Før var Moss frem for alt Østfolds industriby. I de sidste 15 år er flere
skibsværfter og Moss glasværk nedlagt, og Helly Hansen har flyttet produktionen.

’Han’ leverer varen
Selv vandrer jeg videre mellem små, malede træhuse og store, moderne boligblokke og et par boliger i funkisstil. I en park ned til en idyllisk sø ligger Moss Vandrehjem. Der venter bestyrer Gerd Dubourg. Hun har sympatiseret med Frp, siden partiet blev dannet i 1973. Men hun meldte sig ikke ind før sidste år, blandt andet fordi hun synes, at Frp til trods for den store tilslutning bliver dårligt behandlet af de andre partier.
»Jeg er træt af Ap. De er så hovmodige, men halter alligevel efter Frp,« understreger Gerd Dubourg (62), som i lighed med flere andre Frp-vælgere omtaler partiformanden Carl I. Hagen som ’Han’.
»Han holder det, han lover, og taler, så folk kan forstå det. Ap er ikke for folket, det er Frp, som står græsrødderne nærmest. Og Han ønsker, at folk i dag skal nyde godt af
oliefonden.
– Er der andre grunde til, at du har meldt dig i Frem-
skridtspartiet?
»Ja, de har mere styr på det. De ønsker strengere straffe og mere politi, og de vil lære de unge almindelig skik og orden,« opremser Gerd Dubourg. Selv er hun meget generet af ungdommen, som drikker, tager stoffer og fester hele natten i Nesparken.
»Jeg har bedt politiet om at patruljere her. Men de er så halvhjertede og næsten ligeglade,« beklager Dubourg, som næsten ikke tør sige et ord til de unge.
»De bruger så grimme ord. De udenlandske opponerer mest. Taler du til dem, får du at vide, at du er racist,« siger Dubourg opgivende.

Irriterende Sverige
På togstationen i Moss falder mit blik på en farvet ung mand, som er ivrigt optaget af et computerprogram. Det er Jalal Khan (13), som er født i Norge af pakistanske forældre. Jeg drister mig til at spørge ham, hvordan det er at skille sig ud fra flertallet af mossingene. Om han bliver generet og forfulgt.
»Ja, meget. Især i de første skoleår. Da kunne jeg ikke forsvare mig selv. En anden elev med mørk hudfarve blev mobbet så meget, at familien blev nødt til at flytte fra Moss,« fortæller Khan, som er meget optaget af, at nogen til og med bliver dræbt på grund af deres hudfarve.
Det er med andre ord ikke kun celluloselugten, som får folk til at forlade Moss.

*Oversat af Runa Trosborg

*Åshild Eliassen er norsk freelancejournalist

*Dette er den anden artikel i en serie om de nationalpopulistiske partiers fremmarch i Europa. Den første artikel blev bragt den 28. juni

FAKTA
Fremskridtspartiet (Frp)
*Startet af Anders Lange i 1973.

*Partiet regnes for at være mindre yderliggående end f.eks. Front National i Frankrig. Frp’s vælgere er splittede i spørgsmålet om EU, og i indvandrerdebatten er Frp’s retorik mere stueren.

*Frp appelerer til den brede del af befolkningen med program-erklæringer om:

– at bruge flere af oliepengene
– at sørge for gamle og syge
– færre skatter og afgifter
– en strammere indvandrerpolitik

*Ifølge en meningsmåling fra juni 2002 har Fremskridtspartiet
i dag tilslutning af 25,2 procent af vælgerne, hvilket gør partiet
til landets største. Partiet fik i 1977 1,9 procent af stemmerne, i 1991 var tilslutningen vokset til 7,0 procent, og i 2001 til 14,6
procent. (Kilde: Sentio Norsk Statistik)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu