Læsetid: 4 min.

Flaskedrengene i auditoriet

Ingen pension, nul ferie med løn og ingen løn for deltagelse i møder – det er vilkårene for en stor gruppe universitetslærere. De har arbejdet på daglejervilkår i op til 15 år, selvom de på nogle fag står for over halvdelen af undervisningen
31. august 2002

Studiestart 2002

De sidste syv år har 37-årige Henrik Raabo undervist på Musikvidenskab på Københavns Universitet. Alligevel har han hverken ret til pension eller ferie med løn, og officielt kender han ikke sit skema et halvt år ud i fremtiden.
Det er vilkårene, når man som Henrik Raabo og cirka 3200 andre undervisere arbejder som ekstern lektor eller undervisningsassistent på danske universiteter.
»Jeg har selv arbejdet på daglejervilkår i syv år, men nogle af mine kolleger har været ansat i op til 25 år på denne måde.«
»Det er tydeligt, at det er en klar økonomisk fordel for instituttet at undlade at fastansætte os, og det gør jo helt klart også skemalægningen mere fleksibel fra år til år. Her på Musikvidenskabeligt Institut er der mindst tre gange så mange løstansatte som fastansatte,« siger Henrik Raabo.
Hvert tredje år skal han søge sin egen stilling, og hvert halve år tager instituttet så stilling til, hvor mange timer han kan få i næste semester. I perioder har han undervist på fuld tid, i andre har han næsten ingen timer haft, fordi der er et loft for, hvor mange timer en løst ansat må have på et år.
Til gengæld har han så undervist sideløbende på to andre uddannelsesinstitutioner, andre gange er indkomsten blevet suppleret med dagpenge, ligesom både helligdage, juleferien og det meste af sommerferien betales af A-kassen.
»Det stresser nogle gange, også at tænke på, at alle ens jævnaldrene er godt i gang med pensionsopsparingen,« siger han.

På lige fod – og alligevel ikke
Henrik Raabos situation er mere reglen end undtagelsen. Det viser en ny undersøgelse, som foreningen af deltidsansatte på Københavns Universitet Amager (DVIP-KUA) har lavet blandt de cirka 300 løstansatte på Det
Humanistiske Fakultet.
Syv ud af ti løstansatte har således undervist på det samme institut i mere end tre år i træk på KUA.
Knap halvdelen har undervist i tre-otte år på det samme institut, 20 procent har undervist i mere end otte år, heraf 11 procent som har stået i auditoriet i mere end 15 år. 75 procent har også en stilling et andet sted, men det er kun for fem procents vedkommende, at det er en hovedstilling.
»Undersøgelsen bekræfter jo med al tydelighed, at eksterne lektorer og undervisningsassistenter arbejder i årevis på lige fod med de fastansatte lærere.«
»Alligevel får vi ikke pension, selvom det faktisk står i dansk lovgivning, at deltidsansatte har ret til pension på lige fod med fastansatte. De ansvarlige myndigheder begrunder afslaget med, at der er tale om løse ansættelser,« siger formanden for DVIP, Lene Waagstein.
Personalestyrelsen under Finansministeriet, som har ansvaret for universitetsansatte, har netop på et mæglingsmøde med Magisterforbundet nægtet at anerkende de løst ansatte som deltidsansatte. Derfor anlægger Magisterforbundet nu en faglig voldgiftssag.

Flaskedrenge
»De deltidsansatte arbejder som universitetets flaskedrenge. De bliver behandlet på samme måde, selvom man her kan sige, at de bliver tilkaldt for at varetage forefaldende arbejde i et halvt år. Det er helt uacceptabelt, at de som en af de meget få grupper i landet kan arbejde uden at få indbetalt pension,« siger formanden for Magisterforbundet, Ingrid Stage.
Ifølge Magisterforbundet er situationen mest grel på sprogfagene, men billedet varierer fra institut til institut. Ingen har dog de samlede tal for, hvor stor en del af undervisningen, der varetages af løst ansatte.
På Romansk Institut på KUA, som huser Fransk, Spansk, Portugisisk, Italiensk og Rumænsk stod de løst ansatte i gennemsnit for 56 procent af undervisningen de sidste to semestre, på Nordisk var tallet 46 procent mens kun hver tredje underviser på Engelsk ikke er fastansat, viser en stikprøve, som DVIP-KUA har lavet.
»Nogle steder er det jo en skrøne, at undervisningen er forskningsbaseret med så mange timelærere. Selvom det er højt kvalificerede undervisere, og mange bruger fritiden til at udvikle sig og forske, for det får de jo heller penge til. Oftest har de ikke engang kontorfaciliteter, fordi de knap nok bliver opfattet som en del af medarbejderskaren, og for at samle den nødvendige tid sammen, må de rejse rundt til tre forskellige arbejdspladser over hele landet,« siger Ingrid Stage. Ifølge undersøgelsen har 46 procent af KUA-underviserne deltaget i møder og planlægningsarbejde uden at for løn for det.
Henrik Raabo har selv brugt sommerferien på at udarbejde nyt undervisningsmateriale sammen med to kolleger.
»Jeg har deltaget i mange faglige og tværfaglige møder, lavet undersøgelser om optagelsesprøver, stillet forslag til studienævn, koordineret hold- og eksamenstilmeldelser osv. Uden at få penge for det,« siger Henrik Raabo.

Fagene er for små
Dekanen på Humanistisk Fakultet, John Kuhlmann Madsen har forståelse for de løst ansattes situation, men henviser til, at nogle fag er for små til, at man kan ansætte undervisere på fuld tid.
»Meningen med deltidsansatte er jo, at de skal bruges på områder, hvor vi ikke selv kan opretholde forskningsfunktionen, hvor vi henter dem fra museer og gymnasier f.eks. Og så bruger vi dem som substitutter, når de fastansatte skal bruges på andre opgaver,« siger John Kuhlmann Madsen.
Målet er heller ikke nødvendigvis fastansættelse, påpeger Lene Waagstein.
»Men for det første skal de som et minimum give os bedre kontrakter med pension. Når man har været ansat 12-15 år i universitetsverdenen uden pension, så er det dybt problematisk. Og for det andet er vi mange, der stort set kun arbejder i universitetsverdenen. Vi er ikke hentet ind fra normal indtægtsgivende virksomhed andre steder i samfundet. Det er typisk, at man arbejder på to universiteter og Studieskolen eller Folkeuniversitetet. Og der har man samme type problematiske kontrakter som på universitetet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her