Læsetid: 5 min.

Våd badut søger ilden

Samarbejde og tolerance har været kodeordene for en gruppe kreative sjæle, der trodsede det ustadige danske sommervejr og tog en uge til Møn for at skabe en anderledes udendørsudstilling
17. juli 2002

Udstilling
Festivalstemningen er ikke til at tage fejl af. Allerede et stykke fra gården, der skyder ryg mellem sommergrønne marker, ser jeg de farvede vimpler og en stor lyserød figur, der stikker af mod omgivelserne. På gården bor billedkunstneren Jes Brinch, som nogle måske vil huske for de såkaldte Burn Out-projekter, som han i samarbejde med Henrik Plenge Jacobsen udførte flere af op gennem 90’erne, bl.a. Burn Out – Kindergarten i Galleri Nicolai Wallner og Burn Out – Smashed Parking på Kongens Nytorv.
Det aktuelle projekt, Fantasien til Magten!, har i modsætning hertil taget afstand fra enhver ansats til provokation og i stedet fokuseret på at udtrykke og styrke en række positive, humane værdier som livskvalitet, synergi, fællesskab, tolerance og glæde. Næsten 40 personer fra flere lande er involveret, heriblandt grafikere, designere, graffitimalere og kunstnere samt ikke mindst lokale uden forbindelse
til kunstverdenen, og aldersmæssigt dækker projektet alt fra fem til 50 år.

Værdier fra 70’erne
På plænen foran gården er et leben af folk i mærkværdige kostumer, og spredt i landskabet står adskillige skulpturer, objekter og hytter. Det lykkes mig at få stoppet et par af stedets ’beboere’ og finde ud af, hvad der foregår. »Vi har været hernede i en uge for sammen at opbygge denne udstilling,« fortæller en kvinde, der insisterer på at blive kaldt Badut.
»Det er ikke et kunstprojekt i ordets egentlige forstand, da mange af de mennesker, der har deltaget, ikke er kunstnere. Projektet retter sig mod en langt større målgruppe end blot kunstverdenen. Det er vort ønske at folk skal lade sig inspirere af den kreative stemning, der er hernede, og at de skal få øjnene op for, hvor meget der kan skabes, hvis blot man arbejder sammen om det«.
»Vi præsenterer en alternativ livsform eller -filosofi,« supplerer en fyr, der ligeledes ønsker at blive tiltalt Badut.
»Vi beviser, at det kan lade sig gøre at flytte til Møn og bo i et fællesskab; at det kan lade sig gøre at leve rundt om bålet og sove udenfor på halmballer. Det er måske tabu at sige, men vi er i høj grad inspireret af Thy-lejren og hele 70’er-bevægelsen, den kollektive livsstil, naturen og økologien«.
»Jeg tror tiltag som dette opstår af en mangel eller et behov,« fortsætter kvinden fra før. »Et behov for samarbejde og kollektivisme, som vi har mistet i vore individualistiske, karriereorienterede liv. Med Fantasien til Magten! fremhæver vi nogle værdier, som blev hyldet i 70’erne, men som siden er blevet glemt. Hele Badut-konceptet er netop vokset ud af fællesskabet og handler om en ny måde at leve og tænke på. Det handler om livsindhold og positive visioner, om at opbygge noget sammen, der fylder mere end det, vi hver især går og roder med til daglig. Derfor har vi også ’opgivet’ vore individuelle identiteter til fordel for det fælles Badut«.

Kulør og energi
Kulør og energi præger udstillingen – hvis udstilling da overhovedet er det rigtige ord at bruge om et projekt, der på ferniseringsdagen mest af alt minder om et omrejsende tivoli i færd med at pakke ud. »Badyt,« råber en pige, der sammen med to andre er ved at bære et flygel-lignende objekt ud på græsplænen, der allerede prydes af et overdimensioneret icebergsalat-hoved, en stor gul muldvarp, et gammelt køleskab udsmykket med tegninger og stoffigurer, et høballe-hus, en ’arkæologisk udgravning’ med to skeletter, adskillelige kæmpe-svampe, en sølvpapirsbil, en spåmaskine, tre stoffår og en enorm ko, som man kan sidde og tegne indeni.
’Værkerne’ er blevet til gennem spontant samarbejde og i dialog med nogle omgivelser, der kræver store formater, og dette har givet projektet en vis homogenitet. Ingen har haft patent på en god ide, og det har stået enhver frit for at save lidt i en andens træ eller male på en andens figur. Sure miner har der været få af, for som en af deltagerne siger: »Vi badutter konfrontationerne.«
»Vi er blevet inviteret herned, og i den gestus ligger en gavmildhed og gæstfrihed, der skal respekteres. Det ville ikke være velset at støde folk, provokere unødigt eller på nogen måde være negativt indstillet. For at vores lille landsby-fællesskab kan overleve, må alle være åbne over for nogle basale grundideer, og en af dem er at nå ind til folk med åbne arme – ikke knytnæver«.
De positive vibrationer har i løbet af ugen bredt sig som ringe i vandet fra gården ved Magleby. Udover de lokal-folk, der har været direkte involveret i projektet, har flere andre leveret værk-materialer i form af hø, stof og træ, og jungletrommerne har sendt vedvarende rytmer ud over hele Møn. Nysgerrige besøgende er der derfor mange af på åbningsdagen, hvilket deltagerne sætter stor pris på. »Kunsten er for alle«, fastslår en kvinde med en surreel hat på hovedet. »Der er alt for meget børsmægler-slikken-røv på de københavnske gallerier«.
At de deltagere, der kommer fra København, har nydt at være væk fra byen, er ingen hemmelighed:
»Her er et ubegrænset fysisk rum, og de forhåndenværende materialer er en drøm. Naturen er dog så fantastisk i sig selv, at vi slet ikke har forsøgt at hamle op med den. Det vi viser er ren fantasi, et indre landskab. Vi har leget os frem til det resultat, der præsenteres i dag, så på den måde kan man kalde udstillingen en avanceret form for legoklodsbyggeri,« fortæller en kvindelig deltager.

Verden bliver anderledes
Til det at være Badut hører imidlertid ikke kun spøgefuld leg men også en konfrontation med menneskets skyggesider:
»Udstillingen er lidt ligesom et freakshow. Trækker man forhænget til side, finder man pludselig nogle grumme ting«, fortsætter kvinden. »På vores spåmaskine står mottoet Be Bad, Be Good, Be Badut. Badut er en måde at håndtere både godt og ondt på.«
Et par skeletter, eller fire, er allerede dukket frem fra skabet og indgår nu som bestanddele i to af udstillingens værker. Det ene er et firkantet hul i jorden, der minder mistænkeligt meget om en grav.
»Det tidsmæssige aspekt er vigtigt i forhold til udstillingens koncept. Badut er jo i virkeligheden et ældgammelt begreb – ca. 17.000 år gammelt – og det ønsker vi at billedliggøre med denne udgravning af et ’forhistorisk hvilested’«, fortæller en mand i et par hjemmesyede patchwork-agtige bukser. Senere, da jeg er ved at forlade ø-lejren, kommer samme mand hen til mig:
»Jeg tror et paradigme-skift er på vej. Denne udstilling vil sætte standarden for fremtidige projekter. Når vores gruppe mødes igen om et år – helst ude i naturen – vil verden se anderledes ud....«

*Fantasien til magten! Klintevej 527, 4791 Borre, Møn. Dgl. 13-17, ma. lukket. Til 28 jul.

*Julie Damgaard Nielsen er stud. mag. i kunsthistorie)

FAKTA
Badut-deltagere
Deltagere: Anne Bennike, Anne Werner Theisen, Ann Svenningsen, Aron Fleming Falk, Britt Svenningsen, Carina Randløv, Christian Falsnæs, Christian Finne, Charlotte Schmidt, Claus Eggers Sørensen, Daniel Andersen, Elvira Brammer, Erik Pold, Flemming Brusgård, Honey Beckerlee, Jens Hultquist, Jes Brinch, Jonas Fromm, Jon Stahn, Josephine Thygesen, Karina Mosegård, Kathrine Olldag, Kristín Eiríksdóttir, Lina Larsen, Martin Fraenkel, Michael Brammer, Michael Norre-Hansen, Mille Rude, Nikolaj Meedom, Per Elbke, Per Christiansen, Sine Bang Nielsen, Sofie Hesselholdt, Sonny Tronborg, Søren Lyng, Thomas Abel, Thyra Hilden og Vibeke Mejlvang

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu