Læsetid: 4 min.

Få penge, masser af kreativitet

Til trods for at danske serie-skabere må tjene pengene i andre brancher, har mediet en række stærke repræsentanter, der ikke lige er til at slå ud, og som markerer sig internationalt
23. august 2002

(2. sektion)

Uøkonomi
Efter det store albumboom i 80’erne har tegneseriemediet i Danmark fundet et mindre leje, hvor der fra de etablerede forlag ikke længere satses nær så meget på lokale talenter som mere rentable, oversatte udenlandske værker. Kun en håndfuld tegnere kan i dag ernære sig ved at tegne album eller til avisernes dagsstriber, og oftest havner mange, som i sin tid havde ambitioner om at blive den nye Asterix-tegner, i reklame- eller animationsbranchen.
Det forhindrer imidlertid ikke en række danske serietalenter med det grafiske håndelag i orden at piple frem fra sprækkerne. Til trods for de økonomiske betingelser insisteres der stadig på at udtrykke sig i striber og bobler, enten ved at udgive serierne selv, gerne på engelsk, eller ved at blive publiceret af udenlandske forlag.
I USA er tegnerne Teddy H. Kristiansen og Peter Snejbjerg for længst etablerede navne, og europæiske forlag og magasiner har også fået øjnene op for en efterhånden lang række danske serieskabere.
Således er danske tegnere, tvunget af omstændighederne, i forhold til nabolandene, nogle af de mest internationalt orienterede, der boltrer sig i amerikanske og europæiske hæfter, vinder priser og inviteres til internationale festivaler.

Manuskript bandlyst
Af dem alle arbejder Søren G. Mosdals mest atypisk. I hans udtryk ses efterdønninger af en serieskaber som englænderen Dave McKean, men primært lader han sig ikke inspirere af seriemediet. Grafisk er det de østrigske ekspressionister fra starten af sidste århundrede – f.eks. Egon Schieles lidet glorværdige selvportrætter, men også aftegnede fotos i en stil, der veksler mellem det nøgternt observerende over hyperrealisme til mareridtsfantasier.
I Mosdals samling Gash, udsendt af det engelske forlag Slab-O-Concrete, kan man endvidere konstatere, at stringente handlingsforløb ikke ligger lige for, men derimod stemninger, episodiske indskydelser og umiddelbart tilfældige fragmenter.
»Når jeg laver en serie, er jeg ikke interesseret i have en start, et forløb og en slutning. Jeg skriver aldrig manuskript til mine serier. De enkelte scener kan, selv om der ikke er nogen sammenhæng mellem dem, godt være interessante at sætte sammen, fordi de som en samlet helhed har et specielt udtryk,« siger Mosdal.
Først og fremmest er det Mosdals liv og tilværelse, der er benzinen i skaberkraften, fyldt med håb, drømme, brudte løfter og en evig fornægtelse af tilværelsens rutinemæssige gøremål til fordel for rock, hjemmerullede smøger og joints, halvhjertede drukture, uforudsigelige kvinder og hvileløse vandringer i Berlin, et af Mosdals foretrukne opholdssteder.

Selvfinansiering
Rock’n’roll er et af drivmidlerne for tegneren Ib Kjeldsmark, der til daglig tjener sine skillinger som illustrator til en række danske fagblade. Sidste år vandt han andenprisen ved seriefestivalen i den nordfinske by Kemi for sin roadmovie-serie Sloth, der i et rasende tempo, en udsyret, grotesk karikeret streg fortæller om dovendyret Sloth, der med rock’n’roll-tekster og hiphop-attituder begiver sig mod det forjættede Galoping Norway. Det er hæsblæsende veloplagt og nærmest som at se den lille Kjeldsmark springe rundt som forsanger i sit punkrockband Rut Cave, der i de sidste par år har huseret på de københavnske spillesteder.
Til trods for den megen medvind med Sloth er det endnu ikke lykkedes at finde en dansk udgiver.
»Men det slår mig ikke ud, for der er andre måder at få sine ting ud på. Jeg har fået et par episoder af serien ud på Go-Cards og planlægger at finde en sponsor og så selv udgive serien. Selvfinansiering er jeg vant til, det har jeg gjort et par gange med mit band, Rutcave, når vi har udgivet demo-cd’er, så det er bare om at være tålmodig, så skal man nok finde guldet,« siger Kjeldsmark.

Dansk fantasy-bidrag
Peter Kielland er veteran på scenen og opererer udelukkende for et dansk publikum, når animationsbranchen ikke nyder godt af hans kundskaber.
»Jeg skal jo leve, og så har jeg fundet mig godt til rette med at arbejde med tegnefilm, selv om mit udgangspunkt er tegneserien og den, jeg helst vil beskæftige mig med,« siger en afklaret Kielland.
Med baggrund i Kunstakademiet med Albert Mertz som lærer har Kielland i sit grafiske udtryk ofte været mere beslægtet med moderne billedkunst og træsnit end seriemediets traditionelle udtryk. Hans indtil videre mest betydningsfulde værk er trebindssagaen Jernpotte, hvoraf sidste bind endnu ikke er udgivet.
I disse tider præget af Harry Potter og Ringenes Herre er Kiellands Jernpotte et betydeligt dansk bidrag, men ud over at være en spændende fantasy-inspireret fortælling vil Kielland sædvanligvis andet end underholde. Hans eget ofte mørke verdenssyn kommer til udtryk i en fortælling om en diktator, der vil styre en befolkning ved blandt andet at slette dens historiske hukommelse og fælles tro, men med den sære Jernpotte og hans lille krøblede følgesvend Euis tilsynekomst vakler diktatorens
rige.
Således sår Kielland et håb for en lykkelig afslutning og for, at den danske tegneserie i endnu et godt stykke tid kan markere sig med originalitet og kreativt overskud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her