1970’erne ud i forlænget spilletid

(2. sektion)

Nogle af de tidligere ledende skikkelser i Danmarks Kommunistiske Parti støtter i princippet Anders Fogh Rasmusens forslag om at få foretaget en undersøgelse af begivenhederne på venstrefløjen under Den Kolde Krig. Men de frygter, at statsministeren og hans højreorienterede fæller i virkeligheden kun er ude på at
få produceret et stykke bestilt arbejde, som de kan anvende til et angreb på
deres fjender fra 1970’erne

Til kamp
Af Martin Østergaard-Nielsen
Det er ikke kun i forhold til tøjmoden, at 1970’erne er vendt tilbage. Også politisk oplever årtiet for tiden en revival, forstået på den måde, at en stor del af den politiske debat, der foregår i dag, handler om de spørgsmål, som man også diskuterede for 20 år siden. Forskellen på dengang og nu er dog naturligvis, at man i dag kender svarene på en stor del af de spørgsmål, der dengang stod åbne. For eksempel ved vi godt i dag, at plateausko og skjorter med overdimensionerede flipper ikke overlevede på længere sigt. Og vi ved også godt, at planøkonomi og statskontrollerede landbrugskollektiver ikke førte befolkningerne i Østeuropa frem mod velfærd og fyldte forrådskamre.
Derfor stilles spørgsmålene i dag på en anden måde. De formes over denne undren: Hvordan kunne det gå til, at en hel generation af intellektuelle lod sig forføre af kommunismens totalitære tankegang? (Ligesom en modeskaber vil spørge: Hvad fik en hel generation af diskoteksgængere til at betræde dansegulvet iklædt hawaii-skjorter og bukser med svaj?)
I nogle af de store nationer i Europa er der tegn på, at denne undren langsomt vil udvikle sig til egentlige undersøgelser af, hvad der egentlig skete på venstrefløjen under de sidste årtier af Den Kolde Krig. I Frankrig, Tyskland og England er man så småt ved at indlede forskningen i denne periode af sin politiske historie. Og det samme er også ved at ske herhjemme, hvor regeringen netop har besluttet, at den vil bede Dansk Udenrigs Politisk Institut (DUPI) om at foretage en undersøgelse, der skal afdække, hvor stor indflydelse det lykkedes Warszawapagt-landene at få på den danske sikkerhedspolitik og den politiske debat under Den Kolde Krig.

Dermed ser det ud til, at DUPI’s forskere vil få et forholdsvis bredt mandat, der vil give dem ret til at inddrage alle de aktører og bevægelser i deres undersøgelse, som de selv finder det for godt.
Og det er tilsyneladende også højrefløjens formål med den nye undersøgelse: at få endevendt alle forhold. Som Venstres retspolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech, siger: Kommunisterne, socialisterne, fredsbevægelsen, de vildfarne radikale og socialdemokraterne… alles gøren og laden skal efterforskes og offentliggøres. Og hvis enkeltpersoner føler sig ramt af det – so be it. Hvis man var aktiv på venstrefløjen i Danmark under Den Kolde Krig, må man leve med de konsekvenser, som det får.
Det er flere af de tidligere fremtrædende medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti, som Information har talt med, sådan set også indstillet på. Men de stiller sig alligevel særdeles skeptiske over for den undersøgelse, som regeringen vil gennemtvinge. De frygter, at de borgerlige i realiteten bare vil have forskerne på DUPI til at producere en rapport, som de kan anvende til at videreføre angrebet på deres fjender fra gamle dage. Det siger blandt andet Jens Peter Bonde, der var ledende medlem af DKP frem til 1990:
»Jeg synes, at det er fair, at man vil foretage en undersøgelse af den pågældende periode. Efter min mening skal alle forhold under Den Kolde Krig frem i lyset. Men undersøgelsen skal foretages af uafhængige forskere. Jeg har ikke den store tillid til Uffe Ellemann Jensen (formand for centerbestyrelsen for Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, der bl.a. rummer DUPI, red.) og DUPI’s forskere. Jeg synes ikke, at DUPI’s udgivelser på EU-området bærer præg af, at de kan levere uafhængig forskning.«

Samme betænkeligheder næres af SF-folketingsmedlem og forfatter Ole Sohn, der var formand for DKP fra 1987 til 1991.
»Der er en vis fornuft i at lave en undersøgelse af Den Kolde Krig,« siger han.
»Men ikke på den måde, som regeringen har foreslået. Det har nærmest karakter af en McCarthy-agtig undersøgelse, hvor man på forhånd har fastlagt den konklusion, som man vil have undersøgelsen til at stemme overens med. Det har ikke noget at gøre med et seriøst forskningsprojekt.«
Sohn og Bonde insisterer sammen med øvrige forhenværende medlemmer af DKP på, at en given undersøgelse skal beskrive alle periodens centrale politiske spørgmål – ikke kun venstrefløjens aktiviteter. Ellers vil det være umuligt for en nutidig læser at sætte socialisternes og kommunisternes optræden ind i den rette kontekst. Og så vil undersøgelsen være værdiløs.
»Venstrefløjen var jo en afspejling af virkeligheden,« siger Ole Sohn.
»Derfor får man ikke et brugbart historisk billede af vores optræden på venstrefløjen, medmindre man inddrager hele epoken. Hvis man bevæger sig uden om kuppet i Chile og diktaturerne i Grækenland, Portugal og Spanien og Vietnam-krigen og den slags ting, så fungerer det ikke. Så stempler man bare nogle kritiske holdninger. Og det er utroligt farligt i et demokrati.«
Disse betragtninger deles af Hans Henrik Agger, der var formand for DKU i 1980’erne.
»Det er vigtigt, at forskerne gør sig umage med at fremstille verdensbilledet fra dengang,« siger han.
»Ellers vil vores holdninger bare fremstå som naive og i luften frit svævende. Men det var de ikke. De havde rod i en tid, hvor verden var mere sort-hvid, end den er i dag, og hvor modsætningerne var stærkere.«

Jacob Mollerup, tidligere journalist på Land og Folk – og fhv. chefredaktør på Information – skriver nu i Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin. Han mener, at kun en fyldig beskrivelse af de politiske problemstillinger dengang kan hjælpe nutiden til at forstå de fejlslutninger, som komunisterne foretog.
»I bakspejlet kan jeg se, at jeg dengang tog fejl på flere områder. men skal man lære af den historie, så er det centralt, at man sætter sig ind i hvad det var for begivenheder og udviklingstræk, der i 1970’erne gav øget tilslutning til DKP. Vores kritik og protest mod USA var jo ikke just båret af noget ønske om at knægte demokrati og retfærdighed. det var faktisk omvendt,« siger han.
»Derfor kan grundige og redelige undersøgelser være nyttige: Seriøs forskning kan man lære af.«
Diskussionen om undersøgelser af venstrefløjens arbejde under Den Kolde Krig, har efter Jacob Mollerups mening overset en central pointe: »Venstrefløjens historie rummer dyrekøbte erfaringer om, hvor farligt det er at ensrette tankegangen og ideologien. Disse erfaringer synes de højestråbende på den nye højrefløj at se stort på,« siger han.
»Det afgørende er, at et moderne samfund – uanset hvilken politisk vind der blæser – har brug for kritisk tænkning, for at kunne trives og udvikles. Og her i 2002 har vi mere end nogensinde brug for en levende samfundskritik. Vi har sågar brug for folk, der stiller spørgsmålstegn ved om markedsøkonomi virkelig er den bedste løsning på alle områder. Vi har behov for folk, der kan stille spørgsmålstegn ved, om den globaliserede økonomi med USA i spidsen er i stand til at løse verdens enorme udviklingsproblemer. De kritiske røster er nødvendige. Og hvis der er noget, som læren fra DKP bør overbevise os om, så er det da, at vi har brug for dem, der tænker kritisk. det nytter jo ikke noget, hvis kritikken af en totalitær tankegang dengang kædes sammen med en kampagne, der sigter på at lukke munden på nutidens kritiske røster.«

De fleste af de tidligere kommunister, som Information har talt med, tvivler på, om en undersøgelse vil bringe særligt meget nyt frem om netop DKP’s aktiviteter.
»DKP’s gøren og laden er vel stort set fuldstændig blotlagt,« siger Ole Sohn.
Og han bliver suppleret af Jens Peter Bonde og Preben Møller Hansen – også tidligere medlem af DKP’s centrale ledelse – der oplyser, at de begge anser det for et givent faktum, at de blev overvåget af efterretningstjenesten, mens de virkede på den yderste venstrefløj.
»Der er ingen tvivl om, at min telefon blev aflyttet i en periode,« siger Preben Møller Hansen.
Han tilføjer, at han dog ikke modsætter sig en undersøgelse, selv om den muligvis ikke vil frembringe noget nyt.
»For os, der var aktive på venstrefløjen, vil der ikke være nogen nyheder,« siger han.
»Men det vil være godt for de unge mennesker, at vi får sådan en undersøgelse. Så kan de lære noget om, hvordan forholdene var dengang.«
Samme indstiling har lektor ved Aarhus Universitet, Anette Storgaard, der var aktiv i DKP frem til slutningen af 80’erne.
»Jeg tror, at de unge i dag vil have godt af at høre om de værdier, som vi kæmpede for dengang,« siger hun.
»Nytten af at stå sammen og slås for en fælles sag – det kunne vi. Vi var jo aktive i en periode, hvor værdier som fælleskab og solidaritet var væsentlige. Og de værdier har de unge nærmest mistet i dag. Det er svært at engagere dem i sager, der ikke bibringer dem en personlig fordel. Derfor tror jeg, at de vil kunne lære noget ved at høre om den kamp, som vi kæmpede på venstrefløjen i 70’erne.«