Læsetid: 6 min.

Et truts muligheder

Ingenting er på forhånd udelukket i Per Nørgårds musik. Alt kan ske, og alt er sket gennem flere end 50 år ud i kunstens tjeneste. Et dyk i det enorme materiale i anledning af komponistens runde dag
12. juli 2002

(2. sektion)

Portræt
Jeg tror, vi står over for en total bevidstgørelse om musikken. En revolution, som vil betyde, at musikken fra at have været en spontant udtrykt drømmeverden i toner bliver et bevidst udtryk for menneskelig indsigt. Vi finder klare og eksakte fænomener i naturen, i stjerneverdenen, blandt planeterne og galakserne. Og eftersom fremtidens naturvidenskab mere og mere vil være baseret på harmonik, dvs. læren om toners talforhold, må musikken naturligvis blive en grundsten i denne videnskab.«
Per Nørgård har opdaget, at musik er tal, at musikkens proportioner genfindes lige foran vores egen næsetip. Han genfinder musikkens love i fysikken, i kemien og i naturens vækstprincipper – og når man eksempelvis opdager, hvor generøst det gyldne snit indgår i alle planters proportioner, forstår man de fælles forbindelser mellem natur og liv. Nørgård komponerer med tallene, og alt mellem himmel og jord kan få indflydelse på resultatet. For nok er der noget, der er gået op for komponisten, men der er aldrig et bestemt regnestykke, der skal gå op. Han bruger aldrig millimeterpapir eller lommeregner, tværtimod kan det eneste udgangspunkt være et lille trut i slutningen af et værk, der sætter ham i gang med at udforske truttets muligheder for at udvikle sig til en større organisme.
En biolog bruger mikroskop, Nørgård bruger øret og lytter sig ind i klangen. Årtiers træning har skærpet sansen for det auditive: Midt i en monolittisk orkestersats med bulder og brag kan manden høre, om en triangel spiller forkert. Det er ikke engang blæret, det er et spørgsmål om at træne øret og opmærksomheden. Når Stockhausen forlangte, at musikerne skulle stille den indre metronom på tempo 72,5 og derefter over nogle takter skulle øge tempoet til 90,5, så skreg de som høns truet af ræven:
»KOMMA FEM, Herr Professor Stockhausen. Det kan man da ikke.« Hvorefter tyskeren buldrede: »Jeg kunne også have skrevet komma 5341, for det er muligt. Musikken er lige som et dna, hvor bestemte talforhold gør sig gældende.«
Der har vi igen det med tallene. Nørgård og Stockhausen er så fascinerede af tal, at de tilmed lader musikerne råbe tallene ud i koncertsalen, mens de spiller. I Nørgårds slagstøjsværk I Ching ser musikeren pludselig op fra alt det balinesiske køkkengrej og siger: »Nummmber Niiiiine.« Tilsyneladende det rene ga-ga, men der er mening med galskaben. Stockhausen og Nørgård er ikke ene om at se tal og talmystik og musik som uadskillelige størrelser. Den røde tråd går tilbage over Schönberg, videre bagud til talmagiens mester Bach og endnu længere tilbage til sfærernes harmoni, skabt i antikken i Grækenland, klarest af Platon, der skrev om en harmonisk, dvs. musikalsk-matematisk orden i kosmos. Her blev Månens, Solens og planeternes afstande fra Jorden, som var verdens centrum i antikkens verdensbillede, sat lig med de tal, der angiver de musikalske intervallers svingningstal.

Man følger rækken, men komponerer ellers som tilforn«, sagde Schönberg for at vise sit tilhørsforhold til Brahms og
Bach. Nørgård følger ikke nogen række slavisk. Han opfinder eller snarere finder (noget, der er der i forevejen, opfinder man ikke) en bestemt lovmæssighed i materialet som f.eks. uendelighedsrækken. En melodi udvikles efter et organisk vækstprincip og kan blive ved i det uendelige. Melodien er som en smuk Mandelbrot-fraktal: Det hele hænger sammen i én uendelig streng.
Da Nørgård fandt den uendelige melodi og brugte den i sine værker, begyndte en ny musikalsk verden at tage form. Det var indimellem så smukt, at det næsten var løgn. Det var det for så vidt også på den måde, at det var en lukket verden, som det søgende gemyt nødvendigvis måtte bryde med. En udstilling om den skizofrene kunstner Adolf Wölfli på Louisiana satte bevægelse i tingene, katastrofen blev en mulighed, og nye værker tog form.
Nørgårds tænkemåde går ud på, at så snart noget er etableret som formdannende faktor, så bryder han med det vedtagede, det just fundne. Han er hele tiden på skråplaner i forhold til sin egen smag og i forhold til god smag i det hele taget. Det er forskellen mellem hans lærer og ungdomsidol, Vagn Holmboe, der fandt en stil og blev der, trygt på den gyldne middelvej. Nørgård søger væk fra den gyldne middelvej, ind i heksesøer, farlige sumpområder og uvejsomt terræn – en af de seneste værktitler har han lånt af Klaus Rifbjeg: Terrains vagues.
Nøgleordet er interferens – Nørgård vil skabe konstruktive gnidninger for at få skråplansideologien til at virke. Derfor demonterer han det regelrette. Midt i en højstemt passage presser han Bjældeklang ind – for slet ikke at tale om humoren som afvæbnende faktor, den sniger sig ind og underminerer det pompøse. Arven fra Gustav Mahler sætter sig igennem.

Per Nørgårds interesse for det kosmiske – en nytårsaften fik han overtegnede overbevist om, at to himmellegemer over Snøde Strand på Langeland med sikkerhed måtte være to ufo’er i parallelbevægelse – sammenholdt med den mere håndgribelige interesse for tal, tegner signaturen af en kunstnerpersonlighed, der på en eller anden måde opretholder en balance mellem udtryk og konstruktion, mellem intuition og fast form. Sagt på jævnt dansk: Det rene lal har ingen interesse.
Hvad er det da, der gør ham så meget bedre end de andre, der også kan konstruere rækker efter alle kunstens regler?
Her har De svaret: Nørgård kan instrumentere med disse rækker. Han kan skrive musik med dem. Så enkelt og så uendelig kompliceret er det. Hos Nørgård bliver det mere end summen af de mange toner lagt sammen. Der er mere mellem nodetremmerne, end der er på dem. Hvad dette mere er, kan man forsøge at sætte sig ind i, opleve ved fuld bevidsthed med alle sanser i alarmberedskab, eller man kan bare lade sig svømme med i den musikalske strøm. Alt er for så vidt muligt, der er ingen facitliste eller bestemt indgangsportal. For når alt kommer til alt, er komponisten lige så usikker på, hvor det skal gå hen, som lytteren.
Tit har komponisten sagt: »Jeg aner ikke, hvordan jeg skal komme videre.«
Sært nok er han altid kommet videre, men vejen ad hvilken er snørklet, værker er blevet trukket tilbage undervejs, men langt flere er blevet tilføjet. Udført med et artistisk schwung i en værkrække, der er alt andet end homogen, men i ordets positive forstand vildt broget.
Bag det venlige ansigt gemmer sig et kunstnergemyt med vilje til at gennemføre et stort projekt og en vilje til at ville have ret – hvorfor skulle han da også gøre andet i de talrige diskussioner og artikler og møder med gudoghvermand gennem 50 år, når han ved, at han har ret. Tit har han forklaret nærværende signatur indviklede sager, hvorefter han ser op og siger: »Herefter fremstår meningen med al ønskelig tydelighed.«
Alt sortner for øjene, og det rabler for én, og man mener at forstå et hjørne af sagens kerne og alligevel ikke en hylende fis. Det er her, man må søge trøst hos kunstnerens barnebarn, der bivånende seancen tager ispinden ud af munden og siger: »Du’e Permand, kan du ikke bare sige, hvad det er, du egentlig mener?«
Med god grund kan komponisten sige til barnet og skribenten: Så lyt da til musikken, der siger det hele uden om de mange forbandede ord!

FAKTA
Nørgård på nettet
*Per Nørgårds baggrund, historiske artikler, portrætter, analyser og gennemgang af hans værker kan læses på Kulturnet Danmark www.kulturnet.dk/noergaard/
*Leif Hesselberg har udarbejdet en hjemmeside om Per Nørgårds guitarmusik:
http://home8.inet.tele.dk/leifberg/
*Komponistens forlag, Edition Wilhelm Hansen AS, oplyser om værkerne: varighed, besætning, værknoter, uropførelser, mv.:
www.ewh.dk
*MIC – Dansk Musik Informations Center har udarbejdet en komponistdatabase med gode oplysninger om værkerne: www.mic.dk
*Pladeforlaget Dacapo Records oplyser om pladeindspilninger og bringer biografier og værknoter
www.dacapo-records.dk
*Det seneste nummer af Dansk Musik Tidsskrift bringer nye artikler om Per Nørgård af Klaus Rifbjerg, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Vagn Lundbye og Jørgen I. Jensen www.danskmusiktidsskrift.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu