Læsetid: 4 min.

Film i tv

16. august 2002

(2. sektion)

*Birgitte Reimer var en af 1950’ernes helt store stjerner ikke bare på film, men også på teatret, i revyer og komedier. Hun emigrerede i 1964 til Sydfrankrig og blev kromutter, men var inden da en sjældent indtagende komedienne af en egen sprød sødme og underfundig erotik. F.eks. i Vi som går stjernevejen fra 1956, hvor hun er assistent for Ebbe Rodes verdensfjerne videnskabsmand, men drømmer om at komme til scenen. Dengang havde teaterdirektører (på film) grueligt svært ved at værdsætte et oplagt talent, så hun må demonstrere sin sex-appeal i sang- og dansenummeret Jeg er tosset med mænd, hvor hun på Michelle Pfeiffer-vis ender på et klaver og tager pusten fra Gunnar Lauring. Filmen er en veloplagt komedie af Johan Jacobsen (bygget over Marguerite Viby-lystspillet Teatertosset fra 1944), og den rummer skægge ungdomsglimt af navne som Jytte Abildstrøm (dengang 22 år), Torben Ulrich, Jørgen Ryg, Preben Uglebjerg og Poul Bundgaard.
Vi som går stjernevejen. DR1, lørdag kl. 14.25-16.00

*Olsen-banden udfører en af mester Egon Olsens geniale planer, da de med sprængladninger og murbor bryder vej gennem teatrets evigt stridende afdelinger i takt med de instrumentale højdepunkter i Kuhlaus ouverture til Elverhøj. Og Bent Mejdings saligt musikberusede dirigent har tydeligvis aldrig før hørt kapellet så klangligt oppe på mærkerne! En stjernestund for Egon Olsen og et højdepunkt af musikalsk kædereagerende gags og pointer. Ellers er denne Olsen-bandefilm ikke blandt de mest opfindsomme. Børge (Jes Holtsø) er giftemoden med sin udkårne Fie (Lene Brøndum), så Yvonne er i ekstra højt gear. Buster Larsen ses som en primadonna-kok, og Bjørn Watt Boolsen er som sædvanlig ikke til at stole på i nålestribet. Elverhøj-afsnittet er i øvrigt inspireret af Alfred Hitchcocks to versioner af Manden, der vidste for meget (1934) og (1956), hvor et bækkenslag får livsvigtig betydning i et musikalsk spændingsklimaks.
Olsen-banden ser rødt. TV 2, lørdag kl. 20.00-21.50

*Mai Zetterling (1925-94) havde en sælsom karriere. Efter en kombineret svensk og australsk opvækst slog hun med sin blonde, skære uskyld igennem som purung heltinde i Forfulgt fra 1944, Ingmar Bergmans første filmmanuskript. Herefter blev hun i nogle år ’den unge pige‘ i svensk film, fuld af sødme og charme, og lagde tilmed England for sine fødder i Frieda (1947). Men selv om skuespillerkarrieren udfoldedes i både England, Sverige og Hollywood, ville hun være instruktør og begyndte i 1960’erne at udsende en række ambitiøse, litterære og visuelt ekspressive film, som svensk tv netop har præsenteret. Nu er turen kommet til Amorosa fra 1986, der blev hendes sidste film. Det er en frit fabulerende historie om den neurotiske svenske århundredeskifte-forfatterinde Agnes von Krusenstjerna, der leverede forlæg til Zetterlings første og flot opsatte drama, Elskende par (1966). Stina Ekblad yder en meget beundret kraftpræstation som denne sammensatte, men meget lidende kvinde, der skuffes af kærligheden og omsætter sit hadefulde forhold til sin adelige familie i en bindstærk romanserie, Frøknerne von Pahlen. Tidsbilledet fremmanes med stor sans for erotisk ladet atmosfære og besk bohème-desillusion, og Amorosa er ofte en intens, medrivende oplevelse. Ikke mindst takket være den også fra
danske film kendte Stina Ekblad.
Amorosa. Sverige 2, lørdag kl. 21.15-23.10

*Kristian Levring har skaffet sig et stort navn som reklamefilminstruktør i England, men har også gjort sig kendt som den fjerde dogmebroder – ham, der lavede den relativt lidet sete, engelsksprogede The King Is Alive fra år 2000. Den fortæller om en gruppe engelske og amerikanske turister, der strander i den namibiske ørken, da deres buschauffør mister orienteringen, og benzinen slipper op. Mens solen bager, og maden reduceres til dåse-gulerødder, eskalerer konflikterne i gruppen voldsomt. Den teaterkyndige Henry (David Bradley) sætter en primitiv dogme-udgave af Shakespeares King Lear op, og der opstår paralleller mellem stykket og virkeligheden. Pointen er, at digtning og fantasi kommer de nødstedte til hjælp i mangel på andre af kulturens goder. Strandingen i ørkenen ansporer til jalousi, aggression, racisme, ydmygelser – lidet befordrende for medfølelse med de forulykkede. En række fremragende skuespillere, deriblandt de kendte Jennifer Jason Leigh og Romane Bohringer, strider for at give Levrings og manuskriptforfatteren Anders Thomas Jensens konstruktion blod, sved og tårer, og det lykkes sporadisk med teatralsk og stedvis patetisk effekt. Jens Schlossers DV-fotografering får forbløffende farvemættede og stoflige billeder ud af det solbagte ørkenlandskab og præges så sandelig ikke af håndholdthed og primitivisme.
The King Is Alive. DR2, søndag kl. 20.45-22.40

*Mel Brooks’ Forår for Hitler er en acquired taste – en grovfarce med Zero Mostel og Gene Wilder som teatralske Broadway-spekulanter med en vild, men logisk plan om at tjene formuer på en fiasko. Og hvad er sikrere på at frastøde end en musical med titlen Forår for Hitler? Filmen er med årene blevet et kultnummer af de større, og hvad man end vil mene om dens ikke altid lige subtile virkemidler, så har den et enkelt indslag, der gør krav på udødelighed: selve titelnummeret, hvor naziuniformerede dansere er med til at skabe et befriende forfærdeligt og frækt udfordrende orgie af smagløshed.
The Producers/Forår for Hitler. Sverige 1, onsdag kl. 13.35-15.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu