Læsetid: 1 min.

Suppe skal serveres kold

Kold suppe er en stor delikatesse i sommervarmen og findes i flere varianter. Desværre er det ikke til at opdrive, når man er sydpå og virkelig trænger til noget koldt at spise
6. juli 2002

Hvorfor spiser man aldrig
På Kreta kunne jeg ikke få det. Heller ej på Lanzarote. Og det forekommer så ind-lysende som forret i varmen, så hvorfor kan man ikke
få kold suppe i EU’s nedre
regioner?
Denne spalte beskæftiger sig med glemte spiser, og i landene på vor side af Middelhavet har man helt klart glemt den kolde suppe. Hvis man da nogensinde har kendt den?
Her følger den kolde avocadosuppe og do persille. Kender du grækere, spaniere eller italienere bedes du venligst oversætte overskrifterne til de respektive dialekter og sende dem som spammail til alle på de gule sider dernede.

Avocadosuppe
Tre-fem avocadoer uden skal og sten blendes med en halv liter suppe. Det kan være bouillon eller du kan have kogt en fond i dagevis. Der skal salt, peber, muskat og lidt lime i plus en dusk persille men ikke for meget. Et lille skvæt fløde kan anbefales.
Når det er glat stilles det i køleskabet. Spædes med vand, hvis det er blevet for kraftigt, inden servering. Server med et drys purløg og ristet brød.

Persillesuppe
Til persillesuppe tager man tre-fem kartofler og
koger dem. De puttes i blenderen sammen med en
ordentlig dusk persille, en lille halv liter bouillon (kan være det vand kartoflerne kogte i sammen med en
bouillonterning), et par dl fløde, salt og peber.
Stilles køligt og smages
til med citronsaft, drysses med friskhakket persille og finskårne radiser og evt. hjulkroneblomster. Er den for kraftig, spædes med vand.
Tjek den kolde suppe ud på en varm, dansk sommerdag og fortæl mig så, hvorfor man under sydlige himmelstrøg ikke kender den kolde suppe, de steder jeg kommer?

*Opskrifter, svar og ind- og udfald kan mailes til john@henriksen.mail.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her