Læsetid: 4 min.

Det styrer for vildt på Langeland

En brugt Massey Ferguson, en båd og en havefest med Bubber & co. Det foregår lige nu på Langelandsfestivalen. Skynd Dem, der er kun enkelte billetter tilbage!
26. juli 2002

Bloba. Den optimistiske tone er ikke til at tage fejl af. De kan sige blodbad på Langeland, så det lyder som noget velgørende. Det er den opadgående svingning sidst i et ord eller en sætning, som kaster varme og god stemning ind i talestrømmen. Nå, ja, så er langt de fleste langelændere også ualmindelig indbydende og hjælpsomme. De har heldigvis ikke så mange bloba, men til stor nytte for de tilrejsende rigtig mange ’tebu’. Disse tilbud står ved vejkanten, hvor den forbipasserende kan tage en grøntsag, eksempelvis, og selv lægge pengene i et syltetøjsglas. De er både venlige og godtroende på Langeland. Det findes der mange eksempler på. Hvis man spørger om vej, viser de ikke vejen, de kører en derhen!
Forleden sagde jeg til min ven bundgarnsfiskeren, at jeg godt kunne bruge en brugt traktor til at køre båden i vandet med – det forholder sig nemlig således, at man kan sejle til Langelandsfestivalen og ligge for anker ved Bellevuestranden uden for Rudkøbing. Dagen efter var en Massey Ferguson kørt i stilling. En brugt Massey Ferguson er en herlig ting at have stående i haven og på stranden. Skrot er smukt og har en robust herlighedsværdi.

Bubber og mudder
Med en traktor kan man køre i sand og i mudder. Begge dele forefindes i rigelige mængder på Langelandsfestivalen, som finder sted en enkelt gang om året. På vej til festivalens store scene torsdag formiddag for at nyde legendariske Bubber, kendt og elsket af de mindste tv-seere, måtte skribenten gennem den bølgende menneskemængde af anseelig størrelse – vi taler immerhen samlet set om 30.000 mennesker – og han kunne her ved selvsyn konstatere, at en del festivalister ligefrem havde tilbragt natten i det føromtalte mudder. Ja, det lignede faktisk gæster ved et østeuropæisk kurbad med speciale i mudder til psoriasispatienter.
Den specielle attraktionsværdi ved mudder er ikke kun forbeholdt besøgende ved Langelandsfestivalen, også ved Roskildefestivalen kan man nyde at kaste sig som et andet svin i den fantastiske Smatten. Efter levereglen: Hellere tilfredsstille den ydre svinehund end den indre.

Lukket for traktor
Trods velvilje i hele området, fra Bagenkop i den ene ende til Lohals i den anden, er der dog grænser for Langelandsfestivalledelsens generøsitet: Ikke engang VIP-pressen med speciel akkreditering fra Dagbladet Information måtte tage en Massey Ferguson med ind på festivalområdet. Så det må alt i alt siges at være en lidt dårlig start på det første besøg på denne familiens fineste festival. Men ind skulle reporteren og ind kom han gennem de forskellige check points og akkrediteringsluger.

Våd udenpå og indeni
Lad det være sagt med det samme: Mødet med Bubber og de forskellige bands på store scene har ikke noget med surround sound og kælen for lydlige detaljer at gøre.
Til gengæld kan man opleve en skøn summen i mellemgulvet i og med, at basfrekvensen køres så højt op, at vibrationerne går gennem luft og jord og lige ud i knoglerne. Til sammenligning: Forestil Dem første gang De som teenager kørte på en Puch Maxi (eller hvilken knallert De nu kørte på) og mærkede motorens vibrationer gå gennem underlivet og videre op i kroppen. Det er uden overdrivelse en ganske pirrende oplevelse.
Nu kommer man heller ikke til Langelandsfestivalen for at høre lydlige detaljer, man kommer primært for at være sammen, blive våde udenpå og indeni, hygge med de andre i de 600 festival-campingvogne, for slet ikke at tale om det mulige samvær med tusindsvis af teltholdere.
B.T. skriver torsdag at der er »Langt mellem ørekræsset på Langeland.« Det må bero på en misforståelse. Langeland er ikke Roskilde, den lange ø arrangerer have- og familiefest, ikke musik for feinschmeckere. Det styrer simpelthen for vildt, når B.T. vil gøre øfestivalen til noget, den ikke er, aldrig har været og heller aldrig kommer til at blive. Så skulle den vist være sat på plads.

Toppen af poppen
Man behøver ikke at være musikspecialist for at høre, at det er poppen, der er dominerende på Langeland. I visse tilfælde endda toppen af poppen. Tag nu for eksempel Saybia, som spillede torsdag eftermiddag.
De viste allerede nogle gode takter ved den royalt beskyttede musikmesse i Cannes tidligere på året, hvor et købedygtigt publikum kunne nyde de unge musikere ved en show case. Saybia spiller stadig fino, og der er god grund til at nære store forhåbninger til gruppens fremtid.
Af andre højdepunkter for denne artikels signatur og de andre unge på fyrre kommer man ikke uden om at nævne Gnags, Kim Larsen & Kjukken, Suzi Quatro og Shu-Bi-Dua. Afslutningsvis en bekendelse: Jeg har på denne side før været advokat for pigegruppen Eye Q.
Noget kunne tyde på, at gruppen ikke er helt så
uimodståeligt fremragende som først antaget. På søndag går Eye Q på store scene kl. 13.30.
Det bliver noget af det mest spændende at opleve ved årets Langelandsfestival: Holder de stadigværk det høje niveau, eller er de gennem talrige tv-udsendelser så berømte popsild i virkeligheden døgnfluer?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu