Ny cd
Det er med markant PR og pressebevågenhed at sangerinden Cæcilie Norbys nye plade First Conversation lanceres. For Norby er Danmarks par excellence internationalt anglende jazzsangerinde, hun har udstråling, sælger godt og for fjerde gang udsender hun en plade på det legendariske Blue Note-selskab.
Der var stil over hende allerede på den første fra 1995, der bar hendes navn som titel. Siden kom My Corner Of The Sky (1996) og Queen Of Bad Excuses (1999). Alle var kræsne produktioner, stilistisk et tidssvarende mix af jazz og pop med solistindslag fra internationale kapaciteter og med Norbys umiskendelige røst i centrum. Og hun foldede sig ud som talentfuld sangskriver på Queen Of Bad Excuses. Det var plader, der viste Norby som en jazzsangerinde med drift i stemmen, bakket op af upåklagelig og undertiden ganske underholdende musiceren.
Hendes nye udspil First Conversation er en mere rolig og afbalanceret udgivelse. En nydelig plade men også sine steder jævn og kedelig. Grundsporene er indspillet i det legendariske Rainbow Studio i Oslo, hvor mange produktioner på selskabet ECM er blevet til. Det har givet en klar og luftig lyd og ansporet til et afdæmpet og kølig musiceren. Og fremfor opbud af amerikanske musikere er der satset på en kerne af folk fra Norden med bl.a. Carsten
Dahl på klaver, Jon Christensen og Anders Kjellberg på trommer, Per Jørgensen på trompet og vokal, Ulf Wakenius og Jacob Fischer på guitar og på bas og cello husbonden Lars Danielsson, der også er medproducer og har arrangeret størstedelen af pladens strygersekvenser, som spilles af DRs Underholdningsorkester. Strygerne sørger for en bred, filmisk malende lyd, der knytter an til den romantiske sangtradition i jazzen, som så mange sangerinder har været omkring fra Ella Fitzgerald og Sara Vaughan til de senere år, hvor bl.a. Diana Krall og ikke mindst Joni Mitchell har gjort det. Men jeg synes, at det store strygerapparat dominerer musikkens grundstemning og associationsmuligheder i for høj grad. De er med til at fastholde pladens sange i en for skønmalende og fortærsket atmosfære af jazzdiva-romantik og midtsøgende populærmusik.
Afklaret
Intet overrasker således i standardsange som »For Heavens Sake«, »Never Let Me Go« og »You Must Believe In Spring«, hvor smukt de end er arrangeret, sunget og spillet. Vellyden er ligeledes på kanten i »Leaving Town For The Weekend«, hvor en underspillet rockpuls og strygere bølger som fløjlsvind omkring Norbys stemme, sekunderet af Ulf Wakenius letfingrede jazzguitarspil.
»Tea In Saraha« er dømt ude fra første færd. Det gamle The Police-nummer forsøges gjort mystisk tiltrækkende med åben og legende musiceren, men fungerer ikke. Og så er der for lidt udnyttelse af gode instrumentalister som Carsten Dahl og den norske saxofonist Tore Brunborg.
Norby synger dog fra første færd fremragende og med en afslappet selvfølgelighed, der kun er modne sangerinder forundt, og pladen afspejler den sindsro og afklarethed, som præger Norbys egen tilværelse at dømme på de interviews med hende, som er i omløb i pressen for tiden. Norby har fundet kærlighed, ro og familie med svenske Lars Danielsson og hans i forvejen tre børn. Og de har fået en datter sammen. Livet er for alvor blevet konkret, og noget er pludselig blevet større og vigtigere end musikken. Et af pladens vellykkede sange er i den forbindelse Norbys egen »First Conversation«, en smuk og hjertevarm hilsen til hendes barn, der rummer den slags spørgsmål og undren af eksistentiel, ja, nærmest religiøs karakter over den spædes tilblivelse, som mange forældre nok kender erfaringen af, splittet imellem biologi og mirakel:
»Do the babies fall from stars above or are they chemical results of love/Where you meant for me as I was meant for you«. Men vigtigst bæres sangens ord af en velkonstrueret, let anrettet melodi med et naturligt flow, hvor i rytmegruppen og senere strygerne føjer sig ind på en fin måde. Nummeret, der for alvor stikker ud er fortolkningen af Leonards Cohens smukt støbte »Hallelujah« med dens ambivalente parafraseren over gammeltestamentligt stof. Her benyttes strygerne til andet end skønmaleri og er med til at skabe suspense og stigende dramatik i overensstemmelse med sangens narrative forløb.
*Cæcilie Norby: First Conversation (EMI/Blue Note 5406222)
