(2. sektion)
*Lasse Hallström har som instruktør den hjertets renhed, der skal til for at instruere John Irvings noget sødladne roman Æblemostreglementet, så mosten ikke bliver for klistret. Vi er i et amerikansk tillempet Dickens-univers med direkte citater fra David Copperfield. På et mytisk børnehjem i Maine hersker den kloge, forstående fødselslæge Wilbur Larch, der simpelthen bare elsker børn. Mellemkrigstidens ugifte mødre søger til børnehjemmet for at føde deres uægte børn. Her er hovedpersonen, Homer Wells, vokset op, og han bliver Larchs yndling og elev. Homer er et af disse ubeskrevne blade, som udviklingshistorier elsker grønskollingen, som må prøve sig selv af i en verden, som hidtil har været lukket for ham. Han bliver æbleplukker på en frugtplantage og gør de første erfaringer udi erotik og etisk handling. På et filmmarked gearet mod teenagerne laves der efterhånden relativt få underholdningsfilm for voksne. Æblemostreglementet er en af dem blidt og blødt charmerende, lavet med smag og sikker beherskelse. Og med glimt af virkelig inspiration, der måske især skyldes svenskeren Lasse Hallströms visualisering: små solstrejf af poesi som f.eks. Homers første oplevelse af havet, af en nøgen kvinde og af en tom drive-in-biograf. John Irving har selv skrevet manuskriptet og bruger især i starten entusiastisk løs af sine mange ord. Men Lasse Hallströms dunlette touch og svævende klipperytme er en udpræget fordel, når der skal fortælles om det symbolske æblemostreglement, som man enten kan bryde (som Larch, der udfører aborter) eller holde sig til (som Homers ven Wally, der dør af for meget regelret heltemod). Præstationerne er i top: Michael Caine, der kan have det kolde fiskeblik, giver uden besvær Larch den krævede hjertevarme, øjeblikkets Spider-Man, Tobey Maguire, er passende ufærdig og dunet som Homer, og i filmens skarpest skrevne rolle som den sorte æbleplukker mr. Rose brillerer Delroy Lindo.
The Cider House Rules/Æblemostreglementet. Sverige 1, fredag kl. 21.00-23.05
*George A. Romero har indskrevet sit navn i skrækfilmens historie med Night of the Living Dead. Men han fik også pæne ord med på vejen for sin aparte Stephen King-filmatisering Mørkets halvdel fra 1991. Her spiller Tim Hutton en forfatter, der lider af en erhvervsbetonet personlighedsspaltning: Han skriver både pæne romaner, der får fiasko, og succesrige krimier under pseudonym. Denne pseudonyme mørke halvdel prøver han så at dræbe, men med fatale konsekvenser. Den engelske guide Time Out nævner filmen som et eksempel på, at »ikke alle film efter King-bøger behøver være intellektuelt banale og filmisk kedelige.« Som forfatterens kone ses den særprægede Amy Madigan.
The Dark Half/Mørkets halvdel. TvDanmark 1, lørdag kl. 00.40-02.55
nJacqueline du Prés tragiske skæbne som verdensfeteret cellist og dødsoffer for
sklerose som 42-årig er emnet for denne engelske film, der bygger på søsteren Hilarys og broderens Pierces erindringbog, A Genius in the Family. Det er altså den intime familiebaggrund, filmen især kan bidrage med, et vanskeligt konkurrenceforhold mellem søsterene Hilary og Jackie helt fra barnsben, hvor Hilary startede som vidunderbarnet på fløjte, men måtte se sig distanceret af den misundelige Jackie på cello. Til gengæld finder Hilary en god mand og et lykkeligt, børnerigt liv på landet, mens Jackie farter verden rundt som tiljublet, men ensom cello-solist, indtil hun gifter sig med en anden superstjerne, pianisten og dirigenten Daniel Barenboim måske for at konkurrere med søsteren også på dette felt. Ægteskabet bliver ikke svaret på Jackie kærlighedslængsel, og hun indleder et forhold til Hilarys mand med søsterens billigelse! Hilary behandler hende altså nærmest som lidt af en patient, før hun faktisk bliver syg. Filmen blev ved sin fremkomst i England for fire år siden stærkt omdiskuteret, fordi den pillede Jacqueline du Pré ned fra den pletfrie helgeninde-piedestal. Har man aldrig sat hende derop, kan man dog godt lade sig rive med af Emily Watsons modsætningsrige portræt af en intens kvinde, for hvem det umådelige kunstneriske talent både var en byrde og en velsignelse. Anand Tucker har instrueret i en ofte ret opskruet melodramatisk stil og driver rovdrift på du Prés berømte geniale fortolkning af Elgars cello-koncert. Men trods et vist præg af det ugebladskulørte er det svært ikke at blive fanget ind af filmens to usædvanlige søstre. Hilary spilles af Rachel Griffiths.
Hilary and Jackie. DR2, søndag kl. 21.00-23.00
*Poul Reumert, forrige århundredes mest ansete danske teaterskuespiller, vandt hæder, da han spillede Molière på fransk i Paris. Mindre kendt er det nok, at han også i 1942 spillede en fremmedsproget hovedrolle, nemlig i det svenske historiske filmdrama General von Döbeln. Reumert ses her som den kronprins, der grundlagde Bernadotte-dynastiet i det svenske kongehus og i 1818 blev svensk konge under navnet Karl XlV Johan. Tro mod Bernadottens sydfranske oprindelse spiller Reumert sin lettere excentriske figur på svensk med fransk accent, og datidens svenske filmanmeldere var meget glade for hans, som de skrev, »livfulde och originale« præstation og talte om hans »lysande samspel« med et andet af datidens store navne Edvin Adolphson. Denne spiller titelrollen som den heltemodige general, der i Tyskland under Napoleonskrigene tager et krigerisk initiativ på egen hånd og dømmes til døden for ulydighed. Men Reumerts kronprins sørger for, at det sidste ord ikke er sagt i den sag. Olof Molander har instrueret efter et skuespil af Sven Stolpe, og Eva Henning har den kvindelige hovedrolle.
General von Döbeln. Sverige 1, mandag kl. 14.35-16.00
