Læsetid: 4 min.

xXXtremt voldblæret

Ting og sager er ikke længere blot gode, fede, fantastiske eller komplekse, men totalt gode, overdrevet fede, helt vildt fantastiske eller hyperkomplekse
2. juli 2002

Flowet i sproget
»…og så tog soldaten sit fyrtøj og slog ild, én, to, tre! Og der stod alle hundene, den med øjne så store som tekopper, den med øjne som et møllehjul og den, der havde øjne så store som Rundetårn!«
I eventyr møder vi ofte overdrevne udtryk – i stilistikken kaldet hyperbler – der som i Fyrtøjet overrasker og vækker liv i teksten. Siden H.C. Andersens tid har ordene tårn og højhus fået en ny betydning, og Rundetårn fremstår i dag som en nuttet bygning, overgået af langt mægtigere højhuse i det globale landskab. Med de voksende (og faldende) skyskrabere og en zappende kultur oplever mange verden som et stadig mere ekstremt sted at være.
Måske er det derfor, vi sprogligt har skruet op for, hvordan vi taler om den, f.eks. kan vi ikke længere blot kalde vores samfund for komplekst, men må putte et lille præfiks (forstavelse) foran, så det bliver hyperkomplekst. Og når vi omtaler oplevelser og beskriver verden omkring os, fyrer vi løs med et helt arsenal af forstærkende udtryk som tårnhøj, dødlækker, smaddergod, hammersjov og supertrist for at give tillægsordene saft og kraft.

Ud på overdrevet
For mange, især unge, kan ting og oplevelser sjældent nøjes med at kaldes for gode, fede, grimme, lækre osv. De skal snarere være ekstremt gode, overdrevet fede, helt vildt grimme, hyperlækre, ultrastore osv. Vi er også blevet begejstrede for mega, super og kanon i de senere år, hvor ord som megasucces, superleder og kanonvalg er røget ind i Retskrivningsordbogen.
Den forstærkende tendens kan føre til nogle besynderlige ordkombinationer, som man ikke skal tænke for meget over, f.eks. er det noget vås at sige, »mine nøgler er totalt væk«, for noget kan vel ikke være mere væk end væk.
Et andet ord, som er blevet populært, er ekstremsport, og læser man om denne sport – også kaldet vanvidsidræt – på hjemmesiden Sportslex.dk, vil man støde på en kvindes beskrivelse af sit første elastikspring:
»Det er helt sindssygt vildt fedt. Det er den bedste rus i mit liv«. Selvfølgelig må man tage nogle store ord i brug for at beskrive en stærk oplevelse, men det er alligevel pudsigt, at ord som sindssyg og vanvittig kan være positivt ladede ord – ligesom vanvidsidræt, dødskørsel og syret. Og tillægsord som sej, syg, sindssyg, ond, blæret, voldblæret mv. bliver ofte brugt som plus-ord af især børn. Hvis en film f.eks. er »totalt sindssyg« eller »super syg«, er det en rigtig god film. Ligesom det er et kompliment at få at vide, man har »de ondeste sko«, og at man er »voldblæret til matematik«, for minus har det med at give plus i sprogets verden. Hvilket TvDanmark 2 åbenbart havde regnet ud, da de for nylig annoncerede, at de sendte »Væmmeligt Meget VM på TvDanmark 2«.

Hyperblernes tid
Sprogligt set lever vi i hyperblernes og superlativernes tid. Barokken under enevælden er ellers kendt for at være overdrivelsernes tid, men det virker, som om det overdrevne, manierede og effektjagende er ved at få et gevaldigt comeback. Har jeg haft en rigtig dårlig dag, har det været »den værste dag i mit liv«, og spilder jeg kaffe på min hvide trøje, er det »det værste, der overhovedet kunne ske«. Ser jeg en flot taske, er det »den fedeste taske«, og taler Brian om Rigsarkivet, er det »det dummeste, jeg nogensinde har hørt«. Vores hverdagsoplevelser må ikke forblive hverdagsagtige og blive fortalt som sådanne, men skal være noget »ganske særligt«, »helt specielle« eller »unikke«; ord, som reklamerne i øvrigt flittigt betjener sig af.

Megaficering
I reklamernes verden har den overdrevne og superlativiske stil længe været fremherskende, for her handler det om at overbevise om, at et pågældende produkt er det allerbedste på (super)markedet. Kaster vi f.eks. et blik på stylingprodukter til håret, kappes de om at være super, extra, ultra og mega hårrejsende. Samme tendens er at finde på cigaretmarkedet, men her lægger de forstærkende ord sig til light, fra ultra light til extra ultra light. Får man midt i sommervarmen lyst til en is, så bemærk en gang isskiltene, f.eks. ét fra Nestlé Premier Is, som i de senere år har solgt is med navne som Mega, Maxibon, Extreme, Kæmpe Eskimo, Kæmpe Læske, Lion King Size, Super Wofler, XL og XXL.
Og mens man står og nyder en Magnum, kan man jo fundere lidt over, om vi mon nogensinde vender blikket fra vest til øst og øjner, at småt er godt, og less i længden er more.

*Dette er den anden artikel i en sommerserie om sprogets spøjse strømninger. Første artikel blev bragt 26. juni.
Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu