Læsetid: 2 min.

Underverdenens huler

For at komme ind i verden måtte alle, dyr og mennesker, stige op gennem hullet
1. juli 2002

Verdens skabelse
Ifølge Hopi-indianerne begyndte det hele med to store, modsatrettede kræfter: Solguden og edderkoppekvinden.
Solguden regerede over alt i den øvre verden, edderkoppekvinden herskede suverænt i underverdenen. Der var hverken mand eller kvinde, dyr eller fugle, før de to kunne blive enige om det. Men efterhånden blev de dog enige om en del. F.eks. blev de hurtigt enige om, at verden skulle ligge midt mellem deres to riger, midt mellem himlen og underverdenen.
Da de selv følte, at de havde skabt tilstrækkeligt mange figurer, blæste de liv ind i dem alle sammen.
Nu bad edderkoppekvinden dem om at følge efter hende. Hun ledte alle de skabte væsener gennem underverdenens mange uhyggelige huler, og til sidst kom de til en åbning i underverdenen, et hul.
.
Så snart de kom op i verden, så de, at der sad en lille spottefugl ved indgangen. Det var den, der afgjorde, hvem der skulle tilhøre hvilken stamme, og det var den, der afgjorde, hvilket sprog, de skulle tale. Og sådan blev fuglen ved til alle, inklusive den hvide mand, var kommet op gennem hullet. Men Jorden var stadig dækket af mørke.
I fællesskab skabte alle stammerne solen og månen, og da først der var lys i verden, kunne hver enkelt stamme begynde at se sig om efter et sted at bo.
Alle ville gerne drage mod øst, hvor solen står op, og for at lave nogle fair konkurrenceregler, blev man enige om, at dem, der først nåede at bosætte sig derude, hvor solen står op, skulle lade en masse stjerner falde fra himlen. Så ville alle vide, at konkurrencen var slut, og at man skulle blive, hvor man var.
Som sædvanlig var den hvide mand, den mest utålmodige. Ja, det vil sige den hvide mand og den hvide kvinde. I dette tilfælde var det nemlig den hvide kvinde, der gjorde forskellen. Hun gav sig til at rulle død hud af sit lår. Med den døde hud skabte hun hesten, og da de hvide således kunne ride, kom de først til det eftertragtede land.
Så snart de var ankommet, sørgede de for at en masse stjerner dryssede ned fra himlen, og så blev alle stammerne, hvor de var.

*Dette er den femte artikel i en serie, hvor forfatteren Katrine Marie Guldager genfortæller alverdens skabelsesberetninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her