Læsetid: 4 min.

Tjekkisk ubehag

Tjekkiets borgerlige euroskeptikere frygter, at de store lande vil overtage styringen i EU. Værst er udsigten til fælles udenrigspolitik og en ny germanisering af Centraleuropa
4. juli 2002

Konventet taler
BRUXELLES – Der er ikke mange blandt konventets 106 medlemmer, der kan kaldes euro-skeptikere, gruppen er ikke større end et lille dusin, og den dækker bredt fra Junibevægelsen til konservative briter. Kandidatlandene er også repræsenteret med Jan Zahradil, tjekkisk politiker fra tidligere ministerpræsident, Vaclav Klavs centrum-højre-parti. Zahradil kalder sig dog eurorealist. Han tror på EU som en nødvendighed for Tjekkiet, men det er ikke med varme følelser, at han ser EU-fremtiden nærme sig:
»Den politiske side af EU-integrationen er presset op i for højt et tempo. Den foregår med kunstige, administrative metoder og er ikke så meget i overensstemmelse med ønsket hos befolkningerne i Europa. Set fra et eurorealistisk synspunkt bør vi vente en tid. Visse politiske cirkler i EU, særligt store stater som Tyskland, skal ikke skubbe så hårdt på i integrationsprocessen hen imod et føderalt EU.«

Stor lovpakke
– Er der nogle særlige områder, hvor EU måske burde trække sig tilbage?
»Jeg mener, det er nødvendigt at erkende, at acquis communautaire (EU’s sam-lede lovkompleks, red.), var på 30.000 sider, da Stor-
britannien og Irland trådte ind i EU i 1973. Nu, hvor Tjekkiet skal ind, er det mere end 80.000 sider. Det er blevet tid til at revidere hele pakken af EU-lovgivning. Nogle gange, faktisk ofte, er reglerne mere et produkt af lobby-gruppers pression for at få beskyttet deres interesser. Det hele er pakket ind i noble termer som miljø- og forbrugerinteresser, men under det hele er det i mange tilfælde love, der be-grænser den fri konkurrence. I anden række er det nødvendigt med en arkitektur for EU-institutionerne, hvor alle stater er lige, uden fare for at små stater kan blive majoriseret af et kartel af store EU-lande. Danmark er nok et af de lande, der forstår det bedst.
– Hvordan kan det undgås?
»Der skal ikke være flere områder, der underlægges stemmeregler med kvalificeret flertal (to tredjedeles flertal, red.). Særlig ikke på udenrigspolitikken. Og på nogle områder kunne man genindføre de nationale vetoer. I hvert fald bør nationale parlamenter deltage mere i integrationsprocessen med delvis vetoret på visse områder, og mulighed for forbehold som de danske. Der skal indføres ny appelinstans.
– På hvilke andre områder frygter De, at Tjekkiet bliver stemt ned?
»Frygten skyldes, at Tjekkiet er et lille land med 10 millioner indbyggere, og de små lande har flere grunde til at være lidt mere påpasselig over for visse aspeker af EU-integrationen. De ved, vi ikke har haft de bedste erfaringer gennem historien med vores største nabo. Nogle tyske politikere forsøger nu at gen-åbne spørgsmålet om de ordninger, der blev skabt efter Anden Verdenskrig, Benes-dekretet (dekretet fratog etniske tyskere og ungarere deres ejendom og landsforviste dem, red.). Det er et indirekte angreb på tjekkiske borgeres ejendomsret, og det føler folk ubehag ved,« siger Zahradil.
Han fremhæver, at Tjekkiet er blandt de bedst forberedte på optagelsen i EU, men de seneste meningsundersøgelser viser, at skellet er ved at snævre sig ind. 41 procent er for EU-optagelse, 36 procent imod, mens 23 procent er ubesluttede.
»Det er et meget alvorligt advarselsignal. Det er nødvendigt at forsikre tjekkerne om, at EU-medlemskabet ikke vil gå ud over deres nationale identitet og suverænitet. Med ikke så diplomatiske ord handler det faktisk om at forsikre, at EU-medlemskabet ikke vil medføre en ny germanisering af Centraleuropa,« siger Zahradi og nævner, at EU-speksis også vokser i erhvervslivet, der føler sig tynget af at skulle opfylde de mange EU-regler, der virker meningsløse for dem.
»Det skal være en proces, der går begge veje. Der bliver stillet krav til os, men vi skal også stille krav, ellers bliver tilliden til EU-integrationen undermineret.«
Det værste, EU har krævet, er grænser for arbejdskraftens fri bevægelighed. Af frygt for en stor tilstrømning af billig arbejdskraft har EU krævet, at tjekkiske borgere først frit kan søge arbejde i EU efter to års medlemsskab, og denne periode kan forlænges med yderligere tre år.
»Der er en meget ulykkelig ting. For det var en af de ting, Tjekkiet fra begyndelsen blev stillet i udsigt som en af de største fordele ved EU-medlemskabet,« siger Zahradil.

Behov for eksport
– Hvad positivt er der tilbage ved EU ?
»Tjekkiet er meget afhængig af at eksportere, så vi skal være fuldt ud med i det indre marked. EU er så stort et
fænomen, at det præger selv de lande, der ikke er med. Norge og Schweiz kan ikke undslippe EU’s indflydelses-sfære. Denne geopolitiske
realitet gør, at det er bedre for Tjekkiet at være med i EU og forsøge at få indflydelse på nogle ting i stedet for at følge trop som Norge.«
– Tror De, at konventet kan skabe noget afgørende nyt for EU?
»Nu må vi se, om konventet kan skabe noget, der vil afspejle folkelige bekymringer. Mit indtryk er, at de store partigrupper, PSE og EPP, (europæiske socialister og borgerlige, red.), forsøger at få kontrol over processen, så ingen kan komme frem med ideer til grundlæggende forandringer i EU’s opbygning. Så konventet kan ende med at blive meningsløst,« siger Zahradil.

*Dette er det andet interview med et medlem af EU-konventet. Det første blev bragt den 26. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu