Læsetid: 8 min.

Vi skal turde bruge ordet gammel

Præsten Gitte Berg ser en stor frihed i at blive gammel. Det er en luksus at eje sin tid, og for en kvinde er det en lettelse ikke mere at være defineret af sit køn, siger hun
6. juli 2002

Liv efter 60?
At være gammel er tidens største tabu. Det er ligesom at være sort i gamle dage, før de sorte selv sagde, at ’black is beautiful’,« siger Gitte Berg og skubber sig bedre til rette i sofaen.
Hun er et yndigt kvindemenneske. Spinkel, elegant og levende med en både intelligent og varm udstråling fra de mørke øjne. Hun er også rynket, men det tager hun let.
»Det begyndte jeg at blive, allerede da jeg var 30,« ler hun.
I spisestuen i den lyse, gamle taglejlighed, der er hendes københavnerhjem, hænger en stor opslagstavle med fotos fra Gittes mange liv.
Hun er 65 år, teolog og præst og har været fængselspræst i Vridsløse i en årrække. Hun har arbejdet med u-landsbistand i 10-15 år, blandt andet i Zimbabwe og har rejst i 10-12 lande som konsulent for Mellemfolkeligt Samvirke. Hun har også boet i Frankrig, hvor hun var med i en
teater- og dansetrup og arbejdede med alfabetisering og sociale rettigheder for sorte immigranter i Paris.
Her på opslagstavlen hænger et foto fra 70’erne. En ung og meget smuk Gitte Berg, som er iført hæklet flower-power-vest og en tilbagesmækket hat, der ligner de første rødstrømpers. Og ja, hun er feminist, men var ikke aktiv rødstrømpe, understreger hun.
Der er også et billede fra lejligheden i Paris, med den daværende ægtemand, forfatteren og journalisten Jacques Berg. Og der hænger store portrætter af hendes fem dejlige børn. Samt fotos fra livet i Afrika, hvor hun tilbringer nogle kolde, danske vintermåneder hvert år på Elefantøen i Nilen af hensyn til en gigtsygdom.

Friheden er der også
»Det er svært ligefrem at sige, at ’old is beautiful’,« fortsætter hun. »Men man burde finde et andet ord, for det er utrolig vigtigt at bryde det tabu. Vi skal turde bruge ordet gammel.«
»Når folk spørger mig, hvor gammel jeg er, siger jeg altid, at jeg er 77. Og det gør jeg lidt i protest, fordi der er så mange kvinder, der lyver om deres alder.«
»Det skal da ikke forglemmes, at der sker tab ved at blive gammel. Vi mister så mange af vores nærmeste. Og når man bliver et rigtig gammelt menneske, sker der ofte en barsk nedbrydning.«
»Men jeg synes til gengæld, at der er så mange friheder i at blive gammel. Tid til nærvær og tid til omsorg, fordi man ejer sin tid selv. At eje sin tid er jo en luksus af format.«
»Men i dag må man næsten ikke være gammel. Der er efterhånden kun dygtige Barbara Gram i Deadline tilbage til at sidde og se ’forkert’ ud i forhold til fjernsynets krav.«
– Hvorfor tror du, det er blevet sådan?
»På den ene side har vi jo en kultur, der kræver, at man skal være hurtig og omstillingsvenlig og hele tiden have projekter i gang. Jeg talte forleden med en fyr på 30 år, som sagde, at han slet ikke kunne forestille sig, hvordan det var at blive 40. Det var noget, der lå helt uoverskueligt langt ude i fremtiden.«
»Sådan er det jo i de år, hvor man har tusind ting i gang, hvor man får børn – alt det, der sker, fylder simpelthen så meget, at det er svært at se lys noget andet sted.«
»En anden ting er, at vi nægter at påtage os rollen som gammel. Vi lader os operere og får rettet os op for at være længst muligt spiselige for arbejdslivet. Og da også for parlivet.«
»Nu kan vi minsandten også få ordnet vores kusser, så de bliver lidt mere tidssvarende. Jamen, det er da utroligt. Og det er jo at være på flugt uafbrudt. På et eller andet tidspunkt kan vi så ikke flygte mere, men det er måske først i De Gamles By.«
»Årene fra 60 til 70, det er vel, hvad man kan kalde overgangen til at blive gammel. Og hvis vi ikke engang kan bruge den overgang til at vænne os til det, til at lukke sanser og intellekt op og arbejde med de anderledes muligheder, så har vi gjort det at blive ældre til en rædsel. Så er det som om, man tynges længere og længere ned i en sump, der kun indeholder tab.«
»Så dels skyldes dette tabu altså samfundet om os og hele dette hurtige liv. Men det skyldes søreme også os selv! Fordi vi ikke vil bruge ordet gammel om os selv og ikke vil påtage os at se sådan ud og leve sådan.«

Den nye rolle
– Men det har vel også sammenhæng med tidens dyrkelse af ungdom?
»I dag er jeg usynlig. Jeg er ikke umiddelbart attråværdig som kvinde for mændene eller tiltrækkende som menneske for de unge.«
»Første gang jeg oplevede det, syntes jeg, det var forfærdeligt. Man skal til at have en helt ny rolle, og det er selvfølgelig en enestående chance på de gode dage, fordi jeg selv definerer den, og svært på de dårlige dage, fordi det netop er nyt og uvant, og der ikke er hjælp at hente fra omgivelserne.«

»Det, vi skal hen til, er at glæde os over befrielsen fra al den hurlumhej. Alt det, som gør, at man som ung kvinde automatisk er sit køn og sin krop, før man er menneske. I den periode kan man jo faktisk nøjes med at reagere på de udspil, andre kommer med og lade sig definere af mændenes syn på, at man er attråværdig.«
»Det er ikke noget, jeg siger, fordi jeg nu er gammel. Jeg har altid været død-skeptisk over for alt det med at få champagne sendt over i flyveren. Men man skal helst have haft en del selvstændighed i forhold til de der ting og noget andet i sit liv, der var det væsentlige for at klare overgangen.«
»Hvis man desuden har haft alt for travlt og har løbet derudaf alle årene, kommer denne gammeldom jo ind bag nakken om en og siger pludselig HAPS – og så er det, tror jeg, et rigtigt stort tab.«
»Det er da værdifuldt at have et spændende arbejde, at lade det opsluge sig og arbejde udover de officielle arbejstider. Men meget af ræset,
meget af den afhængighed af andres dom og den accept, man skal have, er problematisk.«
»Det må virkelig være hårdt at leve op til for de unge mennesker, som samtidig har et billede af familielivet som noget, der skal være utrolig perfekt. Hvis man er for afhængig af de ting, går det galt en dag.«
– At blive gammel på en ordentlig måde hænger altså sammen med den måde, man har levet sit liv?
»Ja, det har noget at gøre med, om man er selvstændig og skeptisk og tør noget andet. Man kan ikke blive ved med at skyde skylden på reklameverdenen, samfundet eller tidens trend.«
»Det er lige som fangerne ude i Vridsløse, der altid sagde: ’Det er samfundet, der er råddent, det er fængselsvæsenet, der er noget galt med’. Så var det tid at hive fat i manden og sige: ’Hvor er du selv henne i alt det her? Du er da ikke bare objekt for alting i denne verden. Du er subjekt i dit liv også’,« fastslår Gitte Berg.

Det enestående
- Når man er fyldt 60, bliver tiden knap?
»Ja, og tiden får i sig selv en kvalitet, som jeg er meget opmærksom på.«
»Jeg kunne ikke drømme om at henslæbe en weekend med at sove lidt, gå rundt om mig selv og drukne i aviser og krummer. Utænkeligt.«
»Tiden er blevet noget enestående for mig. Og når noget er enestående, kommer det ikke tilbage og er ikke nogen selvfølge. Og derfor bliver de mennesker, jeg er sammen med, og de ting, jeg vælger at gøre, noget jeg er meget bevidst om værdien af.«
»Det er vigtigt ikke at lukke sig inde i alt for
lille og snæver en hverdag. Netop den får ugerne og månederne til at ryge alt for hurtigt med ingenting.«
»Man skal bevæge sig, pludselig være nogle andre steder, være sammen med nogle andre mennesker. Jeg har ikke liv nok i mig selv til ikke at have brug for at fylde på hele tiden. I virkeligheden skulle man have barndommen med sig , være nysgerrig og undre sig som et barn, hvis det skal være sjovt at være gammel, siger Gitte Berg.«

De skubber til mig
Hun har et stort netværk af venner, og lægger vægt på at holde fast i det. Hun holder studiekredse og har i årevis været med i en bogklub, hvor hun samles med nogle gode veninder for at diskutere en aktuel bog.
»Det er da grunden til, at jeg ikke bliver året rundt på Elefantøen, hvor jeg kan være helt fri for min sygdom. Mine mennesker er her .«
»Mine venner og dem, jeg holder af, skubber til mig. Og det skubber også til mig at tage nogle måneder væk fra dem og til en helt anden kultur.«
- Er kvinder bedre til at flytte sig?
»Ja, ofte. Jeg har veninder, der har levet alene
i tyve år, stærke kvinder, som foretager sig spændende ting. Det er nok ikke meningen, at mennesket skal leve alene. Men når det nu er sådan, er de bestemt ikke nogen tabergruppe.«

Vi må klare det selv
– Ungdomskravet synes ikke at ramme mænd så hårdt?
»Det er fordi manden først og fremmest er attraktiv i kraft af sin sociale situation, så længe han da har den. Det gør det muligt for ham at finde langt yngre kvinder. Og det er meget svært at møde en sund, normal ældre mand, som lever alene. De enlige mænd ender alt for let på et værtshus, eller også er der noget andet helt galt.«
»Det oplever man jo også omkring enkemænd. Begravelsen er dårligt overstået, før de første invitationer strømmer ind. Og det går lynhurtigt, ellers snupper veninden ham.«
– Og når man så bliver rigtig gammel og hjælpeløs – alene?
»Det kan ikke nytte at sige, at vi har vores børn. Vi må klare det selv, sætte fantasien i gang og lave både nogle sjove og nogle praktiske ting sammen. Bare ikke isolere os i vores afmagt.«
»Og tænk, hvis man en dag kunne få lov at bo
i en slags olde-kolle i De Gamles By sammen
med nogle af dem, man har kendt og haft det morsomt sammen med? Der faktisk utrolig dejligt derude.«

FAKTA
Er der et liv efter 60?
*Ældre mennesker bliver ofte opfattet som en belastning for samfundet. Information har opsøgt en række spændende ældre mennesker for at finde ud af, om der er et liv efter 60. Dette er første artikel i serien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu