Hvorfor spiser man aldrig?
Den stundende højtid er måske ikke knaldhamrende tæt på, men sammensmeltningen af den hedenske vintersolhvervsfest og fejringen af Christi fødselsdag er lige så sikker som »Jamen ...« i byretten.
Fra det tyske borgerskab overtog det danske ditto traditionen med at slæbe et sagesløst grantræ ind i stuen og hejre det ud med fehår og kulørte lamper.
H. C. Andersen har beskrevet det stakkels træs lidelser i fortællingen »Grantræet«. Og i »Højt fra træets grønne top« synger vi, at »først skal træet vises, siden skal det spises.« Her vil vi imidlertid gøre det modsatte: først skal træet spises ...
C-vitamin
I krigstider har granen været leverandør af c-vitamin. Og her taler vi om det ægte danske juletræ, rødgranen. En måde at trække vitaminer ud af gran er ved at plukke de unge, grønne skud i maj. Man plukker fra store træer, ikke de unge, der bliver hæmmede i væksten og udvikler sig uregelmæssigt. Nålene kan i øvrigt fryses og tages op om vinteren, hvis man får lyst til et skud c-vitamin uden at ulejlige Matas eller grønthandleren.
Man plukker et kilo lysegrønne skud, kommer dem i en gryde og overhælder med kogende vand. Koges op i fem minutter, sies og smages til med honning og citon- eller lemonsaft. Gransaft både dufter og smager godt og kan sagtens opvarmes til te.
Husk: ingen mørkegrønne nåle i gryden! De spolerer saften, der kommer til at smage af sæbe.
Man kan også lave en grandram på de unge skud eller friske fyrrekogler. Beregn en dl granskud eller 10 fyrrekogler pr. halve liter Brøndum. Lad det trække i 10 døgn. Filtrer snapsen. Skulle den forekomme for kraftig fortynder man med snaps eller citronvand.
Hvem sagde grand cru?
*Opskrifter, svar og ind- og udfald kan mailes til john@henriksen.mail.dk
