Forlaget Centrum lægges sammen med forlaget Lindhardt & Ringhof, meddeltes det i går. Sidstnævnte vinder det fremtidige navn, så forfattere som Don DeLillo, Roddy Doyle, Perez-Reverte og danske Michael Larsen vil fremover optræde i Lindhardt & Ringhofs katalog.
Dagen før var det hos Gyldendal, der ommøbleredes. Rosinante-direktør Merete Ries gik eller fordrevedes fra sit eget forlag, fordi hun på tre år har tabt for mange millioner. Rosinante har i nogle år været datterforlag under Gyldendal og flytter nu sammen med andre Gyldendalejede forlag i Københavns Købmagergade.
Den danske forlagsbranche er under forvandling, men langsomt, for både den og læsernes vaner er af konservativ natur i modsætning til f.eks. den engelske og amerikanske forlagsverden, hvor det hele pludselig gik meget hurtigt i retning af sammenlægning til store såkaldt mediekonglomerater, hvor bogforlag typisk indgik sammen med aviser, ugemagasiner og tv-stationer. Med krav om, at bøgerne skal give større overskud.
I Danmark har den store tilpasningsmanøvre til moderne tider på godt og ondt været i gang i årevis med det resultat, at tre store foretagender kontrollerer ca. 70 procent af bogproduktionen.
Det rent danske forlag, Gyldendal, har således opkøbt forlagene Forum, Fremad, Reitzel, Munksgaard, Samleren, Høst & Søn og altså Rosinante. Tidligere også Tiderne Skifter, der netop har løsrevet sig.
Svenske Bonnier har købt Lindhardt & Ringhof, Møntergården, Børsens Forlag, Carlsens Forlag og altså nu Centrum. Bonnier ejer også den meget store bogklub
12 bøger.
Egmont, der indgår i en større, international koncern, som også ejer Nordisk Film, Playstation og Anders And samt diverse populære ugeblade, sidder på forlagene Lademann, Aschehoug, Wangel og en trediedel af Alinia.
I resten af forlagslandskabet ses mellemstore forlag som Borgen (som forlængst købte Vindrose og Hekla), Politikens Forlag og Gad (som også står stærkt på bogsalgets område) samt en stor underskov af små forlag.
Hvordan har forlagsbranchen det så? Det ene år tales om en lille stigning i titler og omsætning på trods af svære odds som konkurrencen fra tv, det næste dykker det en smule, så alt i alt er der nærmest tale om stagnation. Overskuddene er relativt små i forhold til omsætningen, og på en del forlag kæmpes med røde tal på bundlinjen. Nogle er ikke med i statistikken, fordi de ikke er med i forlæggerforeningen, og andre holder nogle af tallene tæt ind til kroppen. En vis statistisk usikkerhed gør sig gældende.
Der udkommer ca. 12-14.000 titler om året revl og krat medregnet, også små lokalhistoriske udgivelser. Af skønlitterære titler kommer ca. 2.000 om året, men her peger pilen nedad mens interessen for fagbøger og biografier er stigende.
Derfor kan det forventes, at de snævre eller smalle bøger går drøje tider i møde, ligesom den oversatte litteratur har det svært dog med undtagelse af bøger som Harry Potter og Ringenes Herre, som har reddet Gyldendals økonomi på det seneste.
Der omsættes årligt for ca. 25 mia. kr. bøger, en sektor af ikke helt ringe betydning. Ca. 16.000 er beskæftiget i bogbranchen, der også omfatter trykkerier, bogbindere, boghandlere og antikvariater. Selv om det altså på en vis måde går meget godt, så går det ikke ufatteligt godt, og forlagene er enige om, at det strammer til, og at noget må gøres.
Omstrukturering, effektivisering og rationalisering er nogle af nøgleordene i den mindre synlige del af forandringsprocessen. Udlicitering af opgaver et andet, og billigere tryk i udlandet er ligeledes en åben mulighed.
Jævnt hen eksperimenterer mindre foretagender med nye måder at gøre det på. Forleden meldte multikulturselskabet Art People Nordic sig på arenaen med en ide om, at forfattere skal markedsføres som popstjerner man lader forfatteren Benn Q Holms portræt være forside på hans nye bog som på et pladecover.
Det relativt nystartede forlag elkjærhansen har droppet forskuddet og indført fifty-fifty overskudsdeling med den
enkelte forfatter.
I Sverige har forfattere etableret selfpublishing for selv at stryge overskuddet, og i Danmark er bestsellerforfattere begyndt at forlange højere royalties end normalkontraktens (godt for dem, men til skade for smalbøgerne), ligesom nogle yngre bogagenter har meldt sig til tjeneste.
Bill Gates så gerne, at bogbranchen i højere grad udnyttede it-mulighederne, men hans ide om digitale bøger er ikke slået an, og i Danmark går det trægt med e-bøger, print-on-demand og alt det nymodens. Et hollandsk forlag derimod fejrer triumfer med netsalg af print-on-demand og tilbyder bøger med personlig forfatterdedikation(!) Nye muligheder afsøges, men i det grundlæggende hele fungerer bogmarkedet stadig på den gammeldags facon herunder også forfatterne, fødekædens første led. De fleste har fortsat svært ved at leve af at skrive, en af grundene til at den unge generation ikke gider skrive bøger, men snarere søger billedmedierne. Dog
aldrig så snart havde Gyldendal holdt debatmøde over det tema, førend den unge Jakob Ejersbo bragede igennem med sin roman, Nordkraft. Første oplag blev revet væk, andet oplag er på vej, meldte hans forlag i går. Bogen er nu trykt i 5.500 eksemplarer. Branchen har sine overraskelser.
Forlagene er afhængige af højdespringere. De skal helst have mindst en hvert år. Det er den udvikling mod bestsellerisme, der er godt i gang, selv om forlagene går vejen tøvende. Gyldendals overdirektør, Stig Andersen, der har tjent sine sporer hos Aschehoug på det, han selv kalder 99.4-litteratur (efter biografiernes placering på bibliotekerne), føler sig som leder af en kulturbærende institution forpligtet over for de dårligtsellere, der har litterær kvalitet (også fordi rekrutteringen sker herfra), men hvor længe endnu og i hvilket omfang?
Skrækscenariatet for de danske forlag og forfattere er, at globaliseringen sætter igennem, så internationale forlag selv vil sælge de udenlandske forfattere til danskerne, eller så konglomeraterne køber kontrollen med danske forlag som det er sket i andre brancher, og som André Schiffrins har beskrevet det i sin bog, Bogbusiness. Aktionærerne vil så kræve 15-20 procent i overskud i stedet for de typiske 5-6 procent i denne særlige branche (a la det, man har set i avisbranchen med Orkla og Berlingske Tidende.) Da må hver enkelt titels salgbarhed overvejes nøjere end nu, hvor kun rundt regnet hver tiende titel tjener sig selv ind.
