Læsetid: 4 min.

FC København vandt håneretten

FC Københavns 2-1 sejr over Brøndby, viser, at rollerne europæisk set er under ombytning. Det er nu FCK, som har et hold, der kan levere de europæiske resultater
26. august 2002

Fodbold
Det er meget lidt, FC København og Brøndby IF har til fælles – udover den slatne kaffe og de tørreste småkager nord for Sahara, som pressen kan nappe mellem halvlegene i ordinære superliga-kampe eller under våbenhvilen, når de to ærkerivaler udkæmper Slaget om København.
Forårets udfald af Københavner-derbyet har i flere sæsoner afgjort mesterskabet. Så sent som 12. maj til Brøndbys fordel, da 1-1 var guld værd for de gul-blå. I maj 2001 var det lige omvendt, da ekvilibristen Zuma med et gudespark, sakset over hovedet på sig selv, lige op i krydset, sikrede FCK titlen.

Krig på ord
Mesterskabet er selvfølgelig vigtig for de to fodboldforetagende med to største fan-klubber. Hvilken en, der er størst, kan de heller ikke blive enige om. Men for nu at udtrykke det matematisk, så er mesterskabet blot en delmængde i forhold til det, der virkelig tæller mellem fans af Bundby og Byens Ludere: Håneretten.
Efter 2-1 nederlaget i lørdags er det de gul-blå fans, der må snige sig rundt i skyggen langs byens husmure, mens FCK’s tilhængere kan håne Brøndbys tabere indtil næste konfrontation.
Det gør de også skulle jeg hilse efter besøg på fanklubbens hjemmeside – og en intens og temperamentsladet diskussion med det FCK-vaccinerede gudbarn, der virkelig var i topform efter sejren over de limsniffende tabere derude-fra Vestegnen. Barnet – der i øvrigt er gået hen og blevet en voksen mand på 34 med kæreste, baby og fanklub-hjemmeside for ’nummer 32’ – hævdede på baggrund af derby-triumfen også, at Brøndbys mesterskab i foråret var rent held, og at enhver nu måtte kunne se, hvem der var, er og vil være Danmarks bedste fodboldhold.
I øvrigt var det en skandaløs vennetjeneste af Morten Olsen at udtage Brøndbys Morten Wieghorst og ikke FCK’s Martin Albrechtsen til landskampen i Skotland i sidste uge som afløser for skadede Thomas Helveg.
Heraf kan enhver ’neutral kender’ udlede, at det er fuldstændig umuligt at tampe fornuft ind i hovedet på en FCK’er, hvis det bare lugter af fordel til Brøndby.
Det gælder også den anden vej.

Held og kram
På Brøndbys hjemmeside skriver redaktør Thiede, der ellers er en fodboldkyndig mand, at Zumas sejrsmål var et »rocker-heldigt garn«, og at ufarlige FCK’s sejr ikke var fortjent. Hvad vil »dem derindefra« i øvrigt »hænge de sure fodboldshorts på« , når heldet med »Nummer 32«, Last Action Hero Peter Møllers overtidsmål er brugt op?
I BT kaldes Brøndby brandgo’e, mens FCKram er effektive. Det indbringer BT’s sportsredaktør nogle ramsaltede replikker på Byens Holds website. »Er manden fuld, eller har vi ikke set den samme kamp,« spørger de troende Don Ø-disciple.
Politiken skriver, at det teknisk ikke var nogen superkamp, men tempo og fight gjorde den spændende og underholdende. Det forstår Jyllands-Posten ikke: »Braget fusede ud« i et meget lille knald med »misforståelser og fejl på samlebånd«.
Brøndby-træner Michael Laudrup mente, at Brøndby havde haft spilkontrol og scoringsproblemer før pausen. Det var FCK’s rapportør enig i, mens tilhængerne er totalt uenige.
Så er det ligesom fastslået, at fodbold er et diskussions-spil, og at enigheden mellem det traditionelt individualistiske FCK og det lige så kollektivistiske BIF på alle planer kan ligge på et meget lille sted. Deraf følger, at rollerne europæisk set er under ombytning. Processen kan slutte senere på ugen.
Indtil nu har Brøndby så langt været klubben, der lavede resultater og sensationer og spillede godt i de europæiske turneringer, mens FCK boksede med børnesygdoms-nederlag til obskure hold fra Nordirland og Slovakiet. Det har ændret sig med sejrene over Ajax Amsterdam og FC Obilic fra Beograd plus de lige kampe mod Lazio og Dortmund.
Succes-historien hænger sammen med, at gode spillere organiseres til et effektivt og koncentreret hold, der minimerer sine blottelser og maksimerer udnyttelsen af sine chancer.
Det kunne Brøndby tidligere. I øjeblikket brænder Brøndbys hold i nyt Laudrup-design for mange chancer i Superligaen. Og i den første Champions League-kvalifikation mod Rosenborg i Tronheim skabte Brøndby reelt ikke chancer efter gennemspillede angreb. Tilfældigheder og dødbolde på målrammen er en anden snak.

Mestrene i knæ
På forsiden Politikens sportstillæg i går var det et foto, der karakteriserer Brøndbys situation op til returkampen mod Rosenborg onsdag aften:
Mattias Jonsson, den uortodokse, uberegnelige og meget svingende kantspiller, som scorede til 1-0 mod FCK, sidder i knæ og tager sig til næsen med et fjernt blik i øjnene.
Brøndby er ikke helt nede på knæ, men efter tre nederlag i sæsonens første fem kampe er mestrene i knæ. Lugtede svenskeren nederlaget, og funderer han over, hvordan det skal gå mod Rosenborg, som før Tippeliga-kampen i går mod bundholdet Moss, havde vundet fire kampe i træk og førte ligaen.
Økonomisk som sportsligt ville kvalifikation til Champions League give Brøndby et velkomment løft. Men der er ikke noget – kun hjemmebane-fordelen – der taler for den nødvendige 2-0 sejr ovre de velorganiserede, erfarne og dygtige norske mestre fra Rosenborg.
Netop nu er det ærgerligt, at det ikke er FCK, der spiller Champions League-kvalifikation mod Rosenborg – for Byens Hold har det overskud og den nødvendige skarphed, som Brøndby mangler til at vinde netop disse lige kampe.
Men FCK skal bare til Georgien og holde en 3-1 føring mod Dinamo Tblisi for at komme i UEFA Cupen, der også får et tabende Brøndby-hold som deltager.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her