Læsetid: 5 min.

Flyvende fugle

Personlighed, illusionsløs poesi og eventyr præger udspil fra de kvindelige jazzvokalister og musikere Sidsel Endresen, Susi Hyldgaard og Marilyn Mazur
14. august 2002

Nye cd’er
Den norske sangerinde Sidsel Endresens udgivelse fra sidste år Undertow lægger ud med en kuldslået nordisk og melankolsk sang »Western Wind«, hvor en mørk bambus-agtig fløjtes syngende luftstrømme udgør den forblæste kulisse. I denne vind foredrager Endresen sit smertetyngede sangdigt akkompagneret af Roger Ludvigsens elektriske guitar og Nils Petter Molværs luftbårne trompet. Grundstemningen af skæbne og vinterdage er umiskendeligt den, som man i forvejen kender fra Endresens musik. Og dog markerer Undertow og den nyligt udkomne Out Here In There et skridt videre for Endresen. For hvor denne originale sangerindes tidligere plader So I Write (1990) og Exile (1994) udgivet på mærket ECM var rene, ofte sarte akustiske iscenesættelser, har Endresen med skiftet til Jazzland Records bevæget sig ind i et mere elektrificeret blandingsunivers, hvor jazz møder singer-songwriter-tradition, folkemusik, alternativ, neddysset rock og ny elektronik. Og faktisk er
Endresens stemme blevet en kende mere slidt og hæs. Det klæder hende. Og hvor hører man ellers en sådan musik? Vi er langt fra konventionerne i både jazz og populærmusik i bredere forstand. Endresen skaber sine egne små nicher af personlig kunst, og som sangfortolker må hun placeres blandt Nordens betydeligste og særeste. Pladen er fascinerende og dragende med en temmelig unik musikalsk iscenesættelse skabt af Roger Ludvigsens guitar- og basspil med smagfulde elektroniske effekter foruden medvirken fra Patrick Shaw Ludvigsen (fløjte, loops), Audun Kleive (trommer, loops), Nils Petter Molvær (trompet) og Bugge Wesseltoft (keyboards).

Skuffende duo
Wesseltoft har Endresen samarbejdet med i en årrække. Deres optræden sidst i januar ved Danish Music Award 2002 var aftenens de facto intense øjeblik. Her hørte vi bl.a. Endresens hudløse version af Paul Simon-klassikeren »Fifty Ways To Leave Your Lover«. Denne sang er dog ikke med på duoens nye plade, der alt i alt er lidt skuffende med for mange stillestående numre. Wesseltofts chill out-agtige keyboard-akkompagnementer er stemningsfulde men yder ikke modspil nok til Endresen, der langt på vej må bære dynamikken alene. Her er dog stadig kvaliteter at gå efter med Endresens introspektive, verdensiagttagende tekster, der sammen med musikken kalder på refleksion og dvælen ved øjeblikket bl.a. i nøglesangen »Names, Numbers«. Eminent er vignetten »Heartbeat«, der musikalsk udvider sin egen minimalistiske ramme til en næsten skræmmende og samtidig humoristisk aftegning af den moderne paranoides og følelsesforladtes væren. Hør hvordan Endresen synger linjerne: »Sometimes I feel things/it feels like skin/it is not my skin/it is probably somone else’s skin«. Fine er også Neil Youngs »Birds« og slutnummeret »Try«, der med sin kontante puls er et frisk pust i en samling sange, der ikke alle er lige spændende.

Hjemme bedst
Sangerinden, komponisten og tangentspilleren Susi Hyldgaard har lavet sin anden plade i eget navn. Homesweethome, som den hedder, bejler til mulig international bevågenhed ved at være udgivet på det fine tyske selskab Enja. Igen har Hyldgaard skabt intelligent, moderne vokalmusik, der på fascinerende og pudseløjerlig vis sætter sig ud over fasttømrede genrekategorier ved at knytte an til både jazz, pop, folklore og ambiente lyde. Hyldgaard udsendte i 1999 cd’en Something Special Just For You, der blev rost i pressen og præmieret med en dansk Grammy. Homesweethome følger langt på vej stilen men føles mere tilbagelænet og intim. Det skyldes ikke kun sangenes tematik, men også at Hyldgaard har valgt at arbejde med kun tre musikere: trompetisten Gunnar Halle, perkussionisten Lisbeth Diers og kontrabassisten Johannes Lundberg. De leverer en intens og varieret backing. Hyldgaard synger og betjener selv klaver, akkordeon og keyboards, og hun står for pladens samplinger. Homesweethome består af en reflekterende kvindes personlige sangnumre, der er fulde af referencer til det intime og nære i dagliglivet. Her er i alt 13 af slagsen, overvejende indadvendte og sunget uden skyggen af sentimentalitet eller udvendige manerer. Især de tre ballader »Isn’t It A Terribly Beautiful Thing«, »Mummy« og »Softly Tread« fremstår meget smukke. Den musikalske iscenesættelse er progressiv og båret af populærmusikalsk tæft og melodik men uden at stryge én med hårene. I stedet fremstår musikken koncentreret og udfordrende med sin effektive anvendelse af få instrumentale midler og en fint afstemt brug af elektronik og lydeffekter.
Homesweethome er en slidstærk udgivelse båret af Hyldgaards egensindige vision. Hvor i landet findes en mere personlig sangerinde, der så overbevisende tager sagen i egen hånd?

Mazurs eventyr
Det var en usædvanlig livsbekræftende koncert, Marilyn Mazur gav med sine grupper Future Song og kvindekvartetten Percussion Paradise plus gæster (trompetist Palle Mikkelborg, bassist Anders Jormin, vokalist Josefine Cronholm og saxofonist Fredrik Lundin), da hun velfortjent og under stor national bevågenhed modtog Jazzparprisen 2001. Prisen var en understregning af Mazurs internationale format som musiker og orkesterleder.
Nu foreligger musikken fra hendes koncertturné på en dobbelt-cd med titlen All the Birds. Her er mere end to timers musik fra et koncertprojekt, der endte med at involvere hele 14 musikere i forskellige konstellationer på scenen.
Mazur har selv foretaget redigeringen af koncertoptagelserne og sammensat dem til et helt nyt forløb, der er tilpasset dobbelt-cd’en som medium. Cd nr. 1 har undertitlen Reflecting og samler sig tematisk om poetiske og atmosfæremættede numre, hovedsageligt fremført af Future Song. Cd nr. 2 har hun kaldt Adventurous. Her udfoldes rytmisk mere energiske og frit fabulerende numre samt musik af mørkere og mere tvetydig karakter bl.a. Palle Mikkelborgs »Mess Ra« og Mazurs »Unbound«, hvor Eivind Aarsets elektriske støjguitarspil har en hovedrolle. Var man selv til stede, virker musikken nok langt fra så stærkt på cd, som den gjorde under her-og-nu-oplevelsen ved koncerterne. Noget af materialet forekommer endvidere noget letkøbt. Lyden er dog i top, og udgivelsen dokumenterer spændvidden og eventyrene i Mazurs farverige og unikke musik, der generelt strutter af livsenergi, og stilistisk er globalt orienteret fra afrikansk og indiansk folklore over rockpræget jazz til inspiration fra europæisk musikkultur. Som prisvinder-cd er All The Birds blandt de klart mest vellykkede af de tolv Jazzpar-årgange, der indtil videre er tilgængelige på cd.

*Sidsel Endresen: Undertow (Jazzland 548 195-2)
*Sidsel Endresen & Bugge Wesseltoft: Out here. In there. (Jazzland 017 368-2)
*Susi Hyldgaard: Homesweethome (Enja 9140-2)
*Marilyn Mazur: All The Birds – Reflecting & Adventurous (2 cd, Stunt 02072)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu