Læsetid: 2 min.

Danske teatre dårlige til PR

Danske teatre skal bruge flere kræfter på marketing lyder det fra teatre, PR-folk og forskere. Men viljen og ikke mindst midlerne til at gå nye veje mangler
23. august 2002

»Teater for dem, der hellere vil i biografen.« Sådan lød sloganet, da Dr. Dante Teatret i starten af 90’erne buldrede igennem med aggressive kampagner og gigantiske plakater i Københavns gader.
Teatret markedsførte sin nye danske dramatik på en helt ny måde, og publikum strømmede til. Succesen var i hus.
I dag – ti år senere – er dansk teater i krise. Antallet af solgte teaterabonnementer er faldet voldsomt. Publikum bruger fritiden på Big Brother, Internet og dogmefilm.
Det skyldes bl.a., at de danske teatre har været for dårlige til at markedsføre sig.
»Teatrenes største problem er, at de har lavet teater for alt for mange penge og markedsført sig alt for lidt,« lyder det fra Aveny-T’s direktør Jon Stephensen. Han er manden bag markedsføringen af nogle af 90’ernes største succeser i både dansk film og teater.
»Det er fuldstændig klart, at mange teatre kunne have et meget større publikum, hvis de bare brugte endnu flere penge på markedsføring. Det nytter ikke noget at lave fantastisk teater, når der kun sidder fem mennesker i salen,« forklarer han.«
Peter Solak er PR-konsulent og varetager blandt andet Gladsaxe Teatrets PR-arbejde. Han mener, at danske teatre så småt er ved at få øjnene op for behovet for langsigtet PR-planlægning.
»Men mange arbejder stadig meget traditionelt. Man indrykker en annonce i avisen under forlystelser. Og det fungerer da også stadig, fordi publikum er blevet vænnet til det. Men teatret er nødt til at lade sig inspirere af for eksempel filmen og gå nye veje. Blandt andet ved at indarbejde PR-arbejdet i den langsigtede planlægning.«
Michael Eigtved, adjunkt på Teatervidenskab i København, gør opmærksom på, at nogle grænser allerede har rykket sig. For få år siden ville eksempelvis teaterreklamer på busser have været utænkeligt. Alligevel må teaterne gå længere med PR-aktiviteterne.
»Den samlede plads til teatrene er blevet mindre, så de må simpelthen være meget mere aggressive i deres markedsføring. Og vi har endnu ikke set det sidste,« vurderer han.
For mange mindre teatre, er der dog ikke tale om et reelt valg. Når scenografien er betalt og skuespillerne har fået løn, er det restbeløbet, der afgør PR-budgettets størrelse.
»Vi skærer og skærer og så siger vi: det her bliver vi nødt til at gøre det for,« fortæller Aino Skjellerup, der er presseansvarlig på Kaleidoskop.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her