(2. sektion)
Radio
Thomas Haugaard havde i Synsfelt på P1 en interessant samtale med professor i biologisk psykiatri, overlæge dr. med. Raben Rosenberg fra hospitalet i Risskov. Han gennemgik på en letfattelig måde psykiatriens historie fra de første behandlinger med elektrochok i 1930erne til introduktion af psykofarmaka i 50erne til den øgede psykoanalytiske indflydelse på psykiatrien i 60erne til antipsykiatrien i 70erne og til nyere erkendelse af psykiske lidelser som sygdomme med forskellige årsager fordelt mellem genetisk betingede sygdomme, miljøbetingede og hjerneskader.
Psykofarmakaens fremkomst førte, som man vil huske, til den opfattelse blandt politikere, at nu var den hellige grav velforvaret. Nu kunne man bare lukke de fleste psykiatriske afdelinger og sende patienterne hjem med en pose piller. Men den gik som bekendt ikke, hvorfor man oprettede distriktspsykiatrien som lokale nødstationer for de hjemsendte, der var alt andet end raske.
Men psykofarmaka er desuagtet en utrolig landvinding i behandlingen af psykiatriske patienter. Til folks forargelse over brugen af for eksempel lykkepiller har Raben Rosenberg ikke meget mere tilovers end den bemærkning, at folk jo også drikker spiritus for at blive glade og for at få det bedre. Hvorfor så afvise en pille med bivirkninger, der næppe overgår snapsens, men ved hvis hjælp man kan få styr på selv relativt voldsomme depressioner? Ja, ligefrem forhindre selvmord?
Alle har en mening om psykiatrien. Raben Rosenberg nævnte Gøgereden som eksempel på, hvordan befolkningens opfattelse af psykiatri påvirkes af medier med nok så stor gennemslagskraft som hans besindige tale i Synsfelt på P 1 en varm lørdag formiddag i august.
Et af højdepunkterne i Gøgereden er behandlingen med det hvide snit. Her kan vi ifølge Raben Rosenberg tage det ganske roligt, for det er mange år siden, man sidst udførte det. Til gengæld beklagede han den udbredte opfattelse, at anvendelse af elektrochok er en belastning for psykiatrien. Men hvem, som ikke har forstand på det, kan dog fatte, at det skulle hjælpe på en depression at få 150 volt pumpet igennem hjernen? Stadig ifølge Gøgereden ser det jo forfærdeligt ud. Men det hjælper altså. Og i dag gives elektrochok under fuld narkose først og fremmest mod depression. Og da det slet ikke er kramperne, man er ude efter, får patienten en indsprøjtning af curare, de sydamerikanske indianeres nervelammende pilegift.
Man indførte elektrochok, fordi man havde konstateret, at epileptikere, der også var enten depressive eller skizofrene, fik det bedre efter et anfald. Man fik så den idé kunstigt at fremkalde epileptiske anfald hos patienter med symptomer på skizofreni eller depression. De positive resultater udeblev ikke, og snart gav man elektrochok for alt mellem himmel og jord. I England, hvor homoseksualitet var forbudt til op i 50erne, gav man bøsser elektrochok. Men det hjalp nok ikke.
Personligt havde jeg fornøjelsen i 1975 at præsentere Gøgereden for dens første danske publikum, patientforeningen fra Sct. Hans. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet et mere veloplagt publikum i en biograf.
