Læsetid: 4 min.

Al-Muhajiroun demonstrerer i London

’Tag familien med til ’Rally for Islam’ på Trafalger Square’, sagde invitationen. Men kombinationen af radikal islam, britisk nationalisme og anti-islamister gjorde ikke begivenheden særlig hyggelig
26. august 2002

LONDON – Stenløverne ved foden af Nelson-søjlen var helt omringede af uniformeret politi i går. De holdt øje med den brogede flok af mennesker, som var dukket op på den lune sensommerdag for at høre på islamiske vækkelsesprædikanter fra Al-Muhajroun.
Den ekstreme islamiske gruppe, som bl.a. er imod demokrati, kapitalisme og globalisering, er på nippet til at etablere sig i Danmark og har bebudet pressemøde om et par uger. Begivenheden i går i London kan måske give en forsmag på gruppens evne til at polarisere, hidse sindene op og ikke mindst tiltrække sig medieopmærksomhed.
Politiet mente, at der nok var omkring 600 mennesker på Trafalger Square i går. Hvilket for så vidt ikke er særlig mange på dét sted. Mange af dem var oven i købet journalister, fotografer og politifolk. Nede på selve pladsen bag Nelsons ryg omringede politiet f.eks. talstærkt en lille gruppe på måske 30 mænd, der svingede med britiske Union Jack eller engelske St. George-flag og gav taleren oppe ved Nelson-søjlen fingeren. Enkelte havde taget det amerikanske Stars and Stripes flag med.

Ekstreme grupper
Mens den omvendte britiske muslim Omar Brooks oppe ved søjlen talte om at fremme Islam, klagede over mediernes forvrængede fremstilling, hånede USA og udtrykte uforbeholden støtte til palæstinensernes sag, sang de britiske nationalister i kor, »Vi lytter ikke længere« og holdt sig for ørerne.
Pladsen udgjorde et øjebliksbillede af den splittelse, som grupper à la Al-Muhajiroun formår at skabe i et samfund. Godt sekunderet af lige så ekstreme grupper fra andre yderfløje. Foruden dem selv og de britiske nationalister var der flere grupper af anti-islamister, som råbte »Taleban, ud, ud, ud« og »I er Englands Taleban«.
»Politisk Islam betyder kønsmæssig apartheid,« proklamerede et papskilt fra ’Worker Communist Party of Iran’.
Mange af de tilstedeværende var klart organiserede og tilhørte en af de repræsenterede grupper. Men andre var kommet, om man så må sige, på eget initiativ.
»Jeg ville høre dem selv. Jeg har muslimske venner, som jeg godt kan lide. Men de her! Jeg er ikke enig med noget som helst af det, de siger,« sagde fransk-fødte Frank Colomb til Information.
Han var en af de, der fra tid til anden vister finger ad Omar Brooks og buhede. Men det var egentlig ikke, fordi han var uenig i det hele.
»Jeg synes heller ikke om Israel. Faktisk synes jeg, at oprettelsen af staten Israel var en misforståelse. Og jeg opfatter palæstinenserne som ofre«, sagde han.
»Men hvis de vil kæmpe for palæstinenserne, så kunne de jo gøre det dér. Ikke her i Vesteuropa eller USA«.
Ovre hos standen med materiale for kvinder, stod en lille forsamling tørklædeklædte koner, kærester og andre kvinder – mange med børn.
»Jeg synes, de er strålende,« sagde Jamima, en ung, muslimsk kvinde, som ikke ønskede at sige sit efternavn.
»De vil have en muslimsk verden. De ønsker at blive hørt. De er stemmen for muslimer over hele verden. De taler sandhed,« sagde hun til Information.
Det generede hende ikke at bringe børnene med til en demonstration, som man kunne forudse måske ville bringe konfrontationer med anderledes tænkende.
»Der er ikke mere farligt her end andre steder. Se bare på de to børn, der lige er blevet myrdet,« sagde hun med henvisning til en sag om bortførelsen af og mordet på to ti-årige piger, der for nylig har grebet briternes bevidsthed.
Hun havde heller ikke noget imod Al-Muhajirouns opflammende retorik.
»Nogle gange er det nødvendigt at provokere for at få sit budskab ud,« sagde hun.
Men de fleste i forsamlingen var unge mænd - og det gjaldt både alle grupperingerne og forsamlingen som helhed.
Abu Saif, som nødigt ville kalde sig »britisk muslim« men foretrak vendingen »muslim, født i Storbritannien«, var kommet for at vise sin støtte til Islams sag.
»Det er vores pligt at støtte den muslimske sag over hele verden,« sagde han til Information.

Statsterrorister
Også selv om Al-Muhajiroun nogle gange er temmelig ekstremistiske.
»Nogle gange er de måske lidt langt ude i deres metoder, men jeg støtter helt klart den underliggende sag,« sagde han.
Andrew Fisher, en muslim, som var født i New Zealand, var af samme mening.
»Jeg er vred over alle de anti-Islamiske mennesker her i dag. USA og England er jo også terrorister. Nemlig statsterrorister. De taler om respekt for FN, men de følger ikke deres egne anvisninger,« sagde han.
»Det hører man aldrig om.«
Stort set alle brokkede sig over medierne. De giver et helt forkert indtryk af Islam, sagde flere.
Men det var ikke noget fejlhør for hverken medier, modstandere eller tilhængere, at Omar Brooks på et tidspunkt gav sig til at råbe »Osama Bin Laden«, »Osama Bin Laden«, »Osama Bin Laden« og prøvede at få forsamlingen til at råbe navnet i kor.
Det blev for meget for britergruppen. Den styrtede fremad og prøvede at bryde gennem politiets blokade, dog uden held.
Ved redaktionens slutning var fire mænd blevet arresteret. To af dem var fra den britiske nationalistgruppe. En af de muslimske talere blev også arresteret, oven i købet før han kom til mikrofonen. Politiet var bange for, at han skulle være for opflammende. Det stod ikke umiddelbart klart, hvem den sidste var, og hvori brøden bestod.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu