Læsetid: 5 min.

Svaret er mere magt til EU

Skal EU være en føderation eller ej? Det spørgsmål kommer hverken danskere eller briter udenom, mener den liberale brite Andrew Duff, der opfordrer de ængstelige til at forlade banen
10. juli 2002

Konventet taler
BRUXELLES – Der er ikke så mange af dem i konventet, og slet ikke i Storbritannien. Men den liberale demokrat Andrew Duff, der til daglig sidder i Europa-Parlamentet, er netop sådan en størrelse – føderalist til fingerspidserne.
Selvom han er hæmmet i sin tale af en markant stammen, er der intet tøvende ved Andrew Duffs politiske diskurs. Hans svar på EU’s problemer med fjernhed og manglende relevans for borgerne er klart:
»Der er ikke anden mulighed for at gå fremad end den føderale, ellers må EU slå i bakgear. Vi kan ikke blive der, hvor vi står i dag. Det er et forfærdeligt, klodset rod. Jeg kan kun presse på for at mine danske venner skal se på tingene, klart og uden frygt og slutte sig til os andre og prøve at besvare det føderale spørgsmål.«

Magt skal styrke EU
Duff ser ikke ud at til selv, at høre den næsten religiøse tone i opfordringen til at besvare dette kald. Og han forsætter:
»Vi skal have en fuldt udstyret føderal Union. Jeg er på trapperne med udkast til en traktat, der vil styrke EU’s magt. Vi skal vise borgerne, at vi har et svar på deres ønske om, at EU skal være mere effektivt. Vi må give EU bedre mulighed for at agere, både hjemme og ude,« siger Duff.
Han peger på behovet for mere EU-indflydelse på områder som udenrigs- og sikkerhedspolitik, kriminalitetsbekæmpelse, asyl- og immigrationspolitik.
Det skal underlægges flertalsbeslutninger, ikke enstemmighed som i dag:
»Det vil være en dramatisk forøgelse af EU’s magt. Her er det vigtigt, at det hele vejen er de samme EU-myndigheder, der har magt til at beslutte, og at Europa-Parlamentet er fuldt inddraget i processen som medlovgiver. EF-domstolen skal overvåge det hele som øverste myndighed, og EU’s Charter for grundlæggende rettigheder skal med ind i traktaten, så borgerne kan få direkte adgang til styrke deres rettigheder,« siger Duff, der mener, at det vigtigste element på vejen til at styrke EU’s relevans for borgerne, er at give EU mere magt, så befolkningen bedre kan få øje på EU:
»Der kan gøres mange ting for at dramatisere og klargøre det direkte forhold mellem den enkelte EU-borger og de overnationale myndigheder. Og det handler ikke kun om at klargøre den aktuelle situation. Vi må forøge Unionens muligheder for at kunne handle effektivt på nye områder,« siger Duff, og fortæller at konventet netop har haft besøg af en række NGOer, der alle har anklaget EU for ikke at være effektivt nok på en lang række områder, fra miljø- og grundlæggende rettigheder til regionale aspekter:
»Vi er nødt til at gøre noget. Alle vil have at EU får magt til at føre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, så EU kan blive en moralsk kraft på den globale scene,« siger Duff.
Han mener, at frygten for en fremtid, hvor EU-landenes tropper kan blive sendt i krig efter en kvik flertalsbeslutning i EU, er vildt overdrevet:

Skaber paranoia
»Man kan umuligt have en fælles udenrigspolitik med 25 lande uden kvalificerede flertalsbeslutninger (to-tredjedels flertal, red.). Men på ultimative beslutninger, som for eksempel at sende tropper afsted for at føre krig, skal det stadig være en national beslutning, der ikke skal underlægges flertal. Alle mulige i pressen og i nationale parlamenter pusten til ilden og skaber paranoia. Men det er ingen, der foreslår det her i konventet, det er slet ikke på bordet.«
– I visse kredse frygter man, at en mere selvstændig EU-udenrigspolitik, vil bringe os på kant med USA?
»Jeg forventer ikke, at vi skal være puddelhunde for præsident Bush, men heller ikke det modsatte. Vi skal holde fast i vores europæiske værdier og interesser over hele kloden. De falder ofte sammen med USA’s, men i stigende grad gør de det ikke, og hvis EU ikke er i stand til at leve op til forandringerne i det transatlantiske forhold, så har vi et problem« siger Duff, der mener at det altsammen peger i retning af behovet for et føderalt EU.

Blokerer for fremskridt
Og det bør de fodslæbende EU-lande tage bestik af nu:
»Jeg er bange for, at Danmark vil sige, at det vil man ikke være med EU. Det vil bare være uheldigt, men i må tage jeres beslutninger selv, det samme gælder Storbritannien. Men det kan ikke længere være rigtigt at det er os, danskere og briter, der blokerer alle andres fremskridt i integrationsprocessen. Jeg vil slås for, at både Danmark og Storbritannien skal leve op til deres ansvar,« siger Duff.
– Hvordan tror de, at kandidatlandene, der er på vej ind i EU, og som sidder med her i konventet, oplever denne debat?
»Nogle af dem er bekymrede over, at det ikke var det, de fik at vide, at de var i færd med at gå ind i. Deres tilgang til konventet har været ret abstrakt, baseret på principper og frygt for integration. Men de må begynde at komme videre, være med til at lave en ny EU-grundlov med os.«
– Der er mange ting og begreber, som for eksempel EU’s forende stater, der flyver rundt i luften. Hvilket begreb dækker Deres vision?
»Jeg bruger ikke den betegnelsen EU’s Forenede Stater. En Føderal Union er mere præcist for, det jeg ønsker. Et nationalstaternes Europa er en ret fransk ide, men denne ide om en føderation af nationalstater er rent nonsens. Jeg ønsker en slags post-nationalt parlamentarisk demokrati. Det kræver en stærk Kommission, som den vigtigste aktør i Unionen, der deler magten med et stærkt ministerråd på sikkerhedsområdet. Oven i det et stærkt parlament. Og en stærk føderal domstol. De nationale parlamenter skal beskæftige sig med det nationale, ikke med EU. Hvis EU skal have en præsident, skal det være en svag præsident. Charmerende, men svag, og med base i EU’s institutioner, ikke en fritflydende supermagts superman.«
Duff mener ikke, at diskussionerne i konventet er blevet rigtig interesserante endnu, fordi konventet ikke er nået frem til argumenterne i den virkelige konflikt mellem den føderalistiske lejr og anti-fødralisterne:
»Debatten er desværre ikke kommet endnu. Så det er ikke så spændende, og lige nu er det er lidt svært for offentlighed og pressen at følge med i konventets diskussioner. Men vi kommer gradvist nærmere. Magtkampen imellem EU-institutionerne, og mellem medlemslandene og EU-institutionerne skal vi have netop her i konventet. Debatten skal nok komme, tro mig,« lover Duff og ser ud til at glæde sig umådeligt.

*Dette er det tredje interview med et medlem af EU-konventet. De første blev bragt den 26. juni og 4. juli.

FAKTA
Europæisk storvask
*På Laeken-topmødet i 2001 vedtog EU-lederne en erklæring, hvor de i hidtil uset grad hudflettede EU’s mangel på effektivitet og relevans for borgerne.
*I foråret 2002 startede den 106 mand store forsamling, konventet, arbejdet med at diskutere, hvordan EU kan forbedres, og hvor EU skal hen.
*Forsamlingen, der ledes af Frankrigs tidligere præsident Giscard d’Estaing, tæller både regeringsudpegede eksperter, medlemmer af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, og ikke mindst repræsentanter for de 13 ansøgerlande, herunder Tyrkiet.
*Konventet skal afslutte sit arbejde om et år, og dets rapport bliver et centralt input, når EU’s statsledere i 2004 tager hul på arbejdet med at lave en ny EU-traktat.
*Information har sat en række af konventets medlemmer i stævne for at tale om EU’s fremtid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu