Læsetid: 3 min.

Unge kræver en stærk EU-regering

I stedet for Kommission og Ministerråd vil unge europæere have en fælles regering i EU. Det fremgår af en forfatning for fremtidens Europa, som 1.000 unge fra 33 lande har skrevet
13. juli 2002

Den europæiske ungdom ønsker en tættere union, og foreslår en fælles regering for EU. Det er et af de væsentligste punkter i en forfatning, udarbejdet af 1.000 unge europæere. I to uger har de unge fra 33 lande deltaget i et ungdomskonvent på Rønshoved Højskole og arbejdet på at nedfælde en konstitution for fremtidens Europa. I går fremlagde de deres forfatning for EU-konventet i Bruxelles.
En regering vil forenkle EU’s struktur og gøre det nemmere for borgerne at gennemskue politiske beslutninger. De unge mener, at der skal skabes større gennemsigtighed i EU, så borgerne får tillid til unionen. En tillid, som mangler i dag og som stækker unionen, fordi borgerne er skeptiske.
Rasmus Grue Christensen, 23 år, var en af de danske delegerede ved konventet. Han mener ikke, at de danske politikere har været ærlige om betydningen af det europæiske fællesskab.
»Det går helt tilbage fra Jens Otto Krag over Poul Schlüter og frem til i dag. Man har ikke turde vise flaget om hvad ambitionen for unionen er,« siger han.

Ikke som USA
De unge tør godt vise flaget.
»Vi vil have mere union,« siger den 20-årige englænder Zoë Waterman.
»Men det skal slet ikke være på samme måde som USA.«
Noget af det mest centrale i de unges diskussion om fremtidens Europa har været, hvordan magten mellem nationalstat og union skal deles.
Uffe Østergård, professor i europæisk civilisation hjalp de unge med at strukturere diskussionerne i den sidste fase.
»De unge startede med at afvise føderalismen, men endte faktisk med at vedtage den. De mener ikke selv, det er en føderalistisk model, de har lavet, men det er det,« konkluderer han med forfatningen i hånden.
Rasmus Grue Christensen blev i processen overrasket over de udenlandske deltageres holdning til føderalisme.
»De andre lande lader ikke til at lade sig skræmme så meget som danskerne ved tanken om en føderation.«
Europaminister Bertel Haarder (V) er meget imponeret over de unges arbejde og forstår godt de unges ønske om et tættere samarbejde.
»De ser en masse problemer, som ikke bliver løst, og at gennemførte reformer ikke giver resultater. Derfor ønsker de en stærkere union.«
Haarder mener dog, at de unge i deres forfatning burde have taget mere hensyn til, at den afgørende politiske enhed for borgerne er nationalstaten.
»Disse unge er meget internationale. Men fødderne skal stadig blive på jorden. National- og regionsfølelsen er i vækst, og derfor skal EU være en garant for, at landene selv kan bestemme over indre anliggender.«
De unges svar på dette er, at man skal være bedre til at definere, hvilke områder EU skal og særligt ikke skal blande sig i. Blandt andet kan det to-kammersystem i Parlamentet, som de unge foreslår, hjælpe til med, at EU ikke breder sig ud over sine kompetenceområder.

De unges rolle
Ud over forslag til strukturelle ændringer af EU, vil de unge i deres forfatning sikre en række borgerrettigheder. Blandt andet skal borgerne have fri adgang til ydelser inden for sundhedsvæsenet.
Derudover mener de unge, at civilsamfundet i højere grad skal inddrages i politiske beslutningsprocesser, og de foreslår et ungdomsråd, som skal høres på lige fod med andre råd, så også denne del af befolkningen repræsenteres i EU.
Til december vil Dansk Ungdoms Fællesråd, en af arrangørerne bag det netop afsluttede ungdomskonvent, samle 300 unge. De skal vurdere, hvordan forfatningen er blevet brugt i EU-konventet.

*Ulla Gunge Hansen er en af ’de unge reportere’, der er tilknyttet EU-oplysningskampagnen: www.youropa.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu