Læsetid: 2 min.

Dansk vejr: Varmere og vådere

En fornuftig planlægning skal allerede nu tage højde for klimaets ændring i Danmark som følge af drivhuseffekten, siger Danmarks Miljøundersøgelser
9. august 2002

Flere storme og oversvømmelser, flere dræbersnegle og coloradobiller, mere kvælstof fra landbruget i vandløb, søer, hav og grundvand, mere erosion langs kysterne... Det er de sandsynlige følger i Danmark af den globale opvarmning, skriver Danmarks Miljøundersøgelser i rapporten Dansk tilpasning til et ændret klima.
»Vi har brug for en fornuftig planlægning,« siger dr. phil. Jes Fenger. »Vi må tilpasse os så meget som muligt for at høste de fordele, der trods alt måtte være. Samtidig må vi afbøde eller undgå de risici, vi kan tage højde for, gennem en fornuftig planlægning.«
Virkningen i et lille land som Danmark kan ikke forudses præcist. Men hvis der ikke sker en pludselig forandring af Golfstrømmen, så vil vi få mere varme om sommeren og mere regn især i efteråret men også hele vinteren. Dertil kommer forhøjet vandstand og flere stærke storme fra vest. Den forudsete opvarmning vil gradvis give os et klima som i Berlin – eller måske i Sydtyskland.
Det vil både give fordele og problemer. Problemerne vil dog være meget større i subtropiske og tropiske områder, så den største udfordring for Danmark bliver måske vores forhold til resten af verden, herunder katastrofehjælp og udviklingsbistand, skriver Danmarks Miljøundersøgelser.
Højere temperatur og længere vækstsæson vil alt i alt være til fordel for landbrugslandet Danmark. Men der er også mange negative virkninger. Dem bør man tage højde for fra nu af, både gennem en nøje overvågning af udviklingen og ved en fornuftig planlægning, lyder anbefalingen fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Mere forurening
Risikoen for stormflod og oversvømmelser bliver større. Det har betydning for digerne og for byggeriet. For eksempel har man hævet nedgangen til Metrostationerne på Amager og Christianshavn med 30 centimeter og indrettet kloaksystemerne i Ørestaden derefter.
Visse skadedyr, som f.eks. coloradobillen og dræbersneglen vil – alt andet lige – bliver mere udbredte i Danmark. Og på markerne vil man opleve flere insekter og svampe – og et større behov for at bruge sprøjtemidler. Der vil også blive brug for at vande markerne mere. Den øgede vækst vil også give behov for mere gødning. Det milde klima vil føre til en større udvaskning af kvælstof fra landbruget og der bliver dannet mindre grundvand.
I skovene bør man holde op med at plante rødgran, for den har det allerede nu for varmt om vinteren.
Der vil opstå en konflikt mellem ønsket om at beskytte de lavtliggende kyster og Danmarks forpligtelse til at beskytte fuglene og de øvrige dyr i vadehavsområderne.
I åerne og søerne, men især i havet omkring Danmark, vil fiskebestanden ændre sig. Måske bliver danskerne nødt til at lære at spise flere slags fisk, f.eks. multe. Det er sandsynligt, at forandringerne på dette område bliver store, men der mangler viden til at forudsige hvordan.
Måske får vi nye sommerfugle. Vi kan også få delfiner at se i danske farvande. Men vi kan også få flere myg, endda malariamyg, og skovflåter.
Altsammen under forudsætning af, at atmosfærens stigende indhold af CO2 og andre drivhusgasser bliver stabiliseret på et niveau, hvor den globale temperatur ’kun’ stiger ca. fire grader og vandstanden 0,5 meter i løbet af hundrede år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her