Læsetid: 2 min.

Værftsbolig med havneudsigt

26. juli 2002

(2. sektion)

Kun hver femte danske havn overlever som erhvervshavn. De andre skal omdannes og reinvesteres

Havneplaner
Fra Dragør sejler ikke længere nogen færge til Sverige. Øresundsbroen har overtaget forbindelsen. Hvad skal man så bruge opmarcharealerne til? Og pieren?
Vente og se? – eller sælge ud af herlighedsværdierne?
Dragør Kommune har valgt det sidste og vil udskrive en arkitektkonkurrence, som til det lokale Dragør Bevaringsnævns forargelse nærmest forudsætter et halvt hundrede boliger placeret i havnen – uden indlysende bymæssig sammenhæng med de øvrige byboliger, som ligger pænt linet op bag fredede græsarealer ned mod vandet.

Fiskerby
I Gilleleje ligger der også en stor flot stejleplads mellem byen og havnebassinet med fiskeskibe, auktionshal, filetfabrik og reparationsværft. Og da fiskeriminister Marianne Fischer Boel fornylig var på besøg, skrev Uge Posten på stedet, at hun »bragte solen til Gilleleje«!
Det gjorde hun, fordi hun angiveligt medbragte forståelse for, hvor vigtig fiskerikvoternes administration er for havnen som forretning. Og dermed for byen.
Der kunne ellers komme nogle attraktive ejerlejligheder ud af industripladserne ved vandet, men så ville der ikke længere være meget at komme efter, fordi en arbejdende fiskerihavn med røgeri og cafeteria er langt mere underholdende end marinaer med cafeer og shoppingpromenader.
Hvad så med de 65 danske havne ud af 80, som er nødt til at skifte karakter. Hvad skal de bruges til? Hvordan skal den attraktive beliggenhed ved vand udnyttes produktivt og rentabelt?
Skal kajer og bagland bebygges eksklusivt med luksusboliger?
Eller skal der bygges tæt med både boliger og erhverv, så der også bliver kunder nok til dagligbutikker i havneområdet?
Der er forskel på havne i Danmark og flere hundrede af dem, hvis man regner hver vakkelvorn bådebro med. Antallet 80 dækker transport- og erhvervshavne, og i Sammenslutningen af Danske Havne forklarer den daglige sekretær, John Jensen, at de 10 største allerede nu dækker 90 procent af omsætningen.
»Så vi råder vores medlemmer til i god tid at overveje situationen og lægge en plan, der tager højde for miljølovenes krav. Man kan ikke uden videre lægge boliger lige op og ned ad coastere og fungerende havnearealer.«

Afvikling
I Køge tror man på en fremtid for havnen med tilstrækkelig vanddybde og nyt transportcenter ved motorvejen.
Men i Frederikssund har planen over de sidste 10 år været at omdanne havnearealerne helt og holdent til boligområder.
En flot stenlagt havneplads trapper ned mod havnebassinet, men det er indlysende, når man ser planerne og prospekterne, hvor sensibel en opgave det er at danne et bygningsmiljø, som respekterer havnekvaliteten uden at mime kulisser for velhavende bolværksmatroser.
I Ringkøbing afvikler man bevidst store dele af havnen efter skibsværftets lukning for fem år siden, men arbejder lige så bevidst med ’bufferzoner’ af offentlige strøg og pladser mellem nye slags erhverv og boliger – for at mindske støj- og lugtgener.
Men det bliver i den store sammenhæng, at planlægningen skal stå sin prøve – om de nye byområder kan opfattes og bringes til at fungere i sammenhæng med den eksisterende by.
Derfor er Bevaringsnævnets bekymringer i Dragør berettigede, hvis der ikke er tilstrækkelig åbenhed i diskussionerne om nye træk i byens liv og fremtræden. q

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu